Sappho

simeon-solomon-sappho-and-erinna-in-a-garden-at-mytilene

For mig er Sappho et billede på den moderne kvinde selvom hun levede for omkring 1500 år siden. Hun var alt andet en tidsvarende kvinde. Som homoseksuel, feminist og ikke mindst samfundskritiker levede hun et liv på kanten. Det vildeste af det hele? Folk elskede hende. Hun har inspireret nogle af tidens største digtere op igennem årene og selv den dag i dag er hun relevant.

Jeg har engang fået hendes samlede digte og fragmenter tilsendt efter at jeg vandt en konkurrence. Selvom siderne ikke er mange, så er det alligevel en oplevelse som jeg anbefaler at man tager i et hug. Fra start til slut. Fra de lykkelige stunder til den tragiske eftertid.

Det er begrænset hvad man kan sige om digtere, så jeg vil lade hendes digte tale for sig selv.

skaermbillede-2016-10-22-kl-23-33-21

Måske en dag af Colleen Hoover

_9788711524015 Efter et hårdt brud med sin kæreste bliver Sydney uventet hjulpet af sin nabo Ridge, som lever og ånder for sin musik. Musik som Sydney hurtigt bliver draget mod og involveret i, da de to indleder et samarbejde. Imod alle odds indleder de to et venskab indenfor kort tid, der stikker dybere en mange årelange. Kærester, ekskærester og 4 unge mennesker i samme lejlighed er dog sjældent en kombination som ikke giver anledning til spas og drama. Det udvikler sig til en giftig cocktail, når kærligheden begynder at blomstre imellem dem.

Måske en dag af Colleen Hoover er en hjertevarmende roman, der gør ondt alle de rigtige steder og fremtvinger et smil på selv de mørkeste dage. Det er en opløftende ungdomsroman fyldt med finurligheder der gør den helt unik sammenlignet med andre. Tabubelagte emner belyses og læseren præsenteres for en helt anden hverdag en den, som man er vandt til. Som om bogen ikke var fantastisk nok i forvejen, så er det den første bog jeg nogensinde har læst, med sit eget soundtrack. Ja du hørte rigtigt.

Alle sange der bliver skrevet og spillet i bogen er blevet indspillet af den dygtige Griffin Peterson, som bringer melodierne til live. Der er i alt 8 sange, og selvom det blot er bogen jeg skal anmelde for LOVEBOOKS, så anbefaler jeg også varmt at man har soundtracket med i baghånden, når man indleder sin læseoplevelse. Min personlige yndlings er Living A Lie.

Sydney og Ridge er to gennemførte personligheder, som man ikke kan undgå at komme til at holde af. De to er så menneskelige som det er muligt for fiktionelle karakterer. Jeg ved ikke hvad der præcist adskiller denne roman fra så mange andre, men det virker uden tvivl.

Litsy

litsy

Hvor meget jeg end ville ønske at dette indlæg var sponsoreret så er det desværre ikke tilfældet. Ikke mindre, så er Litsy appen til enhver der elsker bøger. Litsy er den fantastiske skabning der kommer ud af at kombinerer goodreads, instagram og bogblogs. Bliver det meget bedre? det tror jeg så ikke lige at det gør.

litsy2bcollage

På Litsy har du din egen profil, med dine egne opslag, bøger og følgere. Selvfølgelig har du også en feed med alle de fantastiske mennesker du følger, så du aldrig går glip af de bedste opdateringer fra dine yndlingsforfattere, forlag, læsere eller blot folk med sans for æstetisk opstilning af bøger?

Din aktivitet giver dig noget kaldet Litfluence. Det er egentlig bare en form for karma point, men smart det er det nu. Så føler man sig også bare en smule sejere, når man endelig har kæmpet sig gennem Game of Thrones serien og ser tallene stige drastisk.

Hvis du er glad for bøger eller bare følger ekstremt mange bookstagrammere så er dette et must have til din telefon.

Kollektivt Selvmord

odcwotcwlwjhc2lzojuxnzu1odu1Kollektivt Selvmord af Arto Paasilinna. Jeg behøver vel ikke understrege at det ikke er en dansk eller amerikansk roman vi har med at gøre? Hvor meget jeg end nyder at læse på originalsproget så er finsk ikke et af mine talenter, selvom jeg for denne bog hellere end gerne påtog mig opgaven.

Kollektivt Selvmord er ikke blot en bog om én ulykkelig sjæl, men om flere end der er plads til i en bus. Det er ikke en fortælling om at finde meningen ved livet, men at finde meningen ved døden for at kunne retfærdiggøre den. Selvmord er muligvis et af landets største tabuer, og ikke mindre sker det oftere end vi synes om. Arto tager ikke hånd om problemet på traditionel vis eller fremprovokerer lysten til at leve. I hans fortælling finder vi den barske virkelighed. Den rå lyst til at dø.

Hovedpersonerne er mange og med forvirrende og ukendte efternavne forbytter man dem ofte med hinanden. Alligevel formår man som læser at lade sit hjerte briste grundet tragiske kærlighedserklæringer, ødelagte sjæle og kolde fødder. Mennesker i alle aldre og situationer mødes for at blive enige om hvordan de skal dø i flok. Det bliver ikke bare en dato og et tidspunkt. Det bliver en rejse mod verdens ende. En søgen efter grænser, kærlighed, håb og ikke mindst en ærefuld død.

Bogen er tung at komme igennem, men når man først er godt i gang, så er man in it for en fantastisk fortælling der både fremtvinger smil og tårer. Det er for alt i verdenen ikke en bog man vil gå glip af, hvis man er tilhænger af mørkere og særpræget litteraturoplevelser.

BogForum 2016

15036444_1174825092609586_7628503737521894773_n

Ankomst
Selvom jeg desværre ikke havde mulighed for at være på BogForum hele weekenden, så skulle det da ikke forhindre mig i at tage af sted om lørdagen. Selvom det krævede at jeg stod alt for tidligt op en lørdag morgen, så var det det hele værd, da jeg lørdag halv elleve stod foran Bella Center.

Det var uden problemer at jeg fandt frem til pressekontoret, men det var ikke uden en følelse af at være star strucked at jeg trådte ind i lokalet. Overalt var der kendte ansigter og selvom jeg ikke kunne navnene på 90% af dem, så vidste jeg udemærket at jeg befandt mig i fornemt selskab. Forblændet af spænding trådte jeg frem da en kasse blev ledig, og før jeg vidste af det stod jeg og sippede til min kaffe ved siden af Ulla Terkelsen og andre tv-personager.

Meredith Russo eller Patrick Ness
Med kun fem minutter mellemrum påbegyndte disse to fantastiske forfattere hver deres interview. Det var en vanvittig hård beslutning, men ikke dets tro mindre en jeg holder ved, da jeg valgte Russo frem for Ness. Forfatteren til “Hvis jeg var din pige” var en humørbombe af den helt anden verden, og kunne rørende fortælle om inspirationen til bogen samt sine egne oplevelser indenfor LGBT+ miljøet. Hun var beæret over at være i Danmark eftersom vi er sådan et forgangs land når det kommer til den slags.

Da jeg fik min bog signeret havde jeg intet andet end enstavelsessvar, da jeg modtog komplimenter af Meredith for mit hår. Det blev til et hurtigt møde, da jeg heller ikke ville misse signeringen hos Patrick Ness, der måtte undskylde for den sjuskede måde hvorpå han skrev mit navn. Selvom min taske vejede et ondt år på grund af bøger og adskillige poser lammede mine fingre, så var det en utrolig oplevelse at møde så talentfulde forfattere.

 

Linette Harpsøe og Mie Hald
Disse to forfattere er nogle jeg har fulgt siden starten af deres karriere via forskellige online skrivesites. Det var fantastisk at møde dem i virkeligheden og få deres værker med hjem. Det blev da også til et par personlige hilsner i bøgerne, samt en kort snak med forskellige forlagsfolk fra både DreamLitt og Brændpunkt. Jeg ser frem til at påbegynde læsningen af Exilium og Dødsvalsen.

Audrey Carlan
Smilende, smukke og humoristiske Audrey Carlan signerede mine Calendar Girl bøger og vi fik os da også en hurtig snak imens hun skriblede på livet løs. Der blev taget billeder, joket rundt og før jeg vidste af det havde jeg også fået en magnet med hjem, selvom jeg i første omgang troede det var et visitkort.

Hun var utrolig sød og snaksaglig og man følte sig tryg i hendes selskab. Hun tog sig god tid til at sludre og lære sine læsere at kende. Faktisk også en smule for lang tid, da hun ikke engang halvvejs gennem køen blev hevet væk af medarbejdere, eftersom hun var ved at komme for sent til et interview. Det var dog ikke før hun havde lovet hver og en at hun ville komme tilbage straks efter, at hun frivilligt forlod standen. Jeg var så heldig at være den sidste der fik signerede bøger i første omgang, selvom jeg stoler på at hun holdte sit løfte.

Allerede på nuværende tidspunkt glæder jeg mig til at komme igen til næste år. Forhåbentlig hele weekenden! Jeg håber de af jer som deltog i år har haft en mindst lige så fortryllende oplevelse.

Interview: Lars Liebst

_mg_6003Hvad har du skrevet?
Romanen ”Drengen der hed Bekele”. Udkom i 2015 på Turbine Forlaget.

Hvem er du? (Link gerne til egen hjemmeside eller lignende)
Hjemmside (som ikke er voldsomt opdateret) http://larsliebst.dk/ (med lidt uddrag af anmeldelser og andre ting.
Ultra kort om mig selv: http://larsliebst.dk/om-mig/
Et interview i min lokale avis: http://rudersdal.lokalavisen.dk/adoptivfar-%E2%80%9Clad-os-tale-aabent-om-adoption%E2%80%9D-/Lokale-nyheder/20151026/artikler/710279135/1036
Et indlæg med tanker om det at rejse ned og besøge sønnikes biologiske familie: http://larsliebst.dk/et-moede-under-etiopiske-himmelstroeg/

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Direkte hos forlaget – som trykt bog og e-bog
Diverse boghandlere på nettet
E-bogen er også på Mofibo

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Teamet for min roman er international adoption. Men det er det meget konkrete tema. Egentlig er temaet menneskelige relationer. Det kan man måske sige om næsten al litteratur, men det jeg ”undersøger” er, hvad familiære relationer egentlig er for en størrelse, aktualiseret af adoptionstemaet. Er en familie en biologisk betinget størrelse? Er det de mennesker, man juridisk er blevet tildelt som værende familie? Er det en følelsesmæssig størrelse, som ikke formelt kan afgrænses? Hvordan kan man som barn, første-forældre og adoptivforældre rumme og håndtere disse spændinger?

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
I min roman er genrerne blandet og jeg trækker på en lang række virkemidler.
Realismen kommer til udtryk i det nære familiedrama og de indbyrdes dynamikker, der bliver sat på spil. Også små glimt i adoptivmorens dagbog understreger at der er en realistisk klangbund.
Spænding er et virkemiddel, jeg bruger til at drive handlingen frem. Ikke spænding forstået som en krimigåde, men som en tone, der sættes for at skabe en mystisk og dyster stemning omkring grunddramaet.
Eventyr/fantasy-elementet udfoldes som hovedpersonens ”opdagelsesrejse”. Denne del er mit take på et moderne ”action-adventure”, der udfoldes i realistiske og eksisterende afrikanske omgivelser/lokaliteter, men hvor magi, myter og legender er vækket til live. Som i ethvert eventyr skal en række prøvelser bestås.
Også virkemidler fra slægtsfortællinger er anvendt, i mindre omfang, til en fortælling om hovedpersonens biologiske slægt i Etiopiens omtumlede – og fascinerende – historie.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg synes, jeg havde en god og underholdende fortælling med noget på hjerte og stof til eftertanke. Jeg ville gerne formidle adoptionstemaet på en tilgængelig og underholdende måde. Jeg ville ikke udgive en selvterapeutisk bog om at være adoptivfar, hvilket også er en af grundende til, at jeg har skrevet den på den måde, som jeg har.
Heldigvis antog Turbine mit manus.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Når man er on a roll er det begrænsningens kunst. Når det modsatte gør sig gældende, er det med at få hul på bylden.
I perioder, hvor ideerne kommer væltende og sætningerne bare kommer dryppende, så tømmer jeg hovedet, sørger for at få det skrevet, uanset hvor vanvittig en plotdrejning eller en begivenhed kan virke i det øjeblik. Så kan det altid sorteres og redigeres. Det var faktisk sådan jeg udviklede den eventyrlige del af min fortælling. Jeg lod den gro frem, jeg kunne mærke den ville, og så gav jeg slip og lod det sprælle og blive mere vildtvoksende end oprindeligt tiltænkt. Så trak jeg lidt fra igen og landende, hvor jeg landende.
Når jeg løber panden mod en mur, så læser og researcher jeg i øst og vest og samler ideer og inspiration op.  På et tidspunkt finder man noget, der tænder en gnist, eller også gør selve den tankeproces, det er, at man kommer videre.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Hvis bare jeg vidste hvad ”min genre” er..:-)  Det er realisme, det er fantasy, det er YA, det er skønlitteratur. Men måske noget i retning af: Find DIN niche og din egen vej ind i det, det er ikke sikkert man skal skrive den næste superkrimi, den næste YA-postapokalyptiske fortælling eller den næste domestic noir. Find dit personlige twist. Det har jeg i hvert fald forsøgt – mens jeg så har trukket på velkendte ”formularer” undervejs. En anmelder skrev – som en kritik – at alle virkemidler var kastet ind i min roman. Dertil siger jeg: Ja, netop.