De fleste var allerede dybt forelsket i historien om Noora og William fra SKAM, allerede inden han med bedende øjne fik Noora til at læse op af Henrik Ibsens “Et dukkehjem.” En scene som de fleste har set og sukket over da det blev sendt i fjernsynet. Mange drager paralleller mellem serien og dramaet af den norske dramatiker Henrik Ibsen, som udkom tilbage i 1879. Formentlig grundet navnesammenfaldet hos de kvindelige hovedpersoner.
“Et dukkehjem” er blevet skabt i rammen af et tilsyneladende lykkeligt ægteskab, men under facaden ligger katastroferne på lur. Nora afpresses og i sin stræben efter at opretholde glansbilledet hober ulykkerne under overfladen sig langsomt op. Et glansbillede der langsomt bliver nedbrudt og af katastrofen udspringer en uventet selvstændighed og selvindsigt. “Et dukkehjem” er fortællingen om kvindeliv frem for familieliv, samt hvordan selv de bedste intentioner kan give bagslag. Nogle mener at Ibsens værk var forud for sin tid, endda direkte feministisk, selvom han aldrig selv har gjort andet end at benægte dette.
Ikke desto mindre beskrives dramaet som et indtrængende psykologisk portræt af en kvindes situation igennem temaerne frihedslængsel, samt æstetisk utopi. Temaer der er medvirkende til at dramaet her to århundreder senere endnu læses, opføres og bearbejdes fagligt.