Interview: Lars Liebst

_mg_6003Hvad har du skrevet?
Romanen ”Drengen der hed Bekele”. Udkom i 2015 på Turbine Forlaget.

Hvem er du? (Link gerne til egen hjemmeside eller lignende)
Hjemmside (som ikke er voldsomt opdateret) http://larsliebst.dk/ (med lidt uddrag af anmeldelser og andre ting.
Ultra kort om mig selv: http://larsliebst.dk/om-mig/
Et interview i min lokale avis: http://rudersdal.lokalavisen.dk/adoptivfar-%E2%80%9Clad-os-tale-aabent-om-adoption%E2%80%9D-/Lokale-nyheder/20151026/artikler/710279135/1036
Et indlæg med tanker om det at rejse ned og besøge sønnikes biologiske familie: http://larsliebst.dk/et-moede-under-etiopiske-himmelstroeg/

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Direkte hos forlaget – som trykt bog og e-bog
Diverse boghandlere på nettet
E-bogen er også på Mofibo

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Teamet for min roman er international adoption. Men det er det meget konkrete tema. Egentlig er temaet menneskelige relationer. Det kan man måske sige om næsten al litteratur, men det jeg ”undersøger” er, hvad familiære relationer egentlig er for en størrelse, aktualiseret af adoptionstemaet. Er en familie en biologisk betinget størrelse? Er det de mennesker, man juridisk er blevet tildelt som værende familie? Er det en følelsesmæssig størrelse, som ikke formelt kan afgrænses? Hvordan kan man som barn, første-forældre og adoptivforældre rumme og håndtere disse spændinger?

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
I min roman er genrerne blandet og jeg trækker på en lang række virkemidler.
Realismen kommer til udtryk i det nære familiedrama og de indbyrdes dynamikker, der bliver sat på spil. Også små glimt i adoptivmorens dagbog understreger at der er en realistisk klangbund.
Spænding er et virkemiddel, jeg bruger til at drive handlingen frem. Ikke spænding forstået som en krimigåde, men som en tone, der sættes for at skabe en mystisk og dyster stemning omkring grunddramaet.
Eventyr/fantasy-elementet udfoldes som hovedpersonens ”opdagelsesrejse”. Denne del er mit take på et moderne ”action-adventure”, der udfoldes i realistiske og eksisterende afrikanske omgivelser/lokaliteter, men hvor magi, myter og legender er vækket til live. Som i ethvert eventyr skal en række prøvelser bestås.
Også virkemidler fra slægtsfortællinger er anvendt, i mindre omfang, til en fortælling om hovedpersonens biologiske slægt i Etiopiens omtumlede – og fascinerende – historie.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg synes, jeg havde en god og underholdende fortælling med noget på hjerte og stof til eftertanke. Jeg ville gerne formidle adoptionstemaet på en tilgængelig og underholdende måde. Jeg ville ikke udgive en selvterapeutisk bog om at være adoptivfar, hvilket også er en af grundende til, at jeg har skrevet den på den måde, som jeg har.
Heldigvis antog Turbine mit manus.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Når man er on a roll er det begrænsningens kunst. Når det modsatte gør sig gældende, er det med at få hul på bylden.
I perioder, hvor ideerne kommer væltende og sætningerne bare kommer dryppende, så tømmer jeg hovedet, sørger for at få det skrevet, uanset hvor vanvittig en plotdrejning eller en begivenhed kan virke i det øjeblik. Så kan det altid sorteres og redigeres. Det var faktisk sådan jeg udviklede den eventyrlige del af min fortælling. Jeg lod den gro frem, jeg kunne mærke den ville, og så gav jeg slip og lod det sprælle og blive mere vildtvoksende end oprindeligt tiltænkt. Så trak jeg lidt fra igen og landende, hvor jeg landende.
Når jeg løber panden mod en mur, så læser og researcher jeg i øst og vest og samler ideer og inspiration op.  På et tidspunkt finder man noget, der tænder en gnist, eller også gør selve den tankeproces, det er, at man kommer videre.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Hvis bare jeg vidste hvad ”min genre” er..:-)  Det er realisme, det er fantasy, det er YA, det er skønlitteratur. Men måske noget i retning af: Find DIN niche og din egen vej ind i det, det er ikke sikkert man skal skrive den næste superkrimi, den næste YA-postapokalyptiske fortælling eller den næste domestic noir. Find dit personlige twist. Det har jeg i hvert fald forsøgt – mens jeg så har trukket på velkendte ”formularer” undervejs. En anmelder skrev – som en kritik – at alle virkemidler var kastet ind i min roman. Dertil siger jeg: Ja, netop.

Interview: Harning

11205970_10206767501769117_6156035241995805832_nHvem er du?
Som selverklæret ikke-poet skulle jeg snarere beskrive mig selv som samfundsdebattør og til tider lyriker.

Bibliografi

2005 ”på græssets smaragdgrønne” (Senryudigte)

2005 ”Forældrerettigheder” (Faglitteratur)

2008 ”Buy a poem” (Interagerende digte på tøj og tasker)

2009 ”Ordløst, 119 digtere i dansk forfatterforening” (Antologi)

2015 ”Codeswitching” (Texter från en Icke-poet)

”Utmanande beteenden” (Faglitterær pjece)

”Utvärdering av arbetsmiljön i skolan AST” (Faglitterær pjece)

Div.kronikker,artikler i bl.a.: Politiken, Arbejderen, Dagens skola, Språktidningen.

Hjemmeside

Jag en ickepoet

 

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Codeswitching som er den seneste kan købes såvel på papir som e-bog i stort set alle nethandler (amazon, el-giganten,cdon osv)

 

Hvor finder du inspiration til dine digte/tekster?
I verdenen omkring mig, i samfundet, i dagligdagen, i naturen.

 

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med?Menneskerettigheder, borgerrettigheder, børn og unges rettigheder, myndigheder, – samfundet. J

 

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg har altid skrevet, på den ene eller anden led, det der bliver publiceret bliver det fordi jeg har noget jeg gerne vil sige, dele med mig af, den første bog ”på græssets smaragdgrønne” blev udgivet fordi min ældste søn insisterede.

 

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Disciplin. Alle kan have en tanke, en ide, en god historie, men at faktisk udøve den selvdisciplin der skal til for at fysisk sætte sig ned, skrive, renskrive, læse korrektur osv er en udfodring – jeg har vist ikke andre måder at overkomme den end stolthed.

 

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Det kommer an på hvad de vil have råd om. Hvordan man tjener penge? ( Gør man yderst sjældent indenfor min genre) Hvordan man bliver læst? Mund til mund metoden, sørg for at så mange som muligt læser din bog og fortæller videre om den, selv om det betyder at du må forære nogen ex væk. Hvordan man håndterer skældsord og trusler? Tag det ikke personligt og bevar en god tone selv.

Interview – Claus Hagstrøm

14316021_10154682356334683_466738043_oHvad har du skrevet?
Jeg har skrevet kriminalromanen ”Solstrejf”. En bog der balancerer et sted i mellem den klassiske kriminalroman, den erotiske roman og Thrilleren. Bogen handler om en dybt alkoholiseret konsulent. En død rigmandsdatter. En veldrejet og dominerende politikvinde. En brutal morder med afvigende seksuelle tilbøjeligheder. En lukket verden befolket af sadomasochister, prostituerede og transseksuelle. Kriminalromanen “Solstrejf” er første bind i en planlagt serie på i alt fem bøger, om den forhutlede konsulent Kristian Wangs forsøg på at opklare bestialske mord med seksuelt afvigende motiver. Det er en bog, hvor rå hverdagsrealisme møder erotikken.

 

Hvem er du? 
Jeg hedder Claus Hagstrøm, og jeg er født i Horsens I 1973. Jeg er opvokset samme sted. Det meste af mit voksenliv har jeg dog boet i Randers. Jeg har en akademisk baggrund fra Københavns universitet, hvor jeg har læst kommunikation, informationsvidenskab og kulturformidling.

Man kan lære mig yderligere at kende på
min hjemmeside
facebook
Instagram

 

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Min bog kan man købe i enhver online-boghandel som feks. Saxo.com Bog Og Idé og Arnold Busch. Ligesom den bestilles hjem hos alle landets boghandlere. Den kan desuden købes på forlagets Snepryds hjemmeside.

 

 

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Min inspiration til at skrive kommer først og fremmest fra en livslang og meget voldsom appetit på selv at læse litteratur af enhver art. Jeg har læst de store klassikere og den lette underholdning. Det har givet næring til min fantasi, og den står aldrig stille, Den digter på de historier, jeg ser i livet omkring mig. Jeg har lange lister, med omrids af de historier jeg gerne vil fortælle. Jeg er en drømmer, og ikke mindst er jeg en dagdrømmer. Hvis man er indrettet sådan som menneske, så ender man med at fortælle historier i en eller anden form. Når jeg skriver en krimi, er det den klassiske kamp mellem det gode og det onde, lyset og mørket, der drager mig. Den skjulte og uretfærdige overmagt der alt for ofte løber af med sejren, fascinerer mig, men fascinationen af heltens personlige offer i det godes tjeneste er heldigvis langt større end trangen til at blive draget af de mørke sider. Og så skriver jeg ALTID om sex. Sex er for evigt interessant, og seksualakten indeholder alle menneskets facetter, gode såvel som dårlige.

 

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Idéen til min bog udsprang af hele hypen omkring Fifty Shades of Grey bogen, sammen med et ønske om at afprøve mig selv som forfatter indenfor krimi-genren, så var dén bog min katalysator for at skære en krimi-historie, der har sit omdrejningspunkt i bdsm-miljøet. Et miljø der i den virkelige verden er meget langt fra den husmoder-erotik, som læserne præsenteres for i Fifty Shades of Grey. Jeg tror, at mit forlag købte ind på hele præmissen med en krimi, der også er erotisk. Det er det nye, jeg kan tilføre genren.

 

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Den største forhindring når jeg skriver, er ensomheden. Jeg overkommer den ved at forsøge at betragte mit skriveri som mit job. Det får en ende hver eneste dag, og jeg kan bevæge mig ud af min fantasi, og tilbage til virkeligheden, min familie og mine venner. Hvis det bliver for meget i løbet af dagen, når jeg skriver, så går jeg en tur. Peter A.G. har sagt ”fodgænger så er man da noget”. Det har jeg taget til mig, så jeg går. Jeg holder utroligt meget af at gå rundt i min by uden mål og med. På de gåture suger min fantasi til sig, og ensomheden holdes i skak.

 

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Mit råd til fremtidige forfattere er såre simpelt. Skriv for pokker skriv. Vær flittig, og gør dine ting færdige som i HELT færdige. Gør dine manuskripter klar til tryk. Læs korrektur, rediger, og vær din egen værste kritikker. Forestil dig at det er en den færdige bog, du sidder med. Først når du er tilfreds med den, kan du begynde at sende ud til forlag. Forbered dig på at netop den del af processen er lang og pinefuld, og ikke mindst brolagt med ubehagelige afslag. I mellemtiden skal du skrive, og skrive lidt mere efter ovenstående recept. Som noget der måske burde give sig selv, så skal man heller aldrig glemme, at læse. Læs de bedste i din genre, og stjæl hvad du kan.

Interview: Helene Svolgart

En ting er at komme frem som forfatter i Danmark. En helt anden er at komme frem i udlandet. Derfor er det også med glæde, at jeg har sendt et par spørgsmål til Helene Svolgart, som var beæret mig med sine dybdegående svar.

10625068_614447532011167_4876727626373809969_n

Hvem er du?
Dansk kvinde sidst i trediverne som bor i en lille bitte by i Jylland. Jeg er uddannet klejnsmed, men skriver fuld tid nu.

Facebook
Twitter @HThSvolgart
Goodreads
Dansk hjemmeside
Engelsk hjemmeside 

Hvad har du skrevet?
På Dansk har jeg skrevet og udgivet de tre bøger i serien Livets Barske Lektie, samt en psykologisk krimi thriller med titlen Legen De Kaldte Hævn. Den er sådan lidt atypisk for en ”dansk” krimi, fordi for det første foregår den ikke i norden, men i Amerika, og så er der fokus på karakterudviklingen mere end mordplottet.

Jeg skriver også under et pseudonym, og her skriver jeg udelukkende på engelsk og udgiver via et forlag i Canada. Her har jeg skrevet tre forskellige serier, hvoraf én er påbegyndt udgivelse og tre bøger er ude. Men det er så fjernt fra sci-fi og krimi, at jeg har valgt at holde de to forfatterskaber adskilt. Derudover ligger hovedparten af fortsættelsen (en større serie) til Livets Barske Lektie klar.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan folk udvikler sig under forskellige omstændigheder, så det psykologiske har altid været et gennemgående tema. I min sci-fi serie smider jeg to modsætninger sammen for at se, hvordan de udvikler sig sammen. Et andet emne jeg også altid har med, er homoseksualitet. Ikke som omdrejningspunkt, men som en naturlig del af verden. Der vil altid være en LGBTQ person i en eller anden afskygning.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Oh, jeg tror det er alle de plot bunnies. Og så at jeg skriver enorme verdener. Livets Barske Lektie var skrevet som en ”forret” til en serie, hvor hver bog er over 700 sider. Jeg fik dog flere henvendelser fra læsere om, at de så gerne ville have mere af lejesoldaten og massemorderen, så jeg endte med at skrive to mere. Hvilket egentlig er fint, for jeg får nu grundlagt hele den store serie.

At overkomme udfordringerne ved at skrive så store verdner og så mange serier på samme tid ligger i skemaførelse. Jeg har siden november knoklet på at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe mig med at fokusere på ét projekt ad gangen, og med at sætte mit skriveniveau op til mellem 50 og 80.000 ord på en måned. Uden dette værktøj ville jeg snuble rundt mellem projekter og finde den mængde, jeg er nået op på, så overvældende, at jeg ikke ville kunne overkomme at komme i gang.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Nu skriver jeg jo mange genrer, men om det er den ene eller den anden, så er rådene faktisk de samme. Læs. Alt! Læs alle genrer, fiction, fagbøger, fan-fiction, aviser … alt. Din viden kan aldrig blive for bred. Dybde får du, når du researcher til en enkelt bog. Det tog mig 8 år at researche til en serie (udgivet under mit pseudonym), så et andet og ligeså vigtigt råd er at lære tålmodighed.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg skriver, hvad der kommer til mig—ikke hvad forlagene lige nu smider markedsføringskronerne efter og dermed rammer markedet ind efter. Sci-fi er en meget lille genre herhjemme, når det er danske forfattere, og genren er totalt misforstået af den gennemsnitlige læser som værende en teknisk manual om dimser i en uforståelig verden fuld af videnskab. Sci-fi er en overgenre, men en undergenre til Fantasy. Under sci-fi er der hård og blød sci-fi (rigtigheden af videnskaben). Der er militær space opera og space opera, hvor der er der mere fokus på de eksistentielle—enten via krig eller via andre samfundsmæssige udviklinger. Og så er der alternate history. Der er mange, men mange af disse undergenrer har jeg ikke set benyttet på dansk, og de fleste læsere aner ikke, de eksisterer.

Jeg ville lege med de her rammer, og så ville jeg skrive sci-fi, som også kvinder gad at læse. Det kunne jeg ikke få udgivet, for der er ikke et marked for det under dansk sci-fi, og der er slet ikke ret mange forlag, som aktivt gør i genren. Jeg oprettede derfor mit eget forlag for at kunne inddrage andre i denne ”legeplads” for genrene.

Hvordan fik du kontakt til det udenlandske forlag?
Via mit pseudonym, faktisk. Her formåede jeg at skrive en nytænkning i en meget populær genre i udlandet (som vi faktisk slet ikke har i Danmark!), så da jeg først havde foden indenfor døren, adspurgte jeg om min sci-fi serie. Deres søsterforlag sendte mig en kontrakt en uge senere. Men hele processen med at finde et udenlandsk forlag er meget anderledes end i Danmark. Her sender man bare hele manus uopfordret og håber så, at de snøvler sig færdige i løbet af den tidsfrist, de selv oplyser. I USA går det normalt via litterære agenter, som skal tilsendes en synopsis og nogle gange de første to til tre kapitler. Disse agenter tager så kommission for at sælge rettighederne til bogen til et forlag. Det kommer meget an på genren, og nogle forlag har open submission—altså er åbne for uopfordrede manuskripter. Den vej med agenter gik jeg også, men de sendte først svar, efter jeg havde skrevet kontrakt med det andet forlag. Sci-fi genren er anset helt anderledes af det markeds læsere, hvilket var min hovedgrund til at kæmpe for at komme ind på det engelsksprogede marked.

Hvor meget er du inddraget i oversættelsen og den yderligere proces?
Oversættelsen har jeg selv klaret. Det tager tid og er et puslespil uden lige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forfatteren selv er med, da der er så meget, som ikke kan oversættes. Især bandeord og kraftudtryk, og hvis man vælger de forkerte, kan hele karakterens troværdighed skride. På engelsk er det ofte kropsvæsker eller noget seksuelt. Der er ikke ret mange andre. Vi har kraftedme, sgu, nathue, klaphat, kagearm osv. Det har de ikke, og her havde jeg virkelig problemer. At købe en Kaptajn Haddock ordbog er heller ikke brugbart. Jeg har to karakterer, som er virkelig svære at oversætte på det område, for de er ikke direkte vulgære i deres udtryk, men det er næsten det eneste, man har tilbage på engelsk. Derudover er der idiomerne. For overhovedet at komme op på et niveau af engelsk, hvor jeg kan skrive og oversætte til et udenlandsk marked, der læser jeg utroligt meget og arbejder intensivt med sproget på et grammatisk niveau.

Selve redaktionsrunderne foregår i et tæt samarbejde med én redaktør, som gennemgår manus og sender det tilbage med rettelser og kommentarer. Jeg gør så det samme den anden vej. Og det bliver vi ved med, til vi synes, at nu er det så godt, som vi kan gøre det. Så er der én mere, som går den igennem og siger, om hun er enig med os, og hvis hun er, sender hun den videre til korrektur. Mine redaktører er bekendt med, at engelsk er mit andet sprog, og de er rigtig søde til at forklare, hvorfor jeg har lavet en fejl i stedet for bare at markere det og rette det.

Cover har jeg også medbestemmelse over, for jeg udfylder et skema med detaljer og måske et par tanker. Ud fra det sender en illustrator mig så et forslag, og jeg kan gøre indsigelser eller knuselske det. De har nogle voldsomt dygtige illustratorer, og jeg er dybt forelsket i hende, jeg har på min sci-fi serie.
Hvad er dine tanker og følelser omkring den engelske udgivelse?
Jeg er meget spændt! Via mit pseudonym har jeg fået en god fornemmelse for, hvilke markedsføringsmuligheder jeg har på det engelsksprogede marked, og de gør det meget anderledes end i Danmark. Men jeg er da hamrende nervøs. Det er jo et nyt marked, dette forfatternavn træder ind på, og målgruppen er anderledes end den anden, jeg har arbejdet så meget i. Og så er man vel altid bange for, at ingen kan lide ens bog.

Er der udsigt til at bogen bliver oversat til andre sprog også?
Puha, det ved jeg ikke. Så bliver det i hvert fald ikke mig, som oversætter den denne gang.

Interview – Camilla Wandahl

Endnu engang har jeg fået æren af at snakke med en forfatter der kender en del til branchen og det arbejde det indebære at være forfatter. Hun har været så fantastisk at svare på mine spørgsmål, og derved give mig mulighed for at indvie jer i hendes svar.

Camilla-Wandahl6

Hvad har du skrevet?
Jeg har skrevet mere end 20 bøger for børn og unge. Jeg debuterede i 2009 med ungdomsromanen Hjerte i vente og har siden skrevet blandt andet den populære pigeserie Veninder for altid, sørøver-serien Søstre på De Syv Have og ungdomsromanerne Ask Konge Taber og Som en tikken under huden. Jeg har også skrevet en havfrueromance, der hedder Havets Tåre.

Hvem er du?
Jeg hedder Camilla Wandahl, er født i 1986 og forfatter. Jeg er oprindeligt uddannet lærer, men har skrevet hele livet og lever nu af mit forfatterskab på fuldtid. Jeg har en hjemmeside: camillawandahl og en blog, hvor jeg giver skrivetips og fortæller om mine bøger på camillawandahlblog

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Mange af dem kan købes i boghandlen, alle på Saxo.com og ellers er biblioteket et godt bud.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg skriver om brydningstiden mellem barndom og ungdom. Om den periode, hvor alt sker for første gang. Jeg ELSKER romantik og kærlighed, så det er med i næsten alle mine bøger. Men jeg skriver også ofte om angst, usikkerhed og ensomhed.

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
Det tænker jeg faktisk ikke så meget over, men jeg tror, at mine læsere især bliver fastholdt af temaerne i mine bøger og følelserne – og måske især af de romantiske passager

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg har drømt om at blive forfatter siden jeg var barn, og har taget mange skrivekurser og øvet mig meget. Jeg fik afvist mine første bøger, men min tredje roman for unge (Hjerte i vente) blev antaget, da jeg var ca. 20 år.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Måske er den største forhindring, at jeg har mange flere idéer, end jeg har tid til at skrive. I år (2016) har jeg besluttet, at jeg hele tiden kun må skrive på den bog, som jeg har ALLERMEST lyst til at skrive på. Det er sjovt.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
At skrive og læse virkelig meget. Og så har jeg nogle mere specifikke råd til at skrive YA/ungdomsromaner her

Foto af Jørgen Brieghel-Müller

Interview: Glenn Enrico Buhl Liwervall

Denne gang har jeg en digter i den varme stol, og han er ikke en stille en af slagsen. Med adskillige digtsamlinger og diverse priser og udgivelser i ryggen, så har han en masse på hjertet. Jeg har været så heldig at snakke med ham!

1979669_719597194758208_1186405380_nHvad har du skrevet?
Lige nu er jeg bogaktuel med min tredje digtsamling Genuint. Bogen udkommer den 1. juli 2016 på Forlaget Hagla, der er et imprint forlag til Forlaget Helle. Hagla udgiver bøger, der inviterer til fordybelse, samtale og eftertænksomhed.

Jeg debuterede som forfatter i 2013 med digtsamlingen Liwervalls Univers, der udkom på Forlaget mellemgaard .

I 2015 udkom digtsamlingen Kun’traster på Forlaget Snepryd.

I 2016 bidrog jeg med novellen “Bogen”, der nu er udgivet i Odense Bibliotekernes novellesamling “Bogen”.

Mine bøger kan bestilles og lånes på biblioteket:

https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=liwervall&select_material_type=bibdk_

FORFATTERBIOGRAFI:
Glenn Enrico Buhl Liwervall (født 1964). Forfatter, med en fascination for ord og især sammensætningen af dem. Foredragsholder, senest ved støttearrangementet ’Poesi mod kræft’.

Flere citater på citatlisten.dk, flotte placeringer i poesi- og novellekonkurrencer, en specialpris i verdens største slogankonkurrence, hvor hele tre slogans blev nomineret til finalen, ud af konkurrencens næsten 19.000 bidrag samt erotiske noveller i magasinet Tidens Kvinder.

Kort sagt, en all-round ordekvilibrist, der med et særdeles bredspektret talent, ikke lader sig sætte i bås som ’lyriker’.

Debuterede med den anmelderroste digtsamling “Liwervalls UNIvers” i 2013. I 2015 udkom digtsamlingen “Kun’traster”. Bidrog med novellen “Bogen” i Odense Bibliotekernes novellesamling “Bogen” i 2016. Bogaktuel med digtsamlingen “Genuint”, der udkommer den 1. juli 2016.

Du kan læse mere om mine forfattermæssige meritter her:

https://www.facebook.com/liwervall/?fref=ts

http://snepryd.dk/forfattere-2/glenn%20enrico%20buhl%20liwervall-2.html

https://www.youtube.com/channel/UCMSJyiURzalnBkAEzXF0O9A

 

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?

https://snepryd.dk/b%C3%B8ger/index.ehtml

https://www.saxo.com/dk/kuntraster_glenn-enrico-buhl-liwervall_haeftet_9788793377011

https://www.saxo.com/dk/genuint_glenn-enrico-buhl-liwervall_paperback_9788793092358

http://www.boghandleren.dk/skoenlitteratur/glenn-enrico-buhl-liwervall/genuint/p-379064/#!379065

http://www.boghandleren.dk/skoenlitteratur/digte/glenn-enrico-buhl-liwervall/kuntraster/p-356778/#!356779

http://www.williamdam.dk/paperbacks-og-billigboeger/paperback-skoenlitteratur/genuint_1698208_da.html

http://www.williamdam.dk/skoenlitteratur/digte/kun-traster_1679439_da.html

http://www.plusbog.dk/genuint-glenn-enrico-buhl-liwervall-9788793092358/

http://www.plusbog.dk/kun-traster-glenn-enrico-buhl-liwervall-9788793377011/

Hvor finder du inspiration til dine digte?

I livet, i hverdagen. Fx når jeg handler, går på biblioteket eller går ture i naturen. Inspirationen kommer ofte til mig , når jeg ser tv eller surfer rundt på de virtuelle medier. Mit eget begivenhedsrige liv virker samtidig som en uudtømmelig inspirations-bank, hvor jeg ofte hæver på livs-kontoen.


Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med?

Livet er et gennemgående tema i min værker. Alt det mellem fødsel og død. Kort sagt de eksistentielle emner, som livet består af. Alle livets uundværlige kontraster.


Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?

Min skilsmisse i 2007 fik mig til at skrive. Jeg begyndte at reflektere mere intenst over livet og dets glæder, sorger, udfordringer og ikke mindst muligheder. Hurtigt blev det en stor lidenskab for mig at skrive. Den dag i dag, kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden mine skriverier.

“jeg har ikke noget valg – skriveriet er mit kald.”
Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?

Manglende tid og udeblivende inspiration er nok de væsentligste forhindringer. Jeg søger ofte ud i naturen, så tankerne kan svæve frit og tvinger mig selv ind foran min pc, i håb om at inspirationen derved indfinder sig.


Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?

Det er en lang og udviklende proces at skrive, og man bliver kun bedre ved at skrive løs og udfordre sig selv inden for forskellige genrer. Mit bedste råd er: Skriv løs og husk at bevare glæden, mens du gør det. Det må aldrig blive en sur pligt eller noget, der bare skal forceres. Lysten og lidenskaben skal bevares hele vejen.

Gæsteblogger: At skrive sammen

Af Dagmar Winther, skriver under pseudonymet Sander Jakobsen sammen med sin mand Kenneth Degnbol. Forkynderen/ The Preacher, Little, Brown 2013, Forlaget Punktum 2013

Det er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvordan er det at skrive sammen? Som regel med en undrende mine, som om tanken er helt ubegribelig. Og det forstår jeg godt. Det var den også for mig i meget lang tid.
At skrive er en personlig proces. Det tager lang tid, og det udformer sig helt, helt forskelligt fra person til person. Hvor længe man sidder og grubler over en sætning, hvornår man sætter kommaer. Om man trives bedst med at sætte sig på et planlagt tidspunkt med en kande kaffe og to timer sat af, eller om man gribes af inspirationen klokken to om natten, smider hvad man har i hænderne og kaster sig over tastaturet.
Kan man det sammen? Finde ind i stoffet, gribe tråden, finde energien og blive i det?
Svaret er, at det kan man af og til. Man kan det også med en anden, hvis det er den rigtige, og hvis aftalerne er på plads.

For mig ville det være helt umuligt at sidde to mennesker og komponere på den samme tekst. Blive enige om en sætnings komposition – det kan vi ikke. Så det er ikke sådan, vi arbejder. Vi sidder stadig alene foran den blå skærm og den blinkende cursor.
Men forestil dig nu, at du har skrevet din tekst. Du ved, den mangler noget, men ikke helt hvad. Eller at den kan få en anden klangfarve eller smag. Du gemmer den i en mappe, og så en dag åbner du den igen og ser, at den har udviklet sig. Den har fået flere detaljer, farver, dialoger. Eller den er kommet op i tempo. Ned i tempo. Måske er den vending, du altid bruger – dermed ikke være sagt –forsvundet, fordi det er tredje gang, du bruger den uden at være opmærksom på, at det sløver dit sprog.
Med den rigtige skrivemakker er det som musik. Du kan sidde og spille på et klaver, og pludselig griber nogen en guitar og spiller med. Det er ikke det samme stykke musik, det er heller ikke nødvendigvis bedre – men det er noget nyt.

At skrive sammen handler selvfølgelig om tillid. Til dig selv og til den, du skriver med. Det kræver et grundigt forarbejde, så I begge to ved, hvilken retning, i vil, og hvordan I skal komme derhen.
Og så handler det om at give slip. Om at turde se, hvad din tekst kan udvikle sig til. Og om ikke at tage sig selv alt for højtideligt.
Det er så sundt af og til, det med at slippe kontrollen.

At undervise kommende forfattere – Wenche Thinnesen

Wenche Thinnesen har sagt ja til at medvirke på bloggen og fortælle om sit arbejde med kommende forfattere. Jeg vil ikke sige for meget, men i stedet lade hende tage ordet.

Wenche Thinnesen Vogtmann
“At være underviser for kommende forfattere er et privilegium som jeg aldrig håber, at jeg skal være foruden.

At de så samtidig kun er i alderen 11-15 år gør det ikke mindre fantastisk. Måske snarere tværtimod.
Børn & unge formår nemlig om nogen at lade sig trække ind i fantasiens verden og blive der, mens de kigger nysgerrigt og åbenhjertet på det, de ser og oplever.
Måden de kaster sig over faget og går til opgaverne på er inspirerende og givende for både dem selv, hinanden og mig som deres underviser.
Dynamikken der opstår, når børn & unge, der alle elsker at skrive og skabe, bliver sat sammen er berigende.
Til tider kan ordene være svære at finde, og ideerne udeblive for en kort stund, men det gør ikke nødvendigvis kærligheden til skriveriet mindre.
Og en skriveteknik eller skrivemetode der driller kan indimellem hente en lille tårer frem i øjenkrogen, men denne er kun med til at fastholde og gøre glæden, når alt det hele går op i en højere enhed, mange gange større.
Som underviser er det derfor en gave at få lov til at se tingene udvikle sig og udfolde sig i en form som ingen nødvendigvis havde set komme. Så at give den første spæde spirer videre til et kommende forfatterskab, som kun tiden kan vise, hvad bringer med sig, er derfor forbundet med stor glæde for mig.”

Wenche Thinnesen Vogtmann,
Forfatter og Underviser for børn & unge forfatterspirer i Xeneriet i Spinderihallerne, Vejle.”

Efterårs 2015 forfatterkursus 202Digt skrevet af Julie Olesen, 11 år
om det at skrive:
Forsvundet er det
Forsvundet i mine tanker
Tænker
Ordene der suser igennem mit hoved
De er væk
Kan ikke komme på noget
Hvilket skal jeg tage?
Valget mellem dem alle

Interview: Stine Bolther

Jeg har fået æren af at snakke med ingen ringere end Stine Bolther, der er udgivet ved Politikens Forlag. Hun har en del udgivelser bag sig, men dem vil jeg lade hende selv fortælle om.

Stine Bolther

Hvad har du skrevet?
4 bøger – i september 2016 udkommer min 5. bog. Alle på JP/Politikens Forlag.

Titler:
Drabschefen 2006
Hævn 2009
Det Perfekte Mord 2011
Drabschefen Nye Sager 2012
Drabscheferne – de største sager (arbejdstitel) 2016

De handler alle om “død, mord og ulykke”, og de fleste er om virkelighedens drabssager. I 2009 udgav jeg krimien Hævn på Politikens Forlag. Det er fiktion, men bygget op om mine egne erfaringer som kriminalreporter.

Hvem er du?
Stine Bolther, forfatter, journalist, tv- og radiovært, speaker og foredragsholder. 39 år, 2 børn, gift med børnenes far og sammen bor vi i et hus i Nordsjælland. Du kan læse mere om mig på stinebolther.dk

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Boghandlerne – eller f.eks. her

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Se ovenfor – alt der har med blå blink at gøre.

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
Dramatisk nutid, så læseren føler, de er med helt inde, hvor det drabelige sker.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Min første bog udkom i 2006, og det var på opfordring af JP/Politikens Forlag. Jeg var ansat i huset som kriminalreporter på Ekstra Bladet, og forlaget ønskede at jeg skrev en bog med Drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl. Det blev starten på et super godt samarbejde mellem han, jeg og forlaget. Ove Dahl og jeg er netop nu i gang med vores 3. bog.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Tid – og det kan man planlægge sig ud af. Når jeg skriver er der færre social arrangementer og færre timer i køkkenet for mit vedkommende.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Jeg vil give mit bedste råd videre, som jeg selv fik som ny forfatter: Bare begynd at skriv. Der kan laves mange planer, kompositioner, synopsis – du skal bare gå igang og fortælle, som skulle du fortælle noget vigtigt til en ven. Så kommer det hele. Det er dog en sandhed med modifikationer, for det kan være en god ide at have bare en lille plan om, hvor historien begynder, peaker og ender.

Interview: Sarina Løffler Michelsen

I denne omgang har jeg fået en digter med mig. Ingen ringere end Sarina Løffler Michelsen, der vil fortælle om sig selv og sine stærke digtsamlinger.

13090526_10153745763449195_1357976590_nHvad har du skrevet?
Jeg har skrevet to digtsamlinger, ”Og hun hviskede” samt ”Når intet er godt”.
De er mine to første udgivelser. Det er en lidt atypisk digtsamling, begge to, idet de ikke kun indeholder digte, men også korte noveller.
Jeg har gjort det på den måde, fordi jeg føler digtene samt novellerne kombinerer hinanden. Stemningen i en historie kan løftes yderligere når man læser et digt lige inden, eller lige efter historien.

Hvem er du?
Jeg er en 28-årig københavner, født på Herlev Sygehus. Jeg bor pr. skrivende stund i Søborg, og har en kæreste som bor i Vejle.
Jeg er sygeplejerskestuderende på 2. år, og i fritiden bruger jeg en del tid på mit frivillige arbejde indenfor psykiatrien, hvor jeg holder oplæg samt kurser.
Jeg har en forfatterside på facebook, som er her
og så har jeg også en slags fritidsblog, hvor jeg skriver om altmuligt; her.
Og selvfølgelig har jeg også en instagram profil; ididntlikeyouanyway, hvis man vil følge mig der.

Hvor kan man købe dine værker?
De kan købes på de fleste onlinebutikker, og man kan også bestille dem i en fysisk forhandler, hvis man har mit ISBN-nummer.
Typisk henviser jeg til Saxo, hvor man både kan købe e-bog samt papirbogen. Det er også der man kan se ISBN-numrene på begge bøger, hvis man nu hellere vil ned forbi Arnold Busck og bestille dem hjem via butikken.
Man kan også købe e-bøgerne hos iBooks, hvis man hellere vil det.

Hvor finder du inspiration til dine digte?
Det er sådan lidt blandet. Nogle af mine digte, der finder jeg inspiration fra mit eget liv. Andre gange finder jeg den igennem musik især. Typisk når jeg mangler den der særlige ”gnist”, som kræves for at jeg kan skrive noget, så hører jeg klassisk musik, eller rock ballader.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med?
Det er især kærlighed og parforhold. Jeg skriver også andre ting, såsom identitet – men næsten alle mine digte handler om parforhold, eller kærlighed til ens selv.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg har været flittig bruger hos Fyldepennen.dk, hvor jeg fik udgivet en gratis e-bog, som fik 1.pladsen over 300 topbøger inde hos iBooks – det var bogen ”Og hun hviskede”.
Efter at have talt med andre forfattere, som rådede mig til at udgive mine bøger, valgte jeg så at selvudgive mine bøger.
Jeg trak ”Og hun hviskede” tilbage fra hylden, redigerede den og tilføjede flere digte samt korte historier, og så udgav jeg så bogen sammen med den anden, Når intet er godt.

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Lige pt. er det at skrive en lang roman, som er den største udfordring. Jeg er vant til at skrive digte samt korte noveller på max måske 14 sider. Jeg kæmper meget med at få skrevet min roman, og der forsøger jeg at overkomme forhindringer ved at søge råd hos andre forfattere. Jeg snakker også med mine veninder, især dem som selv elsker bøger, om hvad jeg kan gøre. Det hjælper bestemt at søge råd hos andre, fordi som regel har de nogle ideer som jeg ikke selv kom på.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Det er at skrive fra hjertet. Skriv uden at tænk over hvordan det er stavet, eller hvordan det er opsat. Al det praktiske kan du jo få styr på, når teksten først er skrevet.
Jeg plejer at skrive forskellige ord ned i en notebog, som jeg skriver ind i et digt eller en historie, hvis nu jeg mangler lidt inspiration. Det kunne I måske også prøve at gøre.
Nogle af mine yndlingshistorier er skabt baseret på ord, som jeg har bedt læsere om at komme med. Det kan være hvad som helst. Det kan være ord såsom ”solnedgang”, ”kniv”, ”blomsterbier”, alt. Som regel får man hurtig en ide til en historie, når man har nogle ord som man skal have skrevet ind.