Jeg har aldrig været specielt god til det med at tilpasse min læsning efter årstiden. Hvor mange andre læser kærlighedsromaner og blomstrende fortællinger, så har jeg endnu engang givet mig ud i en post apokalyptisk roman. Denne gang var det As the World Dies: The First Days af Rhiannon Frater. En forfatter der utallige gange er blevet prist for sine mange zombie bøger.
Det bedste ved romaner med zombier er, at man allerede kender verdenen. I hvert fald i grove træk. Præcis ligesom hovedpersonerne, så har man som læser nogle forventninger til, hvordan en zombie skal se ud og opføre sig, hvilket gør det hele meget nervepirrerende. At romanen så bliver krydret med interessante karakterer gør blot det hele meget bedre.
Jenni har brugt det meste af sit liv på at please andre. Særligt hendes voldelige mand. Hun har taget flere slag end mange andre allerede inden verdenen går ned af bakke, da hun frem for alt forsøger at beskytte sine børn.
Før det hele gik ned af bakke tilbragte Katie dagen sammen med sin kone og levede på en lyserød sky sammen med sin eneste ene. Først og fremmest er det skønt at se en LGBT karakter sparke røv, men endnu skønnere bliver det, når romanen er fyldt til renden med girl-power, blod og et oprør mod de få samfundsnormer som har overlevet kaoset.
De to kvindelige hovedpersoner redder hinanden gang på gang i deres søgen efter et sikkert sted at opholde sig. Sikkerhed er dog ikke lige det letteste at opnå, når de døde venter bag enhver dør.
Zombie romaner er generelt meget ens: Overlev. Det der adskiller dem er, hvor langt mennesket er villigt til at gå for at opnå dette mål. Her er As The World Dies et glimrende eksempel på et vellykket blodbad.
Cecilie Birkshøj 