Hvad har du skrevet?
Romanen ”Drengen der hed Bekele”. Udkom i 2015 på Turbine Forlaget.
Hvem er du? (Link gerne til egen hjemmeside eller lignende)
Hjemmside (som ikke er voldsomt opdateret) http://larsliebst.dk/ (med lidt uddrag af anmeldelser og andre ting.
Ultra kort om mig selv: http://larsliebst.dk/om-mig/
Et interview i min lokale avis: http://rudersdal.lokalavisen.dk/adoptivfar-%E2%80%9Clad-os-tale-aabent-om-adoption%E2%80%9D-/Lokale-nyheder/20151026/artikler/710279135/1036
Et indlæg med tanker om det at rejse ned og besøge sønnikes biologiske familie: http://larsliebst.dk/et-moede-under-etiopiske-himmelstroeg/
Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Direkte hos forlaget – som trykt bog og e-bog
Diverse boghandlere på nettet
E-bogen er også på Mofibo
Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Teamet for min roman er international adoption. Men det er det meget konkrete tema. Egentlig er temaet menneskelige relationer. Det kan man måske sige om næsten al litteratur, men det jeg ”undersøger” er, hvad familiære relationer egentlig er for en størrelse, aktualiseret af adoptionstemaet. Er en familie en biologisk betinget størrelse? Er det de mennesker, man juridisk er blevet tildelt som værende familie? Er det en følelsesmæssig størrelse, som ikke formelt kan afgrænses? Hvordan kan man som barn, første-forældre og adoptivforældre rumme og håndtere disse spændinger?
Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
I min roman er genrerne blandet og jeg trækker på en lang række virkemidler.
Realismen kommer til udtryk i det nære familiedrama og de indbyrdes dynamikker, der bliver sat på spil. Også små glimt i adoptivmorens dagbog understreger at der er en realistisk klangbund.
Spænding er et virkemiddel, jeg bruger til at drive handlingen frem. Ikke spænding forstået som en krimigåde, men som en tone, der sættes for at skabe en mystisk og dyster stemning omkring grunddramaet.
Eventyr/fantasy-elementet udfoldes som hovedpersonens ”opdagelsesrejse”. Denne del er mit take på et moderne ”action-adventure”, der udfoldes i realistiske og eksisterende afrikanske omgivelser/lokaliteter, men hvor magi, myter og legender er vækket til live. Som i ethvert eventyr skal en række prøvelser bestås.
Også virkemidler fra slægtsfortællinger er anvendt, i mindre omfang, til en fortælling om hovedpersonens biologiske slægt i Etiopiens omtumlede – og fascinerende – historie.
Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg synes, jeg havde en god og underholdende fortælling med noget på hjerte og stof til eftertanke. Jeg ville gerne formidle adoptionstemaet på en tilgængelig og underholdende måde. Jeg ville ikke udgive en selvterapeutisk bog om at være adoptivfar, hvilket også er en af grundende til, at jeg har skrevet den på den måde, som jeg har.
Heldigvis antog Turbine mit manus.
Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Når man er on a roll er det begrænsningens kunst. Når det modsatte gør sig gældende, er det med at få hul på bylden.
I perioder, hvor ideerne kommer væltende og sætningerne bare kommer dryppende, så tømmer jeg hovedet, sørger for at få det skrevet, uanset hvor vanvittig en plotdrejning eller en begivenhed kan virke i det øjeblik. Så kan det altid sorteres og redigeres. Det var faktisk sådan jeg udviklede den eventyrlige del af min fortælling. Jeg lod den gro frem, jeg kunne mærke den ville, og så gav jeg slip og lod det sprælle og blive mere vildtvoksende end oprindeligt tiltænkt. Så trak jeg lidt fra igen og landende, hvor jeg landende.
Når jeg løber panden mod en mur, så læser og researcher jeg i øst og vest og samler ideer og inspiration op. På et tidspunkt finder man noget, der tænder en gnist, eller også gør selve den tankeproces, det er, at man kommer videre.
Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Hvis bare jeg vidste hvad ”min genre” er..:-) Det er realisme, det er fantasy, det er YA, det er skønlitteratur. Men måske noget i retning af: Find DIN niche og din egen vej ind i det, det er ikke sikkert man skal skrive den næste superkrimi, den næste YA-postapokalyptiske fortælling eller den næste domestic noir. Find dit personlige twist. Det har jeg i hvert fald forsøgt – mens jeg så har trukket på velkendte ”formularer” undervejs. En anmelder skrev – som en kritik – at alle virkemidler var kastet ind i min roman. Dertil siger jeg: Ja, netop.
Cecilie Birkshøj 