Skriveredskaber online

Nogle gange er det let at glemme at man ikke er den eneste der elsker at skrive. Endnu lettere er det at glemme at der findes hjælp at hente på internettet samt gode råd, på samme måde som man finder opskrifter og tegnetips. Jeg har her prøvet at samle nogle af de links jeg benytter oftest, for at du ikke behøver lede efter dem.

RanGen – Random Generatorer med særligt henblik på skrivning og alt der hører til.

Springhole – Her finder du kort sagt alt om alt. Hele siden er dedikeret til at hjælpe dig som forfatter.

Snowflake teknik – Du finder her en detaljeret beskrivelse af den så kaldte snowflake teknik, der går ud på at bygge din historie op indefra og ud.

Dialog – Her finder du alt om hvordan man kombinerer dialog og beskrivelsen af denne.

Dialog II –  Her finder du forskellige råd og forslag til ting din karakter kan lave imens de snakker eller tænker.

Navne –  På denne side er navne fra hele verdenen samlet. Oprindelse, betydning mm. er inkluderet og du kan søge i deres enorme arkiv efter et navn der passer til lige præcis din karakter.

Familie – Det er ikke altid let at holde styr på familierne. Alle karakterer har en familie, men præcis hvad de hedder og hvodan de er relateret, kan hurtigt blive et rod. Herinde kan du let skabe et overblik.

Sådan tackler du et afslag

Når man sender noget ind til et forlag, så er det som regel med sommerfugle i maven og en forventning om et positivt resultat. Nogle gange bliver man mødt med en glædelig nyhed, men andre gange er det knap så sjovt, når forlaget tager kontakt og bringer et afslag. Jeg kommer her med 5 gode råd til hvordan man skal håndtere et afslag og hvilke tanker man kan gøre sig efterfølgende.

Et afslag betyder ikke din historie er dårlig. Faktisk er der uendeligt med muligheder for hvorfor lige præcis dit manus ikke blev valgt, og det er vigtigt at du overvejer årsagerne bag i stedet for at se dig sur på forlaget.

Selv de bedste har fået afslag. Mange af de største internationale forfattere er blevet afvist af op til flere forlag inden de blev udgivet. Det er ikke altid at forlag indser hvilken perle de sidder med.

Et afslag er en mulighed for at forbedre sig. Selvom et afslag ikke betyder at dit manus er dårligt, så er det altid en mulighed for at kigge ind mod sig selv. Der er altid plads til forbedringer uanset hvor færdigt du selv mener at dit projekt er.

Prøv igen. Der findes andre forlag end det som har afslået dig, og ingen andre end dig selv forhindre dig i at prøve et andet forlag.

Opgiv ikke håbet. Hvis du opgiver dig selv, så giver du ikke et andet forlag mulighed for at tro på dig. Op på hesten igen. En eller anden dag skal det nok lykkedes.

Litsy

litsy

Hvor meget jeg end ville ønske at dette indlæg var sponsoreret så er det desværre ikke tilfældet. Ikke mindre, så er Litsy appen til enhver der elsker bøger. Litsy er den fantastiske skabning der kommer ud af at kombinerer goodreads, instagram og bogblogs. Bliver det meget bedre? det tror jeg så ikke lige at det gør.

litsy2bcollage

På Litsy har du din egen profil, med dine egne opslag, bøger og følgere. Selvfølgelig har du også en feed med alle de fantastiske mennesker du følger, så du aldrig går glip af de bedste opdateringer fra dine yndlingsforfattere, forlag, læsere eller blot folk med sans for æstetisk opstilning af bøger?

Din aktivitet giver dig noget kaldet Litfluence. Det er egentlig bare en form for karma point, men smart det er det nu. Så føler man sig også bare en smule sejere, når man endelig har kæmpet sig gennem Game of Thrones serien og ser tallene stige drastisk.

Hvis du er glad for bøger eller bare følger ekstremt mange bookstagrammere så er dette et must have til din telefon.

Playlister!

Når man skriver og læser meget så er musik ofte en stor del af denne process. For mig og alle mine bekendte er dette i hvert fald tilfældet. Dog er en playliste ikke bare en playliste. De har en vibe og et budskab, om man så er opmærksom på dette eller ej.

De kan være glade eller triste. De kan være knyttet til en særlig genre eller kunstner. Eller også så er playlistens grundlag simpelthen at det er alt godt fra radioen. Derfor har jeg samlet nogle gode råd til at lave den perfekte playliste indenfor tre forskellige kategorier.

Når man læser
For mange så kræver det stort fokus at læse. Det ødelægger oplevelsen hvis man hele tiden bliver afbrudt og revet ud af de fiktive univers man befinder sig i. Samtidig kan stilheden være lige så forstyrrende som larmen omkring en. Personligt er jeg rigtig glad for at høre instrumental musik når jeg læser, da dette giver mig mulighed for at udfylde stilheden uden at blive afbrudt af ord. Instrumental musik kan være meget mere end klassisk musik. Det er let at finde dine yndlingssange på youtube i en instrumental version.

Når man skriver
Denne playliste er mere kompliceret end man lige skulle tro. Det er langt lettere at skrive, hvis musikken passer til og sætter stemningen. Derfor kan det være en god idé at lave en ny playliste dedikeret til dit nuværende skriveprojekt, da dette hjælper med at fokusere dine tanker omkring de konkrete følelser som hovedpersonerne går igennem. Hør trist musik når melankolien overtager. Find noget mere heftigt, når alles yndlingspar danser til festen holdt af en nabo. Det giver lige lidt ekstra i sidste ende.

Når man mangler motivation og inspiration
Nogle gange kan man ikke komme i gang med at lave noget produktivt af nogen som helst art. I de tilfælde er de utroligt vigtigt at man ikke lytter til musik der dyrker denne følelse af dovenskab og tomhed. Ikke hvis man ønsker at bevæge sig ud af denne zone i hvert fald. Her er det vigtigt at finde alle de sange som virkelig tænder en ild i dig. Vi snakker de sange som bare brøler med energi. De sange hvor ekskærester bliver svinet til, fordi de nogensinde troede at de kunne lægge dig ned. Sange der udstråler et stort “fuck dig” er som regel et rigtig godt valg, når man mangler energien til at udrette noget.

Benytter du også musik til at fokusere, skrive eller bare til at få noget gjort? Del gerne jeres oplevelse med musik indenfor litteraturen!

Karakterer: 5 hurtige

Jeg er næsten sikker på at jeg har sagt det før, men et godt plot er intet værd uden veludviklede karakterer. Det er simpelthen fundamentet for, hvorfor historien udvikler sig sådan som den gør, uanset om man er opmærksom på dette eller ej. Så her er 5 hurtige tips til at skabe en ny karakter eller viderudvikle en allerede eksisterende person.

Tag udgangspunkt i nogen du kender
Det er altid lettere at skabe en karakter, hvis ikke man rigtig behøver at løfte en finger. Tag udgangspunkt i nogen du kender og tilføj derefter de ingredienser, som gør din veninde til en heltinde. Særligt når det gælder udseendet er det let at benytte sig af sine venner, for disse glemmer man ikke hvordan ser ud. Man glemmer heller ikke undervejs at de er vegetarer eller bider negle, eftersom man kender disse personer ud og ind.

Støt dig op af billeder, men bring dem ikke med ind i historien
Når vi nu alligevel er ved udseendet, så er det også en let metode at støtte sig op af et billede. Dog er det vigtigt at huske på, at det ødelægger læseoplevelsen at bringe selve billedet ind i historien. Beskriv i stedet billedet. Fortæl dine læsere om karaktererens bløde krøller og måden hvorpå deres næse slutter i en sød lille bølge. Dette gør fortællingen langt mere levende. Husk dog på ikke at give alt for mange detaljer på en gang, da læseren ellers let kan blive skræmt væk.

Vi har alle dårlige vaner
Folk begår ofte den fejl når de laver karakterer, at de glemmer mange af de små detaljer, som gør os individuelle. Overvej at give din karakter en vane. Ryger de? Bider negle? Lukker de aldrig døren ud til badeværelset? Det er disse ting som virkelig er med til at forme en person.

Ingen er perfekte
Foruden dårlige vaner,  så er det vigtigt at huske på, at selv fiktive karakterer begår fejl fra tid til anden. Ingen ved altid hvad de skal stille op eller ved alt om altid for den sags skyld. Det er okay at gå ind i en dør eller glemme sin mors fødselsdag. Det er okay at komme op at skændes over noget åndssvagt, for nogle gange jogger vi alle sammen i spinaten.

Nogle gange ved man ikke hvorfor tingene sker
Dine karakterer ved ikke hvad du ved. De ved ikke, hvad der sker når de vender ryggen til. De ved ikke hvilke tanker der går gennem hovedet på andre, medmindre vedkommende altså er tankelæser. Når man besøger et nyt hus, så ved man ikke nødvendigvis hvor toilettet er henne ect. Dette er gældende for både de små og store ting. 

Hvilke huskeregler benytter i selv, når i skaber en ny karakter?

5 hurtige tips til læseren med skilte forældre

Som skilsmissebarn er der ufatteligt mange ting at tage højde for. Endnu flere når man har en hobby, som er svær at tage med sig rundt uden at tasken bliver forfærdeligt tung. Da jeg selv er vokset op i tre forskellige hjem, så har jeg igennem årene draget mig nogle erfaringer, som jeg vil dele med jer.

Flere slags af samme bog
For mig var det letteste helt klart at have flere eksemplarer af samme bog, selvom det umiddelbart virker som spil af penge. Dette er primært henvendt til den engagerede læser, som læser flere bøger på en weekend end man kan have i tasken. Dette var særligt nyttigt eftersom jeg ikke kunne vente flere dage på at læse resten af romanen, men heller ikke havde plads til bogen i skoletasken. Et hvert skilsmissebarn der benytter skoledagen, som skillevæg har prøvet at slæbe adskillige tasker med i skole, og det er bare ikke fedt!

Husk sidetallet
Når du nu har anskaffet dig flere eksemplarer af den samme bog, så er det selvfølgelig vigtigt at du husker hvor langt du er nået. Da jeg var mindre og smartphones ikke helt var brudt igennem, skrev jeg ofte sidetal på min arm sammen med reminders om diverse lektier. Nu har man heldigvis mulighed for blot at tage et billede af sidetallet eller opdatere sin Goodreads.

Pak hensigtsmæssigt
Personligt er jeg meget øm omkring mine bøger, og jeg kan næsten ikke bære det, hvis en side bliver krøllet. Nogle elsker, når deres bøger er tydeligt læste, men den bølge er jeg aldrig sprunget på. Har man det som mig, og er tvunget til at pakke sine elskede bog ned, så er det mest sikre at placere sine bøger, så de ikke er i stand til er flytte sig eller andet er i stand til at hamre ind i dem. Denne gøres bedst ved at lægge dem mellem sit tøj, i bunden af tasken eller lignende.

E-bøger og lydbøger
Den letteste måde at undgå tunge tasker og krøllede sider er helt at undvære sine bøger. Eller medbringe dem digitalt. MP3-afspillere, computere, tablets, telefoner og mange andre former for elektronik er i stand til at læse e-bøger og lydbøger, hvilket er en kæmpe fordel for dem der gerne vil have en let taske. For én digital bog vejer ikke mere end ti. Det eneste det kræver er hukkommelse. Mange elsker at have en bog i hånden, men en digital bog er helt klart at foretrække frem for ingen bøger.

Mere end én af gangen
Det er meget vigtigt at huske, at det ikke er jordens undergang, hvis du glemmer en bog hos den ene part. Det er selvfølgelig træls, og det er ikke altid at man har mulighed for at komme over og hente denne. Dertil er det vigtigt at huske, at det er helt i orden at læse flere bøger på én gang.

eReolen Global

Er du helt vild med engelske bøger? Er du helt vild med e-bøger og lydbøger? Hvad i al verden laver du så på min blog, når du kan være på eReolen Global ?

eReolen Global er et tiltag af landets biblioteker. Det fungerer præcis lige som et fysisk bibliotek udover at du ikke behøver, at bevæge dig ud af sengen. Smart ikke? Det synes jeg i hvert fald. eReolen er let at finde rundt i, og det er muligt at lave huskelister, og sortere sine titler efter hvilke der er hjemme. Man kan foretage reservationer på op til to titler af gangen. Ydermere så kan du låne 2 bøger af gangen, der først skal afleveres efter 30 dage. Massere tid til at læse!  For at det ikke skal være løgn, så er der faktisk også en masse titler, som altid ligger frit tilgængeligt på eReolen Global. Hvis ikke du er helt så skarp til engelsk så kan du selvfølgelig også bare nøjes med at logge ind på eReolen.dk.

Uanset hvad så er det 100% gratis! Ja du hørte rigtigt. Digitale titler helt uden omkostninger. Det lyder næsten som en dårlig reklame, men det passer altså. Det kræver blot at du registrerer dig som låner hos dit lokale bibliotek. Dette kan du gøre ved at møde op i egen høje person. Hvis du derimod foretrækker at blive hjemme, så har langt de fleste af landets biblioteker en mulighed for, at lade dig oprette dig på deres hjemmeside. Dette kræver i nogle kommuners tilfælde nem-ID så helt nemt er det alligevel ikke.

Når man først kommer i gang, så er det til gengæld også lige til. Personligt vil jeg i hvert fald gøre brug af denne service, selvom jeg foretrækker at have en bog i fysisk form. Om ikke andet, så er det lettere at have en e-bog med i tasken frem for Game of Thrones.

Gendannelse af tabte dokumenter // Mac

Efter at være blevet udnævnt til min skoles go-to person, når man glemmer at gemme eller når ens word crasher, så har jeg valgt at skrive en guide til dette, så jeg ikke er nødt til at skrive en ny hver gang. Af samme grund har jeg valgt at dele den med jer, da der er mange programmer online, som tager penge for at gøre præcis det samme. Er der nogen spørgsmål, så spørg løs, og jeg vil prøve at hjælpe så meget som muligt.

Dette er en guide til hvordan man finder de dokumenter, der IKKE er blevet gemt af AutoRecovery.

1. Start med at finde hjælpeprogrammet Terminal, der allerede er på din Mac ved køb. Du kan søge efter dette med spotlight, hvis du har problemer med at finde denne.

2. Terminal åbner med et næsten blankt vindue, der fungerer præcis som et worddokument. Her er det blot computerens kode man roder med i stedet for afleveringer. Indsæt følgende kode i Terminal

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles YES

3.  Tryk herefter enter for at aktivere koden

4. Efter at have gjort dette så holder du Option/Alt knappen nede imens du højreklikker på Finder ikonet i din dock. Her vælger du så “Start igen” eller “Relaunch” hvis din computer er på engelsk.

5. Som koden beskriver, så vil alle skjulte filer nu være synlige på din Mac, hvilket kan gøre at der ligger mange forskellige ting rundt omkring, som du ikke kan genkende. Disse må du ikke slette eller lade dig irritere af, da de bliver skjult igen senere hen i processen. Det vi leder efter er computerens mappe med midlertidige filer. Denne hedder ofte Temporary eller blot -Tmp-.

6. Du går igen ind på hjælpeprogrammet Terminal, da dette gør mappen meget lettere at finde. Når du har åbnet Terminal så indsætter du blot følgende kode i programmet.

“open $TMPDIR”

7. Tryk enter for at aktivere koden. Denne vil åbne et vindue med den efterspurgte mappe i. Ofte vil der være en mappe i mappen med navnet “Temporaryitems” som du er nødt til at klikke dig ind på, for at nå den ønskede destination.

8. Inde i denne mappe vil din Word-fil befinde sig, også selvom Words eget AutoRecovery ikke kunne lokalisere den ønskede fil. Dog vil den have et andet format og et andet navn end det du har givet den. Et eksempel på et fil navn kan være “WordWorkfile D-57238.tmp” For at finde den korrekte fil, som du ønsker at gendanne, så er den letteste metode at kigge på ændringstidspunket og finde den fil, der passer til hvornår du mistede den oprindelige.

9. Når du har fundet denne, så er det meget vigtigt at du højreklikker på filen og vælger “åben med” og så benytter Mac’s indbyggede tekstbehandlings program “TextEdit” da .tmp filer ikke er kompatibel med Word. Nogle gange går bogstaver som æ, ø og å tabt undervejs.

10. Når du har fundet dit dokument og har gendannet det til den ønskede filtype, så går du igen ind i Terminal og indtaster nedenstående kode, for at skjule de filer som vi tidligere gjorde synlige. Når du har aktiveret koden ved at trykke enter, så kan du frit lukke Terminal.

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles NO

Har i spørgsmål eller brug for at få uddybet nogle af trinene, så skriv gerne en kommentar. Lad mig endelig høre om det er lykkedes for jer.

5 gode råd – Sådan holder du dig selv i gang

Når det komme til motivation, så er der forskellige ting der virker for forskellige mennesker. Det handler derfor om at finde den metode som passer til lige netop dig og dit skrivemønster. Vi arbejder alle på hver vores måde, men det er alligevel muligt at drage nogle generelle konklusioner om hvad der virker og hvad der ikke gør. Jeg har prøvet at samle nogle af de metoder der virker for mig, i håbet om at de kan gavne andre også.

Giv dig selv tid til at arbejde
Det er let at lade sig distrahere af udefrakommende elementer. Særligt hvis man skriver på computeren eller anden enhed med adgang til internettet. Det kan være en god idé at sætte skype til forstyr ikke og lukke for fanen med facebook. Disse kan altid åbnes igen, men tiden du bruger på at kommunikere med andre er tid du ikke får brugt på at skrive. Hvis du er typen der elsker planlægning, så er det også en idé at sætte 1-2 timer af en fast dag om ugen, som var det en fritidsaktivitet som fodbold eller lignende. Problemet med skrivning er primært at man disponere sin egen tid. Noget som man være meget svært når skolen, fest og vennerne kræver din opmærksomhed.

Hør musik der passer til stemningen
Når man skriver kan det være en fordel at forsvinde ind i sin egen verden. At oprette en playliste med musik der giver dig energi eller passer til stemningen i dit værk kan være en god måde at gøre dette på. Det er lettere at skrive en rørende scene, hvis man selv kan mærke følelsen samtidig med. Playlister går man aldrig galt i byen med. Og hvis det ikke virker for dig? Tja, så har du i det mindste noget at lytte til alligevel!

Hav en overordnet idé om hvor du vil hen
Nogle gange kan det være fristende bare at skrive uden tanke for hvor man ender. Desværre mister man alt for ofte den røde tråd undervejs, hvilket er utroligt ærgerligt, da man samtidig også mister læsere. Du behøver langt fra at skrive en detaljeret outline eller lave en brainstorm. Det vigtigste her er at du overvejer, hvor du gerne vil slutte din historie og hvordan du kommer derhen uden alt for store omveje.

Skub til dig selv, men pres ikke på
Det er ikke altid at skrivningen trækker. Ofte er det fristende bare at ligge sig ind på sofaen og se en film. Selvom der også skal være tid til at slappe af, så er det vigtigt at du skubber dig selv i gang fra tid til anden. Hvis du presser dig selv for hårdt, så kommer der intet godt ud af det, men hvis du kan mærke at det blot er dovenskab der afholder dig fra at nå dit mål, så er det bare om at komme i gang.

Klap dig selv på skulderen
Det er ikke alle der formår rent faktisk at gøre noget ved deres skrivedrømme, så når det lykkedes for dig, så bør du også belønne dig selv tilsvarende. Du har måske ikke skrevet flere kapitler eller sider i dag, men bare det faktum at du får skrevet en sætning tæller i sidste ende. Hvert et ord er et ord tættere på et færdigt værk og et sådan fremskridt bør ikke glemmes i farten.

Gæsteblogger: At skrive sammen

Af Dagmar Winther, skriver under pseudonymet Sander Jakobsen sammen med sin mand Kenneth Degnbol. Forkynderen/ The Preacher, Little, Brown 2013, Forlaget Punktum 2013

Det er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvordan er det at skrive sammen? Som regel med en undrende mine, som om tanken er helt ubegribelig. Og det forstår jeg godt. Det var den også for mig i meget lang tid.
At skrive er en personlig proces. Det tager lang tid, og det udformer sig helt, helt forskelligt fra person til person. Hvor længe man sidder og grubler over en sætning, hvornår man sætter kommaer. Om man trives bedst med at sætte sig på et planlagt tidspunkt med en kande kaffe og to timer sat af, eller om man gribes af inspirationen klokken to om natten, smider hvad man har i hænderne og kaster sig over tastaturet.
Kan man det sammen? Finde ind i stoffet, gribe tråden, finde energien og blive i det?
Svaret er, at det kan man af og til. Man kan det også med en anden, hvis det er den rigtige, og hvis aftalerne er på plads.

For mig ville det være helt umuligt at sidde to mennesker og komponere på den samme tekst. Blive enige om en sætnings komposition – det kan vi ikke. Så det er ikke sådan, vi arbejder. Vi sidder stadig alene foran den blå skærm og den blinkende cursor.
Men forestil dig nu, at du har skrevet din tekst. Du ved, den mangler noget, men ikke helt hvad. Eller at den kan få en anden klangfarve eller smag. Du gemmer den i en mappe, og så en dag åbner du den igen og ser, at den har udviklet sig. Den har fået flere detaljer, farver, dialoger. Eller den er kommet op i tempo. Ned i tempo. Måske er den vending, du altid bruger – dermed ikke være sagt –forsvundet, fordi det er tredje gang, du bruger den uden at være opmærksom på, at det sløver dit sprog.
Med den rigtige skrivemakker er det som musik. Du kan sidde og spille på et klaver, og pludselig griber nogen en guitar og spiller med. Det er ikke det samme stykke musik, det er heller ikke nødvendigvis bedre – men det er noget nyt.

At skrive sammen handler selvfølgelig om tillid. Til dig selv og til den, du skriver med. Det kræver et grundigt forarbejde, så I begge to ved, hvilken retning, i vil, og hvordan I skal komme derhen.
Og så handler det om at give slip. Om at turde se, hvad din tekst kan udvikle sig til. Og om ikke at tage sig selv alt for højtideligt.
Det er så sundt af og til, det med at slippe kontrollen.