Beautiful Oblivion af Jamie McGuire

18104607

“Fiercely independent Camille “Cami” Camlin gladly moved on from her childhood before it was over. She has held down a job since before she could drive, and moved into her own apartment after her freshman year of college. Now tending bar at The Red Door, Cami doesn’t have time for much else besides work and classes, until a trip to see her boyfriend is canceled, leaving her with a first weekend off in almost a year.

Trenton Maddox was the king of Eastern State University, dating co-eds before he even graduated high school. His friends wanted to be him, and women wanted to tame him, but after a tragic accident turned his world upside down, Trenton leaves campus to come to grips with the crushing guilt.

Eighteen months later, Trenton is living at home with his widower father and works full-time at a local tattoo parlor to help with the bills. Just when he thinks his life is returning to normal, he notices Cami sitting alone at a table at The Red.

As the baby sister of four rowdy brothers, Cami believes she’ll have no problem keeping her new friendship with Trenton Maddox strictly platonic. But when a Maddox boy falls in love, he loves forever—even if she is the only reason their already broken family could fall apart.”

Jamie McGuire har gjort det igen. Den forrygende forfatter til adskillige bestsellere, starter med Beautiful Oblivion en hæsblæsende serien om kærlighed, når det er bedst og ikke mindst værst. Med en førstepersonsfortæller der hverken røber sine hemmeligheder overfor kærlighedsinteressen eller læseren selv, bliver man efterladt med en ubehagelig følelse i maven.

Jamie McGuire er mester i at skrive så man krummer tæer af skam, sorg og frustation, i det der er fokus på den kærlighed, som ikke kommer let. Sproget er fængende, rørende og ikke mindst frustrerende i sådan en grad, at man simpelthen er nødt til at læse videre. Hvis ikke noget dansk forlag allerede har lagt beslag på denne serie, så er det på tide at nogen gør det.

 

Beautiful Oblivion lægger op til en forrygende serie, der følger i sporet på Beautiful Disaster, som et spin-off. Den forklarer, uddyber og underbygger handlingen i søsterromanen Beautiful Disaster. De kan læses uafhængigt af hinanden, men kan med fordel læses som en selvstændig efterfølger. Serien om Maddox brødrene fokuserer hver især på en af drengene, fra den temperamentsfulde, forførende og ustabile søskendeflok, i deres kamp for at finde kærligheden, og ikke mindst fastholde den.

Du kan købe bogen her.

 

Et dukkehjem

020616-2135

odcwotcwlwjhc2lzojuwotq1otuyDe fleste var allerede dybt forelsket i historien om Noora og William fra SKAM, allerede inden han med bedende øjne fik Noora til at læse op af Henrik Ibsens “Et dukkehjem.” En scene som de fleste har set og sukket over da det blev sendt i fjernsynet. Mange drager paralleller mellem serien og dramaet af den norske dramatiker Henrik Ibsen, som udkom tilbage i 1879. Formentlig grundet navnesammenfaldet hos de kvindelige hovedpersoner.

“Et dukkehjem” er blevet skabt i rammen af et tilsyneladende lykkeligt ægteskab, men under facaden ligger katastroferne på lur. Nora afpresses og i sin stræben efter at opretholde glansbilledet hober ulykkerne under overfladen sig langsomt op. Et glansbillede der langsomt bliver nedbrudt og af katastrofen udspringer en uventet selvstændighed og selvindsigt. “Et dukkehjem” er fortællingen om kvindeliv frem for familieliv, samt hvordan selv de bedste intentioner kan give bagslag. Nogle mener at Ibsens værk var forud for sin tid, endda direkte feministisk, selvom han aldrig selv har gjort andet end at benægte dette.

Ikke desto mindre beskrives dramaet som et indtrængende psykologisk portræt af en kvindes situation igennem temaerne frihedslængsel, samt æstetisk utopi. Temaer der er medvirkende til at dramaet her to århundreder senere endnu læses, opføres og bearbejdes fagligt.

Du kan købe bogen her
vera2bkomissarzhevskaya2bas2bnora2bin2bhenrik2bibsen2bs2ba2bdoll2bs2bhouse252c2b1904

Kong Ødipus af Sofokles

tmp6279005918923325443aca06a34a725a65186b4146a7e6f32f

Denne klassiske tragedie bliver ofte omtalt som det mest berømte drama i den vestlige verden. En skæbnehistorie med tragediens frygtelige smerte og en opklaringshistorie med kriminalgenrens spænding. Et drama med næsten uendelige psykologiske lag og fortolkningsmuligheder.

Plottet kan ikke forklares uden spoilers, da det hele er meget indviklet. Bedst forklares det dog på Ribe Katedralskoles hjemmeside, hvor de vigtigste tråde bliver draget sammen til et kort resume: “Tragediens hovedperson, Ødipus, er som spædbarn blevet adopteret af kongeparret i Korinth. Som ung mand opsøger han oraklet i Delfi, som advarer ham om, at han vil komme til at dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Ødipus drager derfor ud i verden i et forsøg på at undgå sin skæbne.

Han bliver konge i Theben og gift med den tidligere kong Laios’ hustru, Iokaste. Sammen får de fire børn, og Ødipus bliver en meget afholdt konge i Theben. Dette er tragediens forhistorie.

Da tragedien tager sig begyndelse, er byen blevet ramt af pest, og oraklet fortæller, at byen kan reddes fra pesten, hvis den tidligere konges morder findes og straffes. Ødipus går nu i gang med et detektivarbejde, som har til formål at finde den tidligere konges morder og straffe denne. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, står det mere og mere klart, at Ødipus selv er den tidligere konges morder, og, hvad værre er, at kong Laios er hans biologiske far, og at Iokaste er hans biologiske mor. Oraklets spådom er således gået i opfyldelse. Ødipus har dræbt sin far og giftet sig med sin mor.”

Alle menneskelige følelser kommer i spil og dramaet stiller almene menneskelige spørgsmål, hvilket formentlig er derfor fortællingen er så vellidt selv den dag i dag. Så sent som for halvandet år siden genopførte man skuespillet på flere kongelige teatre rundt omkring i landet, både i sin originale form og i flere moderne variationer. Mangler man en kulturel oplevelse eller ønsker man blot at gå i dybden med en gammel græsk fortælling, så er historien om Ødipus og ikke mindst det efterfølgende drama om datteren Antigone, værd at give en chance.

Du kan anskaffe dig din egen udgave af Kong Ødipus på bog og idé eller på Saxo.