Skyggen af H. C. Andersen

Lige så længe som mennesket har været i stand til at tænke, lige så længe har vi funderet over, hvem vi i virkeligheden er, og ikke mindst hvordan vi burde være. Forfattere, digtere, såvel som andre kunstnere har siden tidernes morgen skildret mennesket på forskelligvis i søgen efter sit egentlige jeg, ofte med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer.

Gennem tiden har selvbilledet ændret sig sammen med vores opfattelse af rigtigt og forkert, men følelserne bag er endnu de samme. Al kunst tager udgang i de store følelser. Fra urtiden til den dag i dag, så er den mest inspirerende af alle kampen mellem hjernen og hjertet, fornuft og følelse, hvor spørgsmål som ”hvem er jeg?” og ”hvem vil jeg egentlig være?” er i fokus. Denne tendens kan også findes i H. C. Andersens eventyr ”Skyggen” fra 1847, der i høj grad er præget af forfatterens egne oplevelser og erfaringer under sine rejser mellem Danmark og Italien. H. C. Andersen, som selv var en splittet karakter, benyttede sit forfatterskab til at udforske forskellige sider af sig selv i sin evige søgen efter sit egentlige jeg.

 

Eventyret beretter om hændelserne mellem en lærd mand og hans skygge ud fra en tydelig kontraktmodel. Under et besøg i syden løsriver Skyggen sig fra manden og går sine egne veje efter et besøg i poesiens hus. Da de mødes igen i de kolde lande, bliver rollerne langsomt byttet om. Efterhånden som deres rejse mod syd skrider frem, manipulerer Skyggen og overstråler sin tidligere herre, der blot ser passivt til uden at ane hvad, der er ved at ske. Tekstens hensigt er at portrættere modsætningsforholdet mellem menneskets ego og id, derved fornuft overfor følelse.

Den lærde mand følger en omvendt kontraktmodel, hvilket kan ses blandt andet ved at eventyret starter i syden, langt fra hjemmet i nord. Ligeledes slutter eventyret i syden. Der sker et kontraktbrud på side 49, linje 20, da Skyggen forlader den lærde mand, for at opsøge poesien. Da dette samtidig er øjeblikket hvor Skyggen får liv, så kan man betragte syden som dens hjem.

Eftersom de to i høj grad følger hinanden, så er deres kontraktmodel direkte modsætninger. Da de to mødes igen og sammen drager mod syden starter deres dannelsesrejse. Allerede her begynder de langsomt at bytte roller, hvilket også kan ses på side 54, linje 22, ”Skyggen var da Herre og Herren var da Skygge.” Betragter man skyggen som et symbol på følelse og den lærde mand som fornuften, så påbegynder den følelsesmæssige splittelse for alvor her. Kompositionen benyttes til at understøtte, hvordan Skyggen, følelse, langsomt tager overhånd og endeligt også besejrer den lærde mand, fornuften.

Modsat mange andre eventyr, så strækker eventyret sig over mange år, hvilket især ses på den panoramiske tidsangivelsen side 50, linje 22, ”og der gik Dage og der gik Aar; der gik mange Aar.” Den panoramiske fortælleteknik bliver dog kombineret med sceniske brudstykker blandt andet ved dialog. Kombinationen af beskrivelser og den fortalte tid underbygger kampen i det indre. Ydermere adskiller eventyret sig ved, at det er Skyggen, der i sidste ende er hjemme på et højere niveau i og med, at han har opnået fuld kontrol.

Den lærde mand er ikke blot en afspejling af forfatteren, men derimod H. C. Andersen selv, en forfatter, der skriver om det gode og det skønne. Dette kan understøttes af den personbundne fortæller, der skaber en indre synsvinkel, i og med at vi får indblik i den lærde mands tanker. Der gøres brug af både en implicit og en eksplicit fortæller for at inddrage læseren i den lærde mands splittelse og derved i H. C. Andersens eget dilemma. Derudover så er brugen af verber i præteritum et udtryk for en fortidig handling og derved et bagudsyn. Dette understøtter at eventyret er baseret på virkelige hændelser.

Selvom skyggen er et symbol på følelse, så er det i høj grad også en personificering af en bekendt ved navn Edvard Collin. I brevudvekslinger mellem de to, forud for eventyrets tilblivelse, finder man udtalelser, der næsten ordret er blevet til dialoger i eventyret ”Skyggen.” Et eksempel på dette er side 54, linje 27-40, hvor Skyggen afviser at være dus med den lærde mand, men er villig til at tiltale ham således.

HC. Andersen foreslår i et brev til Edvard Collin dateret Hamburg, den 19. maj 1831, at de bør være dus med hinanden, så nært de er hinanden. Få dage senere modtager han svaret, ”det ville være overflødigt og os begge ligegyldigt; og er ikke nu vort forhold så behageligt og os begge så nyttigt? Hvorfor da begynde det under en forandret form, en form som vel i og for sig er noget ubetydeligt, men som jeg, som sagt, har en ubehagelig følelse for.” Ligeledes udtrykker skyggen ubehag overfor denne uformelle tiltale.

På trods af afvisningen, så voksede Andersens følelser for Collin, som det kan læses i en af deres senere brevudvekslinger, ”Jeg holder så inderlig meget af Dem, måske mere end De tror; med min hele sjæl hænger jeg ved Dem, gid De ret kunne føle det! (…) De ved det var et hjertes udbrud af mig, et længe næret ønske, at jeg kom frem med det, kan dog ikke have gjort at De nu føler noget hos Dem, der gør De ikke kan møde mig således som jeg ville? Sig mig det kun! Jeg har slet intet i verden mit hjerte nu ret hæfter sig til, selv poesien er mig ikke så kær og hellig.” At dømme efter brevets tone er deres interesser lige så modsatrettede som Skyggen og den lærde mands udbytte af deres fælles rejse.

Med dette i mente kan eventyret tolkes som værende mere end blot en kamp mellem fornuft og følelse, men også problematikken ved ugengældte følelser samt overgangen fra venner til elskere i et samfund, der ikke billiger partiet. Eventyret er et udtryk for den hæsblæsende kærlighed, der udrydder fornuften. Den lærde mand, og dermed H. C. Andersen selv, opgiver alt hvad han er, for at smigre den person, som han beundre. På samme måde lokker Skyggen manden til at opgive sit ego og overgive sig til id’et.

Antager man at de to hovedpersoner er personificeringer, af ikke blot de to individer, men også fornuft og følelse, så handler eventyret om selv’et på et højere niveau og er derved et metaeventyr. Altså er temaet mere end blot den indre kamp mellem fornuften og begæret, men i lige så høj grad ugengældt kærlighed og homoseksualitet som synd. Temaer som disse er stadig relevante den dag i dag.

Den indre kamp bliver eksempelvis også portrætteret i filmen Black Swan fra 2010, hvor den tilbageholdende og afmålte danser langsomt taber sig selv til den rolle, hun er blevet tildelt. Det er muligt at drage direkte paralleller mellem hovedpersonen Nina og den lærde mand. Det samme er gældende for den sorte svane og skyggen. Begæret destruerer i sidste ende al form for rationel tænkning. Deres behov for at behage bliver for både Nina og den lærde mand deres undergang, da de to handlingsforløb begge ender med døden.

Nina bliver tildelt rollen som den sorte svane og den lærde mand spiller skygge, men selvom deres motiv for at takke ja til denne rolle er dybt forskellige, så er følgerne i høj grad de samme. Hvor det er præstationspresset der i sidste ende ødelægger Nina, så er det ønsket om ikke at trodse Skyggen der nedbryder den lærde mand. Begge taber de dog sig selv på rejsen, og vælger at ofre deres ego for at dyrke det animalske id. Splittelse af personligheden og kampen mellem fornuft og følelse er altså lige så relevant den dag i dag, som det var på H. C. Andersens tid.

 

Uanset om man er balletdanser eller forfatter, så er fornuft og følelse bestandigt et spørgsmål som betager mennesket. Kampen mellem hjernen og hjertet, fornuft og følelse, er ikke blevet lettere igennem tiden. Forskellen på hvem man er, og hvem man gerne vil være, er et emne der ikke kan udtømmes. Særligt når tiden varigt ændrer afstanden mellem, hvad der er let, og hvad der er rigtigt. Splittede karakterer, som H. C. Andersen selv, vil højst sandsynligt fundere evigt over, hvem der er deres egentlige jeg, da det er en hårfin balancegang med udfald til begge sider.

The Passage

Skærmbillede 2016-07-31 kl. 11.05.04

For tiden er der intet mere hipt end post-apokalyptiske fortællinger. Vi har set The Hunger Games. Vi har set Divergent. Vi har set The Maze Runner, for ikke at glemme fortællinger som The Walking Dead. Historierne om en verden efter denne er overalt hvor vi kigger, men alligevel er der ingen der har gjort det som Justin Cronin gør i The Passage.

Her følger vi ikke blot et menneskeliv igennem en ødelagt verden. Vi følger også de som ødelægger den og de som er dømt til at overleve den. Menneskeforsøg, en alt ødelæggende epidemi og skrøbelige samfund er altid en sikker vinder for enhver der elsker dystopi. En springfarlig cocktail der går lige i hjertet på enhver læser.

The Passage er resultatet af en samtale Cronin havde med sin datter, der mente at hans bøger var kedelige. Denne indblanding fra hans datter er tydelig at fornemme, da børn har en helt særlig forståelse af det uventede og det nyskabende. En kreativitet der ikke må benægtes eller undervurderes.

Jeg sad med en tom følelse da jeg lagde bogen fra mig. Efter knap tusind sider spredt over et handlingsforløb på hundrede år, så er verdenen i bogen mere virkelig end den omkring dig. Det første jeg udbrød efter at have vendt sidste side var intet mindre end ”Godt jeg købte den næste bog også, så jeg ikke behøver vente alt for længe.”

The Sky Is Everywhere

the-sky-is-everywhere-jandy-nelson

Lennie er ikke som så mange andre teenagere. Tvært imod så er hun taget ud af en John Green roman. Denne spøjse personage, der spreder digte over alt i byen, er fyldt med finurligheder der gør hende så virkelighedstro, at man føler, at man som læser har fået en ny ven. Vores hovedperson har lige mistet sin søster. Et tab der kan få enhver til at opfører sig utilregneligt og ud over det normale. Denne irregulære opførsel går ud over alle de som står hende nærmest, hvilket efterlader hende forfærdeligt alene.

Vi følger Lennie i livet efter søsterens død. Skyldfølelsen over at være lykkelig i en verden hvor søsteren ikke eksisterer. Et forfærdeligt had til sig selv og omverdenen over at det overhovedet er sket. Følelserne er mange og som læser går dette lige i hjertet. Særligt hvis man selv har mistet nogen, da Nelson formår at udtrykke alle de følelser, som man ikke selv kan sætte ord på.

Jeg var flere gange irriteret på hovedpersonen, da hun ofte kvajer sig gevaldigt. Dog er dette hvad der gør hende så menneskelig. Det faktum at hun ikke engang forstår hvorfor hun selv handler som hun gør, er en af de ting, som jeg kan genkende fra mig selv. En menneskelig fortælling om de ting som ikke altid giver mening.

Er man vild med John Green og David Levithan, så er dette klart en bog som man vil nyde i fulde drag. Den bære alle de menneskelige karakterer og de finurlige konflikter, der er på grænsen til hverdagen uden at være kedelige. The Sky Is Everywhere er en bog om livet efter døden blandt de levende.

Book Haul: Klassiker fund

13616218_1079297645497790_1123009416_oJeg er endnu engang gået i boghandlen med det formål, at jeg bare lige skulle se, om der var kommet noget nyt. I stedet for så ender jeg med at købe en ordentlig bunke klassikere, hvilket er det direkte modsatte af, hvad jeg oprindeligt havde tænkt. Bog og idé havde nemlig hylde op og hylde ned med klassikere. Tre for hundrede kroner. Selvfølgelig købte jeg mere end bare tre bøger.

Shirley af Charlotte Brontë samt The Tenant of Wildfell Hall af Anne Brontë skovlede jeg op som noget af det første. Dette skyldes udelukkende min besættelse af de tre søstre, så det var ikke muligt for mig at modstå fristelsen. Jeg har i forvejen mange af deres andre bøger. Nogle af dem endda også i flere eksemplarer, men det skader ikke at dykke dybere ned i et forfatterskab!

Mansfield Park af Jane Austin skulle jeg selvfølgelig også have med hjem. Jeg har i mange år ikke blot elsket Stolthed og Fordom, men også søsterromanen Fornuft og Følelse. Det fik mig til at føle, at jeg ikke kunne gå helt galt i byen ved at tilføje endnu en af hendes bøger til min voksende samling.

The Plays of Oscar Wilde var mere et sats end mange af de andre. Jeg har tidligere læst skuespil og nydt dem, men enhver der har stiftet bekendtskab med Oscar Wilde ved at han var noget for sig selv. Jeg er spændt på at se, hvorvidt jeg er i stand til at komme igennem alle hans skuespil, men jeg håber helt klart på det bedste. Den smule jeg kender til ham, kan jeg kun omtale varmt.

Les Miserables Volume I og II af Victor Hugo er bøgerne bag filmen og værket bag de utallige skuespil der er blevet opført gennemtiden. Endnu engang aner jeg ikke hvad jeg går indtil, men jeg er mere end bare klar på at finde ud af det.

Jeg kan kun anbefale alle at læse nogle af de mange klassiske værker. Det er ikke altid de falder i ens smag, men uanset hvad man synes om bogen, så er det historiske udtryk ikke mindre utroligt fascinerende.

Username: Evie

9780762460106Dette er ikke den typiske bog man finder inde på mine hylder. Tvært imod så er det en tegneserie, skrevet af YouTuberen Joe Sugg, også kendt under navnet ThatcherJoe rundt omkring på nettet. Som mange andre YouTubers så har han fået muligheden for at udleve sin drøm om at udgive en bog. For hans vedkommende en tegneserie. Bogen er tykkere end gennemsnittet, så man får virkelig noget for pengene. Alligevel, så var jeg igennem bogen på omkring to timer, men ikke dets tro mindre, så nød jeg det fra start til slut.

Den kritiske læser vil nok lade sig skræmme af tegneserieformen, eftersom det er begrænset hvor stort et plot man kan gemme i en enkelt stående udgave.  Dog har man alligevel formået at danne en dybdegående personlig rejse igennem det virtuelle univers der opsluger hovedpersonen Evie.

En mystisk fil på hendes computer, efterladt som et fristed af hendes far, bringer Evie ind i den digitale verden, som er skabt udelukkende for hendes skyld. Evie tager dog ikke højde for, at der er andre end hende, som kan få adgang til denne verden, og at ikke alle kan håndtere end verden, der bøjer sig i stødet for enhver.

Nogle elementer var ikke særlig originale, men ikke dets tro mindre, så var det en fornøjelse at læse denne tegneserie, selvom det ikke er en genre som jeg plejer at færdes i. Plottet var måske ikke det mest kompliceret, men alligevel så slap jeg ikke bogen før sidste side var nævnt. Universet dragede mig, og selvom jeg ikke var ved at gå ud af mit gode skind af begejstring, så tog jeg alligevel mig selv i at nyde oplevelsen.

Username: Evie kan varmt anbefales til unge. Så længe man er god til engelsk, så er bogen egnet til børn i alle aldre. Hvis man ender med at være vild med bogen, så kan jeg glæde alle med, at der er en efterfølger på vej.