Læs regnbuen – Reading Challenge

daniele-levis-pelusi-311027-unsplash.jpg
Photo by Daniele Levis Pelusi on Unsplash

“Read the Rainbow”-Reading Challenge bliver ofte brugt til at motivere børn i skolen til at komme ordenligt i gang med læsningen. Det er dog ikke kun skolebørn der med fordel kan læse regnbuen.

Konceptet er præcis lige så simpelt, som de lyder. Det gælder ganske enkelt om at læse en bog, hvis cover har en farve fra regnbuen. Mia Sutton skrev tilbage i 2017 et udkast til, hvilke farver man kunne læse og hvornår. Selvom hun nu har fjernet indlægget fra sin blog, så vil jeg gerne dele denne challenge med jer.

Billede uden titel.png

Og reglerne? Dem styrer du selv. Om du bare vil læse en enkelt bog i den angivne farve eller om hele måneden skal være dedikeret til grøn, styrer du helt selv. Det er dine læsevaner, og derfor også din mulighed for at tilpasse en challenge, præcis som du ønsker. Igennem 2018 har jeg forsøgt at arbejde mig igennem farverne. Fordelen er, at man både kan læse foran og bagud, hvis man ønsker at give det sit eget særpræg.

God fornøjelse og ikke mindst god læselyst!

Kære Evan Hansen

“Kære Evan Hansen

I dag bliver en fantastisk dag, fordi ?

Evan har altid følt sig alene, men da et brev havner i de forkerte hænder, bliver han trukket ind i en fremmed families tragedie. Nu får han muligheden for ikke længere at føle sig udenfor. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål. Og et website. Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt er i fare for at falde sammen omkring ham, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme og hjerteskærende fortælling, fyldt med sorg og autenticitet, om kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.

Romanen er baseret på hit-musicalen DEAR EVAN HANSEN fra Broadway, og er blevet til i et tæt samarbejde mellem skaberne af musicalen og forfatteren Val Emmich.”

Kære Evan Hansen fik mig ikke til at græde som forventet, men det var uden tvivl en bog som rørte mig dybt. For et eller andet sted, så er Evan Hansen os alle sammen, uanset om vi vil det eller ej. Han er uheldig, usikker, angst og har ydermere de mest svedige hænder jeg nogensidne har læst om. Evan Hansen har fejl og han ved det, hvilket gør det til en meget personlig læseoplevelse. Denne roman viser hvordan mange små tilfælde kan føre til noget mere. Hvordan en enkelt løgn kan bygge sig til noget større. Hvordan et ønske om at hjælpe, ikke altid er det mest hensigtsmæssige.

Jeg må indrømme at slutningen tabte mig lidt. Det gik for stærkt og for flygtigt. Slutningen var nok det eneste, som bar direkte præg af at det er en musical, for jeg føler at den musikalske og sceniske fremstilling bedre kunne have udfyldt hullerne end bogen formåede at gøre. Ikke at slutningen var dårlig. Der manglede bare lige et eller andet, som jeg ikke helt kan sætte min finger på. Måske oplevelsen er anderledes for dem, som kender og elsker Broadway.

I dag bliver en fantastisk dag, fordi Kære Evan Hansen udkommer på dansk.

Køb bogen her. (reklamelink)

Uden Håb / Altid Håb af Colleen Hoover

Lindhardt og Ringhof har sendt mig begge disse bøger af Colleen Hoover. På trods af travlhed grundet eksamener kunne jeg ikke lade være med at gå i gang med det samme. En beslutning som både gjorde det ulideligt at læse op, men også at tænker på noget andet. Fortællingen om Dean Holder og Sky starter ud som enhver anden kærlighedshistorie, men udvikler sig derefter drastisk i en retning, som vil vride og flå i dit hjerte, til du ikke længere er sikker på om organet stadig er intakt. Den sidste halvdel af romanen var ved at tage livet af mig, fordi det hele simpelthen var så gennemført og hjerteskærende at jeg ikke kunne stoppe med at græde.

Inden jeg gik i gang med at læse, undrede jeg mig over, hvorfor at disse to bøger blev udgivet op Lindhardt og Ringhof og ikke på LoveBooks som hendes andre danske oversættelser. Det blev dog hurtigt klart for mig. Selvom det er en kærlighedsroman, så er det langt fra hovedtemaet, selvom det bestemt er en drivkraft. Hovedpersonerne er 17-18 år gamle, men alligevel er det ikke helt en Young Adult bog. Hopeless serien af Colleen Hoover er noget mere, og langt mere hjerteskærende end jeg havde forventet. Romanerne er bestemt ikke for sarte sjæle, da misbrug og selvmord er centrale emner. Mere kan jeg ikke sige uden at afsløre for meget. Mere kan jeg ikke sige, uden at røbe hvorfor disse bøger gav mig en mavepuster.

Uden Håb er set fra min synsvinkel det bærende værk i serien. Efterfølgeren Altid Håb fortæller samme historie men fra Dean Holders synspunkt frem for Skys, og selvom dette er en fængende og yderst interessant tilføjelse til den oprindelige historie, så mangler den lige så mange detaljer i plottet som den udfylder. Scenerne der overlapper i de to bøger er knap så godt beskrevet og fortalt, men som sagt er det alligevel interessant at få et blik på situationen fra en anden vinkel. Det der gør Altid Håb lige så vigtig som forgængeren er de billeder vi får af Dean Holder uden Sky. Det er de scener som ikke overlapper, men som derimod supplerer og forklarer, hvorfor han opfører sig som han gør.

cover.1539740050Uden håb af Colleen Hoover

“#1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2).

Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen …

Det må Sky sande, da hun møder Dean – en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig.

Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst?”

9788711694541Altid håb af Colleen Hoover

“I opfølgeren til Colleen Hoovers #1 New York Times bestseller Uden håb (Hopeless 1) er det den charmerende fyr Dean Holder, der fortæller sin version af historien om Sky og deres forhold.

Nogen gange er man tvunget til at se sig tilbage og acceptere sin fortid for at kunne se fremad og leve livet.

I Uden håb prøver Sky at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, der opstår sammen med Dean, men hans fortid forbliver lidt af et mysterie. I Altid håb får man et indblik i hans følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at Dean er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.”

Køb serien her (reklamelink) Har du allerede læst serien eller vil du bare læse mere af Colleen Hoover? Så læs mine anmeldelser af hendes andre værker her:

Forbandede Kærlighed af Colleen Hoover
It Ends With Us af Colleen Hoover
Måske en dag af Colleen Hoover

Thomas Alexander Jensen

I efteråret fik jeg en henvendelse fra en digter, der spurgte om jeg ville anmelde en eller flere af hans digtsamlinger, og efter at have læst hvad de handlede om, så kunne jeg ikke andet end at sige ja. Digteren fortæller selv:

“Mit navn er Thomas Alexander Jensen. Jeg er 24 år og er bosat i Herning. Sidste år den 7. april debuterede jeg med digtsamlingen “Angstens Besættelse” på Forlaget Brændpunkt. De sidste 4-5 år har jeg levet med angsten og hvad den har bragt med sig. Jeg har efterfølgende fået en dyb depression.

Pludselig eksploderede angsten i mig en morgen. Jeg kunne ikke tale med familie eller mine venner om det. Så jeg begyndte at skrive mine anfald, oplevelser, følelser og tanker ned, fordi jeg måtte gøre noget. (Det skal også lige siges, at jeg altid har elsket at skrive). Det var og er en terapi for mig selv. Netop for at komme igennem de meget depressive dage. Angstens Besættelse har rørt en del også fordi det er noget som rigtig mange mennesker slås med i livet, som angst, depression, selvmordstanker og andre psykiske lidelser. Jeg har holdt tre foredrag med Angstens besættelse i fokus. Senest på Herning bibliotek d. 31 oktober. Hvor også min nye bog kom med indover til sidst. Det var meget angstprovokerende (Socialfobi) men jeg gjorde det! Personligt har jeg følt mig alene med min tilstand hvilket andre også føler, når de slås med disse problemer. Det er jo et meget aktuelt emne i vores samfund/ tid. Og det er desværre endnu et stort tabu. Men sådan skal det ikke være! Vi skal være ærlige omkring det, ikke gå og gemme os. Men det skal også ud til dem som ikke kender til disse problemer. Fordi det er så let at dømme andre inden man kender deres historie. Kort sagt budskabet må og skal ud til folket som kæmper en stor kamp hver eneste dag.

I år [2018] d. 25 oktober udkom min anden digtsamling “Et Kaotisk Drama” på forlaget Brændpunkt. Min nye bog omhandler ensomhed, angst, kaos i sindet, at føle sig fremmed i sit eget selskab og andres, at føle tilværelsen er kaotisk i alle mulige aspekter. Den svære, dramatiske kærlighed og døden kommer også til udtryk via digtene med min fars alt for tidlige død.”

Og efter at have læst begge digtsamlinger kan jeg sige, at de begge er kaotiske dramaer forstået på den mest positive facon. Med angsten som drivkraft, bedsteven og værste fjende formår Thomas Alexander Jensen at sammenfatte de modsatrettede følelser der følger med en angst og depressions diagnose. For hvad gør man af sig selv, når man er bange for hvad folk tænker, hvis man har for meget fravær, men samtidig ikke har energien til at komme ud af sengen? Hvad gør man når man længes efter nærvær, men ikke kan magte det i sin hverdag? Hvad gør man når depressionen skriger søvn, men angsten skriger adrenalin?

Både Angstens Besættelse og Et Kaotisk Drama er bestemt en læseoplevelse værd. Som ved alle digtere efterlader nogle digte et større indtryk end andre, men der er en klar udvikling fra debutsamlingen til den seneste samling. Fortsætter Thomas med at udgive og nedfælde sine tanker på papir, så er der ingen tvivl om, at det er et navn indenfor poesien, som man bør holde øje med.

Du kan købe hans udgivelser her. (reklamelink)

Solen og hendes blomster (The sun and her flowers) af Rupi Kaur

Rupi Kaur © Baljit Singh.
Foto af Baljit Singh

Solen20og20hendes20blomster“Dette er Rupi Kaurs anden digtsamling efter debuten mælk og honning, som tog verden med storm og stadig ligger på New York Times bestsellerliste to år efter udgivelsen. solen og hendes blomster handler om sorg, om at føle sig fortabt, om at genfinde styrken, om at ære sine rødder, om kærlighed. Den er delt op i fem kapitler (visne, falde, slå rødder, vokse, blomstre) og er illustreret af Rupi Kaur selv.

Rupi Kaur (f. 1992) er digter, illustrator, instagrammer, aktivist.”

Selvom jeg allerede havde læst Rupi Kaurs seneste digtsamling på engelsk, så ønskede jeg alligevel at modtage et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof, da de valgte at udgive samlingen på dansk også. Både for at bakke op om udbredelsen af disse fortryllende digte, men også for at se, hvad oversætter Julia Lahme kunne stille op med de kringlede formuleringer. En opgave hun i høj grad har løst til perfektion, selvom der er enkelte småting, som jeg personligt ville have gjort anerledes. Jeg tvivler på, at det har været en nem opgave, så på trods af enkelte akavede formuleringer, så synes jeg generelt at opgaven er løst godt.

Langt de fleste læseheste kender efterhånden Rupi Kaur som internetfænomen, men også for sine næste prosaagtige dagbogsbekendelser med tilhørende illustrationer. Hun fortsætter stilen fra Mælk og honning (Milk and Honey) med et brutalt, ærligt, feministisk og ikke mindst nutidige syn på sig selv og omverden. Kaur konfronterer i sin digtning alle de usikkerheder, drømme og ikke mindst det begær, som vi alle går og gemmer på. Hendes budskab er vigtigt uanset alder: du kan ikke leve dit liv med en tro på, at et andet menneske gør dig helt.

Kritikerne vil hævde at hendes stil er useriøs hjerte-rimer-på-smerte-digtning, men sådanne mennsker har formentlig glemt, hvordan det føles at have ondt i sjælen. Hvordan det føles, når man hader den eneste man har tilbage: sig selv. Man kan sige hvad man vil om Rupi Kaurs skrivestil, men langt de fleste unge mennesker og ikke mindst kvinder, vil kunne nikke genkendende til de problemstillinger som hun tager op, uanset om man kan lide den konfronterende og brutale stil hun bringer for dagen.

Køb bogen her. (Reklamelink)

Har du allerede læst bogen eller mangler du mere i samme stil? Læs mine øvrige anbefalinger:

Mælk og honning af Rupi Kaur

Milk and Honey af Rupi Kaur

5 digtsamlinger til dig, der ikke kan få nok af Rupi Kaur

The princess saves herself in this one

47223895_10155992712926717_2331524933663850496_n

 

SKAM Sæson 1: Eva af Julie Andem

_9788763861489“Høst & Søn udgiver de originale råmanuskripter til den verdensomspændende successerie SKAM. Manuskripterne indeholder bl.a. scener, der aldrig kom med, nyskrevne prologer og epiloger og ikke mindst Julie Andems egne kommentarer og håndskrevne mind maps. Et unikt indblik i skabelsen af serien, der har tryllebundet millioner af seere verden over. Hver sæson udgør nu en bog i manuskriptform, og første bind handler om Eva, som starter i gymnasiet, kort efter at hun er blevet uvenner med bedsteveninden, Ingrid. Hun føler sig alene og kæmper for at få forholdet til sin kæreste, Jonas, til at fungere. Eva bliver en del af en ny venindegruppe, men må indse, at det kan være svært at balancere venskab og kærlighed. Og ikke kun for hende selv.

Pressen skriver: »Man skal – næsten – have levet under en sten, hvis man ikke har hørt om SKAM: den norske ungdomsserie, som gik sin sejrsgang over hele verden fra 2015-2017. Med de fire sæsoner fik skaberen, Julie Andem, sat vigtige problemstillinger under debat som homoseksualitet, identitet, religion, psykisk sygdom, spiseforstyrrelser og den første store kærlighed. Nu er Høst & Søn i gang med at udgive de fire råmanuskripter, som de blev skrevet af Julie Andem. Manuskriptet indeholder scener, som aldrig kom med, en ny prolog og epiloger og Julies kommentarer til sig selv. Særligt kommentarerne fik mig til at smile og grine flere gange […] Det er en perfekt gave til en person, der elsker SKAM, og som gerne vil lære lidt mere.« 9/10 – Bookeater”

SKAM. Om det er følelsen eller serien så kender vi alle til det. Den norske serie der tog hele verden med storm kommer nu i et litterært format, som tager sin læser med bag scenen og ind under huden på forfatteren og ikke mindst produktionen. Dertil skal det understreges, at dette er et råmanus. Dette er SKAM i sin reneste facon, med alle de overvejelser som hører til.

Foruden usete scener, slettede bemærkninger og forfatterkommentarer, som uden tvivl vil forføre enhver fan, så er manuskriptet også i stand til at spille serien for læserens indre. Det er som at se serien for første gang. Man griner. Man græder (i hvert fald inden i). Mere end noget andet så fryder man sig over Noora, der giver William tørt på og Sanas hårde ydre. Det er serien, som vi kender den, plus lidt ekstra. Personligt kan jeg slet ikke vente til de resterende manuskripter kommer ud. Det har første sæsons uinspillede epilog sørget for.

Du kan købe bogen her. (Reklamelink)

Anomali af Dorte Lilmose

_9788702233766“Sagas storebror Jacob er autist. Hans krop er som en 17-årigs, men han opfører sig stadig som et lille barn og fylder alt i familien. Somme tider tænker Saga, at det var bedre, hvis han ikke var til. Heldigvis bor Wyrna i opgangen. Wyrna er voksen og kan finde på alt. Engang sejlede hun på de syv verdenshave, nu lægger hun mest puslespil. Saga og Wyrna finder et fællesskab og hjælper hinanden med at finde en plads i livet.”

Hvis man som mig læser romanen i håb om at få et indblik i autisme så bliver man skuffet. Derimod får man et værdifuldt indblik i, hvordan det er at være pårørende til en med infantil autisme. Her ville jeg ønske at ordet infantil havde være inkluderet på bagsiden, da denne type autisme adskiller sig en del fra mange af de andre. Budskabet er dog det samme: det kan være svært at være søskende med en multihandicappet, som kræver forældrenes fulde opmærksomhed. I hvert fald hvis man hedder Saga og er fjorten år gammel.

Faktisk så svært at Saga flere gange overvejer, hvordan hun bedst kan skille sig af med sin pestilens af en storebror. Når det bliver for meget derhjemme søger Saga ind til naboen. En nabo, som forældrene ikke er helt tryg ved, men som er hendes eneste åndehul.

Anomali handler om familie, slægtskab og skam. Det er en kort roman om accept og benægtelse i sin reneste form. Dorte Lilmose skal nemlig have stor ros, for at undlade enhver form for romance i sin fortælling, hvilket efterlader en barsk og usødet virkelighed kradset ned på papir. Uanset om man kender eller er i familie med nogen der har infantil autisme eller ej, så er dette en bog, som er værd at læse, for alle som på et eller andet tidspunkt har været pisse træt af sine søskende.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

Note to self af Connor Franta

note-to-self-9781471163579_lg“In his New York Times bestselling memoir, A Work in Progress, Connor Franta shared his journey from small-town Midwestern boy to full-fledged Internet sensation. Exploring his past with humor and astounding insight, Connor reminded his fans of why they first fell in love with him on YouTube—and revealed to newcomers how he relates to his millions of dedicated followers.

Now, two years later, Connor is ready to bring to light a side of himself he’s rarely shown on or off camera. In this diary-like look at his life since A Work in Progress, Connor talks about his battles with clinical depression, social anxiety, self-love, and acceptance; his desire to maintain an authentic self in a world that values shares and likes over true connections; his struggles with love and loss; and his renewed efforts to be in the moment—with others and himself.

Told through short essays, letters to his past and future selves, poetry, and original photography, Note to Self is a raw, in-the-moment look at the fascinating interior life of a young creator turning inward in order to move forward.”

Connor Franta, youtuber og forfatter til A Work in Progress, har med Note to self udgivet en åben dagbog til og fra sig selv. Dette åbne brev er fyldt med digte, fotografier og overvejelser om livet som helhed, samt forfatterens egne oplevelser. Hvor Connor Frantas første bog fokuserede på hans ydre liv, så tager denne udgivelse sin læser med under huden på kærestesorger og kvartlivskriser.

Uanset om man kender Connor Franta fra youtube eller ej, så er romanen fyldt med almentmenneskelige observationer. Lærer man noget af Note to self? Ikke nødvendigvis, men om ikke andet så bliver man opmærksom på sig selv og verden omkring én. Romanen fængsler ikke sin læser i et fantastisk univers, hvor man kan undslippe virkeligheden. Tværtimod, så tvinges man til at se hverdagen i øjnene.

Eftersom værket er dedikeret til forfatteren selv, så er Note to self også en yderst personlig beretning på en måde, som få andre værker kan leve op til. Uanset om man kan lide biografier eller ej, så er Note to self af Connor Franta værd at læse, hvis man ikke frygter at blive konfronteret med sine egne dæmoner.

Køb bogen her. (reklamelink)

Knivens stemme (Chaos Walking #1) af Patrick Ness

“Første bind i hæsblæsende og velskrevet trilogi af YA-mesteren Patrick Ness. For fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner.

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.

En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan høre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.”

9788711699058Knivens stemme, der på engelsk hedder The Knife of Never Letting Go, er første bog i en episk science fiction serie af Patrick Ness. Mennesket har forladt jorden og har kolonialiseret en fremmed planet. På denne planet kan alle høre hinandens tanker i en tåge af støj. På denne nye planet overlever kun mændene, hvilket betyder at deres dage er talte.

Patrick Ness formår at bygge et medrivende univers, hvor man som læser hele tiden må være på vagt. Ondskaben har mange ansigter og det er ikke dem alle der er lige lette at genkende og ikke mindst slippe af med igen. Temaer som sandhed og løgn er højaktuelle i en tid, hvor fakta ikke længere behøvere at være sande. Knivens stemme blander fantasy, science fiction og young adult sammen til et medrivende værk krydret med samfundskritik og dommedag.

Hvis Knivens stemme ikke allerede står på bogreolen eller ønskelisten, så er det på tide, at den gør det, for dette er en triologi, som ikke lader sig ignorere i den kommende tid. Hvis man simpelthen ikke kan vente på de danske oversættelser fra CarlsenPuls, så anbefales de engelske titler også varmt.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

5 digtsamlinger til dig, der ikke kan få nok af Rupi Kaur

41lpe8e3ywlThe chaos of longing af K.Y. Robinson

“The Chaos of Longing is a brutally honest exploration of desire—physical, emotional, and spiritual. This revised and expanded edition contains over 50 pages of all-new material.

Organized in four sections – Inception, Longing, Chaos, and Epiphany – K.Y. Robinson’s debut poetry collection explores what it is to want in spite of trauma, shame, injustice, and mental illness. It is one survivor’s powerful testimony, and a love letter “to those who lie awake burning.”

Køb den her

28159939Whiskey, words and a shovel af R. H. Sin

“Whiskey, Words, and a Shovel, Vol. 1, is about reclaiming your power on the path to a healthy relationship. It is a testament to choosing to love yourself, even if it means heartbreak.

Originally released in 2015, this re-rerelease packs the same punch as the first version, but makes an even greater connection with the soul of the reader. Each piece has been re-seen and revamped to reflect the author’s continuing journey with his partner, Samantha King, without whom this book would not exist. Samantha is the muse, the “she” the writer speaks of; she is every woman who has felt like she wasn’t good enough, and every woman who struggles to find love.”

Køb den her

31le8um9itl-_sx310_bo1204203200_

Pillow Thoughts af Courtney Peppernell

Make a cup of tea and let yourself feel.

Pillow Thoughts is a collection of poetry and prose about heartbreak, love, and raw emotions. It is divided into sections to read when you feel you need them most.

Køb den her

 

 

51tkpsicx0l-_sx310_bo1204203200_The road between af Cortney Peppernell

The Road Between is poetry well-lived.

Poetry for the soul that walks the fine line between losing yourself in the world and finding yourself again, often in the smallest of moments. Courtney Peppernell is the bestselling author of Pillow Thoughts, a collection of poetry and prose about heartbreak, love, and emotion.

Make a cup of tea, find your place, and lose yourself in the pages.”

Køb den her

31nzfrsctjlThe princess saves herself in this one af Amanda Lovelace

“Winner of the 2016 Goodreads Choice Award, the princess saves herself in this one is a collection of poetry about resilience. It is about writing your own ending. From Amanda Lovelace, a poetry collection in four parts: the princess, the damsel, the queen, and you. The first three sections piece together the life of the author while the final section serves as a note to the reader. This moving book explores love, loss, grief, healing, empowerment, and inspiration.the princess saves herself in this one is the first book in the “women are some kind of magic” series.”

Læs min anmeldelse her // Køb den her