“The eagerly anticipated sequel to the global bestseller The Passage, soon to be an epic drama on Fox from writer Elizabeth Heldens and executive producer Ridley Scott.
THE TWELVE
Death-row prisoners with nightmare pasts and no future.
THE TWELVE
Until they were selected for a secret experiment.
THE TWELVE
To create something more than human.
THE TWELVE
Now they are the future and humanity’s worst nightmare has begun.
THE TWELVE
The epic sequel to THE PASSAGE”
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Justin Cronin er genial. Med sit fantastiske univers, formår han at rive sin læser med på et eventyr som overgår alt. Med forskellige synsvinkler fra både helte og heltinder, skurke og ikke mindst alle de karakterer ind imellem, så formår han at skabe et utroligt nuanceret blik på en verden i opløsning. Bogen er lang. Personerne er mange. Nogle gange glemmer man hvem, hvad og hvorfor, men selv når man er mest i tvivl om, hvad der sker, så kan man ikke andet end at føle sig drevet frem mod slutningen.
Selvom jeg elskede The Passage, så indrømmer jeg gerne, at det i første omgang var The Twelve jeg havde fået øje på i boghandlen den dag. Det var bagsiden på The Twelve som gjorde, at jeg bare måtte i gang med denne serie. Faktisk var jeg ret forvirret, da det gik op for mig, at The Twelve var en efterfølger, men så var der jo ikke andet for, end at finde den første bog i rækken og tage den med hjem også. Det er efterhånden længe siden jeg købte dem, og i mellemtiden er de blevet oversat til dansk og en TV-serie ruller over de amerikanske skærme. At dømme efter traileren så har serien taget sig en masse kunstneriske friheder, som jeg personligt ikke bryder mig om, men det kan være at det blot er dårligt trailer arbejde.
Uanset hvad, så er en ting klart. Hvis du elsker dystopi, anti-helte og menneskeforsøg, så er denne serie noget for dig.
Du kan købe serien her. (Reklamelink)
Har du ikke læst den første? Se min anmeldelse her:
The Passage
De næste bøger, som jeg bare ikke kunne slippe igen er de to første bøger i hvad jeg mener er en triologi. De der har fulgt mig længe ved at jeg ikke kan stå for et smukt coverbillede. De kan ikke ses på billederne, men de to bøger her har et skinnende omslag, som bare gør det hele lækkert at se på.
Jeg har altid haft en svaghed for de kortere bøger. Dels fordi man kan læse så mange af dem på ingen tid. Dels fordi det kræver talent at koge en historie så langt ned. Dette er min første bog af Judy Blume, men hvis denne er bare halv så god som jeg forventer så er planen at købe adskillige af hendes andre bøger. De er korte og smukke at have stående på hylden, hvilket er to ting jeg sætter pris på. Then Again, Maybe I Won’t sætter fokus på penge, magt og familieforhold, på en hel ny måde, som jeg ikke kan vente med at dykke ind i.
he Fastest Boy in the World af Elizabeth Laird er en bog, som jeg flere gange har været tæt på at tage med hjem. Dog har jeg altid været tilbageholden grundet hovedpersonens unge alder, hvortil jeg har frygtet ikke at kunne sætte mig ind i hans personage. Nu har jeg dog taget chancen alligevel. Den 12-årige hovedperson må løbe barfodet igennem det barske landskab for at finde nogen der kan hjælpe ham med at redde en slægtning, som er i knibe. Anmeldelserne rundt omkring er positive overfor bogen, så jeg vælger at være det samme.
