Solen og hendes blomster (The sun and her flowers) af Rupi Kaur

Rupi Kaur © Baljit Singh.
Foto af Baljit Singh

Solen20og20hendes20blomster“Dette er Rupi Kaurs anden digtsamling efter debuten mælk og honning, som tog verden med storm og stadig ligger på New York Times bestsellerliste to år efter udgivelsen. solen og hendes blomster handler om sorg, om at føle sig fortabt, om at genfinde styrken, om at ære sine rødder, om kærlighed. Den er delt op i fem kapitler (visne, falde, slå rødder, vokse, blomstre) og er illustreret af Rupi Kaur selv.

Rupi Kaur (f. 1992) er digter, illustrator, instagrammer, aktivist.”

Selvom jeg allerede havde læst Rupi Kaurs seneste digtsamling på engelsk, så ønskede jeg alligevel at modtage et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, da de valgte at udgive samlingen på dansk også. Både for at bakke op om udbredelsen af disse fortryllende digte, men også for at se, hvad oversætter Julia Lahme kunne stille op med de kringlede formuleringer. En opgave hun i høj grad har løst til perfektion, selvom der er enkelte småting, som jeg personligt ville have gjort anerledes. Jeg tvivler på, at det har været en nem opgave, så på trods af enkelte akavede formuleringer, så synes jeg generelt at opgaven er løst godt.

Langt de fleste læseheste kender efterhånden Rupi Kaur som internetfænomen, men også for sine næste prosaagtige dagbogsbekendelser med tilhørende illustrationer. Hun fortsætter stilen fra Mælk og honning (Milk and Honey) med et brutalt, ærligt, feministisk og ikke mindst nutidige syn på sig selv og omverden. Kaur konfronterer i sin digtning alle de usikkerheder, drømme og ikke mindst det begær, som vi alle går og gemmer på. Hendes budskab er vigtigt uanset alder: du kan ikke leve dit liv med en tro på, at et andet menneske gør dig helt.

Kritikerne vil hævde at hendes stil er useriøs hjerte-rimer-på-smerte-digtning, men sådanne mennsker har formentlig glemt, hvordan det føles at have ondt i sjælen. Hvordan det føles, når man hader den eneste man har tilbage: sig selv. Man kan sige hvad man vil om Rupi Kaurs skrivestil, men langt de fleste unge mennesker og ikke mindst kvinder, vil kunne nikke genkendende til de problemstillinger som hun tager op, uanset om man kan lide den konfronterende og brutale stil hun bringer for dagen.

Køb bogen her. (Reklamelink)

Har du allerede læst bogen eller mangler du mere i samme stil? Læs mine øvrige anbefalinger:

Mælk og honning af Rupi Kaur

Milk and Honey af Rupi Kaur

5 digtsamlinger til dig, der ikke kan få nok af Rupi Kaur

The princess saves herself in this one

47223895_10155992712926717_2331524933663850496_n

 

SKAM Sæson 1: Eva af Julie Andem

_9788763861489“Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien, der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og første bind handler om Eva, som starter i gymnasiet, kort efter at hun er blevet uvenner med bedsteveninden, Ingrid. Hun føler sig alene og kæmper for at få forholdet til sin kæreste, Jonas, til at fungere. Eva bliver en del af en ny venindegruppe, men må indse, at det kan være svært at balancere venskab og kærlighed. Og ikke kun for hende selv.

Pressen skriver: »Man skal – næsten – have levet under en sten, hvis man ikke har hørt om SKAM: den norske ungdomsserie, som gik sin sejrsgang over hele verden fra 2015-2017. Med de fire sæsoner fik skaberen, Julie Andem, sat vigtige problemstillinger under debat som homoseksualitet, identitet, religion, psykisk sygdom, spiseforstyrrelser og den første store kærlighed. Nu er Høst & Søn i gang med at udgive de fire råmanuskripter, som de blev skrevet af Julie Andem. Manuskriptet indeholder scener, som aldrig kom med, en ny prolog og epiloger og Julies kommentarer til sig selv. Særligt kommentarerne fik mig til at smile og grine flere gange […] Det er en perfekt gave til en person, der elsker SKAM, og som gerne vil lære lidt mere.« 9/10 – Bookeater”

SKAM. Om det er følelsen eller serien så kender vi alle til det. Den norske serie der tog hele verden med storm kommer nu i et litterært format, som tager sin læser med bag scenen og ind under huden på forfatteren og ikke mindst produktionen. Dertil skal det understreges, at dette er et råmanus. Dette er SKAM i sin reneste facon, med alle de overvejelser som hører til.

Foruden usete scener, slettede bemærkninger og forfatterkommentarer, som uden tvivl vil forføre enhver fan, så er manuskriptet også i stand til at spille serien for læserens indre. Det er som at se serien for første gang. Man griner. Man græder (i hvert fald inden i). Mere end noget andet så fryder man sig over Noora, der giver William tørt på og Sanas hårde ydre. Det er serien, som vi kender den, plus lidt ekstra. Personligt kan jeg slet ikke vente til de resterende manuskripter kommer ud. Det har første sæsons uinspillede epilog sørget for.

Du kan købe bogen her. (Reklamelink)

Anomali af Dorte Lilmose

_9788702233766“Sagas storebror Jacob er autist. Hans krop er som en 17-årigs, men han opfører sig stadig som et lille barn og fylder alt i familien. Somme tider tænker Saga, at det var bedre, hvis han ikke var til. Heldigvis bor Wyrna i opgangen. Wyrna er voksen og kan finde på alt. Engang sejlede hun på de syv verdenshave, nu lægger hun mest puslespil. Saga og Wyrna finder et fællesskab og hjælper hinanden med at finde en plads i livet.”

Hvis man som mig læser romanen i håb om at få et indblik i autisme så bliver man skuffet. Derimod får man et værdifuldt indblik i, hvordan det er at være pårørende til en med infantil autisme. Her ville jeg ønske at ordet infantil havde være inkluderet på bagsiden, da denne type autisme adskiller sig en del fra mange af de andre. Budskabet er dog det samme: det kan være svært at være søskende med en multihandicappet, som kræver forældrenes fulde opmærksomhed. I hvert fald hvis man hedder Saga og er fjorten år gammel.

Faktisk så svært at Saga flere gange overvejer, hvordan hun bedst kan skille sig af med sin pestilens af en storebror. Når det bliver for meget derhjemme søger Saga ind til naboen. En nabo, som forældrene ikke er helt tryg ved, men som er hendes eneste åndehul.

Anomali handler om familie, slægtskab og skam. Det er en kort roman om accept og benægtelse i sin reneste form. Dorte Lilmose skal nemlig have stor ros, for at undlade enhver form for romance i sin fortælling, hvilket efterlader en barsk og usødet virkelighed kradset ned på papir. Uanset om man kender eller er i familie med nogen der har infantil autisme eller ej, så er dette en bog, som er værd at læse, for alle som på et eller andet tidspunkt har været pisse træt af sine søskende.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

Note to self af Connor Franta

note-to-self-9781471163579_lg“In his New York Times bestselling memoir, A Work in Progress, Connor Franta shared his journey from small-town Midwestern boy to full-fledged Internet sensation. Exploring his past with humor and astounding insight, Connor reminded his fans of why they first fell in love with him on YouTube—and revealed to newcomers how he relates to his millions of dedicated followers.

Now, two years later, Connor is ready to bring to light a side of himself he’s rarely shown on or off camera. In this diary-like look at his life since A Work in Progress, Connor talks about his battles with clinical depression, social anxiety, self-love, and acceptance; his desire to maintain an authentic self in a world that values shares and likes over true connections; his struggles with love and loss; and his renewed efforts to be in the moment—with others and himself.

Told through short essays, letters to his past and future selves, poetry, and original photography, Note to Self is a raw, in-the-moment look at the fascinating interior life of a young creator turning inward in order to move forward.”

Connor Franta, youtuber og forfatter til A Work in Progress, har med Note to self udgivet en åben dagbog til og fra sig selv. Dette åbne brev er fyldt med digte, fotografier og overvejelser om livet som helhed, samt forfatterens egne oplevelser. Hvor Connor Frantas første bog fokuserede på hans ydre liv, så tager denne udgivelse sin læser med under huden på kærestesorger og kvartlivskriser.

Uanset om man kender Connor Franta fra youtube eller ej, så er romanen fyldt med almentmenneskelige observationer. Lærer man noget af Note to self? Ikke nødvendigvis, men om ikke andet så bliver man opmærksom på sig selv og verden omkring én. Romanen fængsler ikke sin læser i et fantastisk univers, hvor man kan undslippe virkeligheden. Tværtimod, så tvinges man til at se hverdagen i øjnene.

Eftersom værket er dedikeret til forfatteren selv, så er Note to self også en yderst personlig beretning på en måde, som få andre værker kan leve op til. Uanset om man kan lide biografier eller ej, så er Note to self af Connor Franta værd at læse, hvis man ikke frygter at blive konfronteret med sine egne dæmoner.

Køb bogen her. (reklamelink)

Knivens stemme (Chaos Walking #1) af Patrick Ness

“Første bind i hæsblæsende og velskrevet trilogi af YA-mesteren Patrick Ness. For fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.”

9788711699058Knivens stemme, der på engelsk hedder The Knife of Never Letting Go, er første bog i en episk science fiction serie af Patrick Ness. Mennesket har forladt jorden og har kolonialiseret en fremmed planet. På denne planet kan alle høre hinandens tanker i en tåge af støj. På denne nye planet overlever kun mændene, hvilket betyder at deres dage er talte.

Patrick Ness formår at bygge et medrivende univers, hvor man som læser hele tiden må være på vagt. Ondskaben har mange ansigter og det er ikke dem alle der er lige lette at genkende og ikke mindst slippe af med igen. Temaer som sandhed og løgn er højaktuelle i en tid, hvor fakta ikke længere behøvere at være sande. Knivens stemme blander fantasy, science fiction og young adult sammen til et medrivende værk krydret med samfundskritik og dommedag.

Hvis Knivens stemme ikke allerede står på bogreolen eller ønskelisten, så er det på tide, at den gør det, for dette er en triologi, som ikke lader sig ignorere i den kommende tid. Hvis man simpelthen ikke kan vente på de danske oversættelser fra CarlsenPuls, så anbefales de engelske titler også varmt.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

Kamp til stregen af Elle Kennedy

skaermbillede_2016-08-09_kl-_12-29-08_1024x1024

“Det er hendes afsluttende år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje. Først skal hun bestå sine eksamner, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Hendes planer for at undslippe sin skamfulde fortid er alt hun fokuserer på, så da en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik, viser interesse i hende, er hun kun villig til at give ham én nat. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på to liv.

I “Kamp til stregen” må ishockeyspilleren Tucker kæmpe hårdt for ikke at blive lagt på is, da han i en alder af 22 får at vide, at han skal være far. Han nægter at blive fejet til siden og være bænkevarmer, når det kommer til hans eget barn, selvom den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og stædigt nægter at tage imod hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

“Kamp til stregen” er den fjerde bog i Elle Kennedys romantiske og ekstremt underholdende Off-Campus-serie.”

Kamp til stregen er en af den slags bøger, som tvinger et smil frem på læberne og en tåre ned af kinden. Som sine forgængere er den hysterisk morsom og ikke mindst ufattelig menneskelig. Elle Kennedy forstår at skrive til unge uden at være nedladende eller karikeret i sin skildring, hvilket er en diciplin som mange forfattere ikke mestre.

Denne New Adult roman sætter fokus på, hvad det vil sige at få success, samt prisen for at være lykkelig. Den sociale arv er i særdeleshed på spil. For hvad stiller du op, når din opvækst og dit selvhad sætter begrænsninger for dine drømme? De siger at alt godt kommer til den der venter. Kamp til stregen er ikke en hæsblæsende kærlighedshistorie, men derimod en fortælling om tillid, tålmodighed og ikke mindst en øvelse i at lære, hvordan man åbner op og vokser med opgaven, når hele ens liv bliver vendt på hovedet.

Uanset om du brød dig om forgængerne eller ej, så er Kamp til stregen af Elle Kennedy et garanteret hit. KAMP TIL STREGEN er den sidste og mest voksne bog i Off-Campus serien, som også tæller AFTALT SPIL, LAGT PÅ IS og DØMT UDE. Du kan købe bogen her. 

Resisting Roots af Audrey Carlan

81ds6jdmnil

“Yoga instructor Genevieve Harper is a blond bombshell loaded down with responsibility and sacrifice. She makes the most out of raising her two siblings in the wake of their parents’ tragic accident. At twenty-four, she doesn’t have time to devote to a man…especially not the devastatingly handsome. 

Trent Fox, who’s known for being a “player” on and off the baseball field. Trent has the best hitting average in the league. Recently, he suffered a torn hamstring that takes him to the Lotus House Yoga Center for recuperation. There he meets the curvy, petite blonde with soulful black eyes and candy-coated glossy lips he’d like to do more to than kiss. He secures the flexible hottie for daily private lessons that ultimately show him how sensual the art of yoga can be. 

Can love grow between a woman who’s rooted in her life and a man who resists any notion of staying in one place? “

Resisting Roots af Audrey Carlan er en sød og romantisk historie, der på mange måder minder om alle andre fortællinger i samme genre. Karaktererne er nogle vi har mødt før. Den rodløse, kendte mandlige hovedrolle og den ansvarlige, fornuftige kvindelig hovedrolle, som har været udsat for mere modgang end den gennemsnitlige person. På trods af de omvandrende klichéer, så formår Audrey Carlan alligevel at skabe en fængende fortælling.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Det er virkelig tragisk at Audrey Carlans bøger bliver gemt væk på en hylde til erotik, når hun burde stå sammen med alle de andre kærlighedsfortællinger.

Genevieve, den kvindelige hovedperson, påtager sig moderrollen overfor sine søskende, og ofre sine egne drømme i håb om at deres går i opfyldelse. Trent, den mandlige hovedperson, får på trods af sit forbehold sympati for deres situation. Grundlæggende er Trent en fin karakter, men gentagende gange blev jeg dog irriteret over, hvor ofte han påpeger at Genevieve har brug for en mand i sit liv, og at denne mangel påvirker hendes søskende. Normalt er Audrey Carlans karakterer utrolig selvstændige og stærke, men i denne fortælling undergraver Trents karakter lidt forfatterens primære budskab.

Bogen er fokuseret og udarbejdet efter yogaens principper, hvilket i høj grad giver romanen et frisk pust, som lægger afstand til den almene kærlighedsfortælling. Normalt er det åndelige og spirituelle noget der ødelægger læseoplevelsen for mig, men dette er skrevet så subtilt og delikat, at det får modsatte virkning. Efter at have læst Resisting Roots, får man en utrolig trang til at prøve yoga på egen krop.

Fyldt med klichéer og genkendelige scener, så formår Audrey Carlan alligevel at forføre sin læser. Bedst som man tænker, at det ikke kan blive mere forudsigeligt, så rammer hun sin læser med et plottwist. Et plottwist, der på trods af sin sene ankomst tager læseren med storm, og tvinger en til at fortsætte læsningen til sidste side er vendt.

Med Resisting Roots tilføjer Audrey Carlan endnu en bog til sit forfatterskab, som beviser at nogle ting er værd at kæmpe for. På trods af mine mange forbehold, så kunne jeg ikke holde tårerne tilbage mod slutningen.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

Du kan læse mere om Audrey Carlan her:
Calendar Girl #1
Calendar Girl #2
Bogforum 2016

Harry Potter and the Philosopher’s Stone

39869013_2114630405524620_8229321909397880832_nOm jeg læser Harry Potter igen, spørger du? Ja. Ja det gør jeg. For selvom jeg har været stor fan i mange år, og læste alle bøgerne som yngre, så har jeg aldrig haft fornøjelsen af at læse dem på engelsk. Det skal der nu laves om på. Eventyret starter selvfølgelig med den første bog i serien.

På dansk kendes den bedste som Harry Potter og de vises sten, men eftersom kært barn har mange navne, så er der faktisk to forskellige titler til den engelske bog, alt efter om man ønsker den amerikanske eller britiske udgave. The Philosopher’s Stone mente man nemlig var for ambitiøs en titel for amerikanerne, hvorefter man ændrede det til The Sorcerer’s Stone.

Bøgerne om Harry Potter er skrevet til børn og unge. Særligt de første bøger i serien henvender sig primært til børn, men efterhånden som eventyret bliver mørkere og mere dystert bliver publikummet også ældre. Vi er så at sige vokset med opgaven.

Serien er både skrevet og filmet færdig for flere år siden, men det har ikke forhindret fans i at holde liv i universet. Den dedikerede fanbase er også grunden til at der nu bliver lavet flere film, hvis tidslinje finder sted mange år før Harry Potters fødsel. Universet er altså højt elsket af mange, og hvis man spørger mig, så er dette ikke uden grund.

“Harry Potter has never even heard of Hogwarts when the letters start dropping on the doormat at number four, Privet Drive. Addressed in green ink on yellowish parchment with a purple seal, they are swiftly confiscated by his grisly aunt and uncle. Then, on Harry’s eleventh birthday, a great beetle-eyed giant of a man called Rubeus Hagrid bursts in with some astonishing news: Harry Potter is a wizard, and he has a place at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry. An incredible adventure is about to begin!”

Der findes uendeligt med udgaver af den populære bog. Både grundet den store efterspørgsel, men i høj grad også fordi der nu bliver udgivet jubilæumsudgaver af bøgerne løbende. Hvis du af en eller anden grund ikke allerede har bøgerne om Harry Potter, så kan du købe din yndlingsversion her.  (reklamelink)

Har du allerede læst bøgerne eller vil du vide mere? Så kan du læse min anmeldelse af The Cursed Child.

Beautiful Oblivion af Jamie McGuire

18104607

“Fiercely independent Camille “Cami” Camlin gladly moved on from her childhood before it was over. She has held down a job since before she could drive, and moved into her own apartment after her freshman year of college. Now tending bar at The Red Door, Cami doesn’t have time for much else besides work and classes, until a trip to see her boyfriend is canceled, leaving her with a first weekend off in almost a year.

Trenton Maddox was the king of Eastern State University, dating co-eds before he even graduated high school. His friends wanted to be him, and women wanted to tame him, but after a tragic accident turned his world upside down, Trenton leaves campus to come to grips with the crushing guilt.

Eighteen months later, Trenton is living at home with his widower father and works full-time at a local tattoo parlor to help with the bills. Just when he thinks his life is returning to normal, he notices Cami sitting alone at a table at The Red.

As the baby sister of four rowdy brothers, Cami believes she’ll have no problem keeping her new friendship with Trenton Maddox strictly platonic. But when a Maddox boy falls in love, he loves forever—even if she is the only reason their already broken family could fall apart.”

Jamie McGuire har gjort det igen. Den forrygende forfatter til adskillige bestsellere, starter med Beautiful Oblivion en hæsblæsende serien om kærlighed, når det er bedst og ikke mindst værst. Med en førstepersonsfortæller der hverken røber sine hemmeligheder overfor kærlighedsinteressen eller læseren selv, bliver man efterladt med en ubehagelig følelse i maven.

Jamie McGuire er mester i at skrive så man krummer tæer af skam, sorg og frustation, i det der er fokus på den kærlighed, som ikke kommer let. Sproget er fængende, rørende og ikke mindst frustrerende i sådan en grad, at man simpelthen er nødt til at læse videre. Hvis ikke noget dansk forlag allerede har lagt beslag på denne serie, så er det på tide at nogen gør det.

 

Beautiful Oblivion lægger op til en forrygende serie, der følger i sporet på Beautiful Disaster, som et spin-off. Den forklarer, uddyber og underbygger handlingen i søsterromanen Beautiful Disaster. De kan læses uafhængigt af hinanden, men kan med fordel læses som en selvstændig efterfølger. Serien om Maddox brødrene fokuserer hver især på en af drengene, fra den temperamentsfulde, forførende og ustabile søskendeflok, i deres kamp for at finde kærligheden, og ikke mindst fastholde den.

Du kan købe bogen her.

 

Tigger af Kim Risør

0x500

“Tigger handler om en gammel mand, hvis verden er brudt sammen efter en tragisk ulykke. Hans overlevelsesinstinkt holder ham dog i live og driver ham tilbage til sit fødested, hvor han lever fra hånden til munden og forsøger at bidrage til samfundet med sine menneskelige kvaliteter.

Hans inderste karaktertræk bringes for alvor i spil, da en barmhjertig kvinde, der har hjulpet ham af et godt hjerte, forsvinder sporløst. Han er bekymret for, hvad der kan være hændt hende, og må tage affære, føler han, for han har et vigtigt spor i sagen. Derfra tager handlingen fart, og den gamle tiggers evner og viljestyrke prøves til det yderste.”

Tigger er en humoristisk beretning, der skildrer en ældre mands søgen efter en fremmed kvinde. Generelt er bogen let at læse, kun afbrudt af finurlige formuleringer, der får dig til at trække på smilebåndet. Men det er langt fra sjovt, da den gamle tigger bliver spundet ind i den spanske mafias net af vold, mord og bedrag. Dette spanske miljø giver roman af Kim Risør et særtræk der adskiller den fra mange andre danske spændingsromaner.

Bedst som man tror at romanen slutter, så starter den igen. Selvom dette slår knude på de løse ender, så resulterer det desværre også i, at de sidste kapitler er lidt svære at komme igennem. I sidste ende er disse dog afgørende for at forstå romanen, da det er her man for alvor spærre øjnene op og overraskes.

Tiggeren, Ernesto, skaber i sidste ende sin egen mening med livet i stedet for at side og vente på et mirakel. Denne søgen efter lykke og formål i tilværelsen bliver romans største drivkraft.

På mange måder henvender Tigger af Kim Risør sig til et meget bredt publikum, men samtidig sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at jeg, med mine 20 år, ikke er helt gammel nok til at sætte rigtig pris på læseoplevelsen. Når det så er sagt, så er romanen bestemt værd at tage i betragtning, hvis man er tilhænger af kriminalromaner, spændingsromaner og deres lige.

 

Uddrag af bogen

Pludselig blev idyllen sønderrevet af et rædselsfuldt, langtrukkent skrig; de stivnede og hørte skriget aftage i lydstyrke og blive afløst af den frygtelige lyd af en krop, der landede langt nede under klipperne. De sad et øjeblik helt stille, inden de rejste sig op og spejdede mod solen i den retning, lyden var kommet fra. Pludselig så de på afsatsen over for silhuetten af en person, der kom fri af klippen få sekunder og hurtigt forsvandt ud af syne igen. De stod som forstenede, mens det gik op for dem, at der ikke alene var en person, som var faldet eller skubbet ud over klippesiden og helt sikkert var slået ihjel, men også en person mere, der havde været skjult og nu på mistænkelig vis sneg sig væk fra stedet.

 

Om forfatteren

Kim Risør arbejder med uafhængig rådgivning og har derudover i 2016 udgivet spændingsromanen Forbundne kar. Kim er af natur en nysgerrig livsnyder, og specielt rejser inspirerer ham til at skrive bøger, der bygger på såvel et fantasifuldt og spændende plot som menneskelige skæbnefortællinger. Udgangspunktet er, at der – ud over god og spændende underholdning – skal være noget på hjerte og noget at reflektere over som læser.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

Anmeldereksemplar