The Twelve af Justin Cronin

51RibZ0AbHL._SX321_BO1204203200_

“The eagerly anticipated sequel to the global bestseller The Passage, soon to be an epic drama on Fox from writer Elizabeth Heldens and executive producer Ridley Scott.

THE TWELVE

Death-row prisoners with nightmare pasts and no future.

THE TWELVE

Until they were selected for a secret experiment.

THE TWELVE

To create something more than human.

THE TWELVE

Now they are the future and humanity’s worst nightmare has begun.

THE TWELVE

The epic sequel to THE PASSAGE”

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Justin Cronin er genial. Med sit fantastiske univers, formår han at rive sin læser med på et eventyr som overgår alt. Med forskellige synsvinkler fra både helte og heltinder, skurke og ikke mindst alle de karakterer ind imellem, så formår han at skabe et utroligt nuanceret blik på en verden i opløsning. Bogen er lang. Personerne er mange. Nogle gange glemmer man hvem, hvad og hvorfor, men selv når man er mest i tvivl om, hvad der sker, så kan man ikke andet end at føle sig drevet frem mod slutningen.

Selvom jeg elskede The Passage, så indrømmer jeg gerne, at det i første omgang var The Twelve jeg havde fået øje på i boghandlen den dag. Det var bagsiden på The Twelve som gjorde, at jeg bare måtte i gang med denne serie. Faktisk var jeg ret forvirret, da det gik op for mig, at The Twelve var en efterfølger, men så var der jo ikke andet for, end at finde den første bog i rækken og tage den med hjem også. Det er efterhånden længe siden jeg købte dem, og i mellemtiden er de blevet oversat til dansk og en TV-serie ruller over de amerikanske skærme. At dømme efter traileren så har serien taget sig en masse kunstneriske friheder, som jeg personligt ikke bryder mig om, men det kan være at det blot er dårligt trailer arbejde.

Uanset hvad, så er en ting klart. Hvis du elsker dystopi, anti-helte og menneskeforsøg, så er denne serie noget for dig.

Du kan købe serien her. (Reklamelink)

Har du ikke læst den første? Se min anmeldelse her:
The Passage

Dagbog fra Zombieland af Klaus Frederiksen

Dagbog fra Zombieland af Klaus Frederiksen kaldes Danmarks svar på The Walking Dead. I og for sig er dette ikke helt forkert, da romanen tager apokalypsens velkendte problemstillinger og reaktualiserer disse i danske omgivelser. Bogen anbefales særligt til nyudsprungne teenagere og lignende på trods af sit barske indhold. Hovedpersonen Noah beslutter sig for at rejse fra København til Skagen, hvilket viser sig at blive en rejse langt mere kompliceret end først antaget. Nye venskaber og sammenstød med diverse dystopiske samfundsgrupper giver Noahs rejse et friskt pust, hvis man kan tillade sig at sige dette i en bog om rådende lig på jagt.

Alt i alt fandt jeg bogen underholdende og havde en god læseoplevelse. Dette på trods af nogle plotmæssige uklarheder i forhold til tiden. Det er svært at gennemskue hvornår verdenen gik under og præcis hvor længe den har været sådan, hvilket er detaljer, som jeg personligt ville have sat pris på.

Som titlen nævner, så er det jo en dagbog, hvilket også gør sproget personligt, simpelt og til tider en smule brat at læse. Forkortelser og tal i beskrivelserne brød min koncentration flere gange, men skrivemåde er trods al kritik tro mod dagbogsgenren største delen af vejen. Måske er jeg ikke egnet til at læse dagbøger længere? Jeg ville uden tvivl have nydt romanen mere, hvis denne havde været skrevet i et alment format, men der kan selvfølgelig argumenteres for og imod charmen ved sproget.

Kritikken af dagbogsformen udspringer i høj grad af de teknologiske og biologiske udviklinger som tematiseres i romanen. Den skødeløse leg med livet og ikke mindst gener er dybt fascinerende at læse om, men jeg mangler videnskaben bag, for ikke blot at tænke “påstand mod påstand.” Når det så er sagt, så har alle dystopiske læsere vel en forkærlighed for det bizarre og grænseoverskridende, hvilket romanen bestemt ikke sparer på. Perfekt til den unge teenager, som synes der sker alt for lidt på stranden.

As the world dies: The First Days

ItemImage (1)Jeg har aldrig været specielt god til det med at tilpasse min læsning efter årstiden. Hvor mange andre læser kærlighedsromaner og blomstrende fortællinger, så har jeg endnu engang givet mig ud i en post apokalyptisk roman. Denne gang var det As the World Dies: The First Days af Rhiannon Frater. En forfatter der utallige gange er blevet prist for sine mange zombie bøger.

Det bedste ved romaner med zombier er, at man allerede kender verdenen. I hvert fald i grove træk. Præcis ligesom hovedpersonerne, så har man som læser nogle forventninger til, hvordan en zombie skal se ud og opføre sig, hvilket gør det hele meget nervepirrerende. At romanen så bliver krydret med interessante karakterer gør blot det hele meget bedre.

Jenni har brugt det meste af sit liv på at please andre. Særligt hendes voldelige mand. Hun har taget flere slag end mange andre allerede inden verdenen går ned af bakke, da hun frem for alt forsøger at beskytte sine børn.

Før det hele gik ned af bakke tilbragte Katie dagen sammen med sin kone og levede på en lyserød sky sammen med sin eneste ene. Først og fremmest er det skønt at se en LGBT karakter sparke røv, men endnu skønnere bliver det, når romanen er fyldt til renden med girl-power, blod og et oprør mod de få samfundsnormer som har overlevet kaoset.

De to kvindelige hovedpersoner redder hinanden gang på gang i deres søgen efter et sikkert sted at opholde sig. Sikkerhed er dog ikke lige det letteste at opnå, når de døde venter bag enhver dør.

Zombie romaner er generelt meget ens: Overlev. Det der adskiller dem er, hvor langt mennesket er villigt til at gå for at opnå dette mål. Her er As The World Dies et glimrende eksempel på et vellykket blodbad.