Kong Ødipus af Sofokles

tmp6279005918923325443aca06a34a725a65186b4146a7e6f32f

Denne klassiske tragedie bliver ofte omtalt som det mest berømte drama i den vestlige verden. En skæbnehistorie med tragediens frygtelige smerte og en opklaringshistorie med kriminalgenrens spænding. Et drama med næsten uendelige psykologiske lag og fortolkningsmuligheder.

Plottet kan ikke forklares uden spoilers, da det hele er meget indviklet. Bedst forklares det dog på Ribe Katedralskoles hjemmeside, hvor de vigtigste tråde bliver draget sammen til et kort resume: “Tragediens hovedperson, Ødipus, er som spædbarn blevet adopteret af kongeparret i Korinth. Som ung mand opsøger han oraklet i Delfi, som advarer ham om, at han vil komme til at dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Ødipus drager derfor ud i verden i et forsøg på at undgå sin skæbne.

Han bliver konge i Theben og gift med den tidligere kong Laios’ hustru, Iokaste. Sammen får de fire børn, og Ødipus bliver en meget afholdt konge i Theben. Dette er tragediens forhistorie.

Da tragedien tager sig begyndelse, er byen blevet ramt af pest, og oraklet fortæller, at byen kan reddes fra pesten, hvis den tidligere konges morder findes og straffes. Ødipus går nu i gang med et detektivarbejde, som har til formål at finde den tidligere konges morder og straffe denne. Efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, står det mere og mere klart, at Ødipus selv er den tidligere konges morder, og, hvad værre er, at kong Laios er hans biologiske far, og at Iokaste er hans biologiske mor. Oraklets spådom er således gået i opfyldelse. Ødipus har dræbt sin far og giftet sig med sin mor.”

Alle menneskelige følelser kommer i spil og dramaet stiller almene menneskelige spørgsmål, hvilket formentlig er derfor fortællingen er så vellidt selv den dag i dag. Så sent som for halvandet år siden genopførte man skuespillet på flere kongelige teatre rundt omkring i landet, både i sin originale form og i flere moderne variationer. Mangler man en kulturel oplevelse eller ønsker man blot at gå i dybden med en gammel græsk fortælling, så er historien om Ødipus og ikke mindst det efterfølgende drama om datteren Antigone, værd at give en chance.

Du kan anskaffe dig din egen udgave af Kong Ødipus på bog og idé eller på Saxo.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: