Gendannelse af tabte dokumenter // Mac

Efter at være blevet udnævnt til min skoles go-to person, når man glemmer at gemme eller når ens word crasher, så har jeg valgt at skrive en guide til dette, så jeg ikke er nødt til at skrive en ny hver gang. Af samme grund har jeg valgt at dele den med jer, da der er mange programmer online, som tager penge for at gøre præcis det samme. Er der nogen spørgsmål, så spørg løs, og jeg vil prøve at hjælpe så meget som muligt.

Dette er en guide til hvordan man finder de dokumenter, der IKKE er blevet gemt af AutoRecovery.

1. Start med at finde hjælpeprogrammet Terminal, der allerede er på din Mac ved køb. Du kan søge efter dette med spotlight, hvis du har problemer med at finde denne.

2. Terminal åbner med et næsten blankt vindue, der fungerer præcis som et worddokument. Her er det blot computerens kode man roder med i stedet for afleveringer. Indsæt følgende kode i Terminal

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles YES

3.  Tryk herefter enter for at aktivere koden

4. Efter at have gjort dette så holder du Option/Alt knappen nede imens du højreklikker på Finder ikonet i din dock. Her vælger du så “Start igen” eller “Relaunch” hvis din computer er på engelsk.

5. Som koden beskriver, så vil alle skjulte filer nu være synlige på din Mac, hvilket kan gøre at der ligger mange forskellige ting rundt omkring, som du ikke kan genkende. Disse må du ikke slette eller lade dig irritere af, da de bliver skjult igen senere hen i processen. Det vi leder efter er computerens mappe med midlertidige filer. Denne hedder ofte Temporary eller blot -Tmp-.

6. Du går igen ind på hjælpeprogrammet Terminal, da dette gør mappen meget lettere at finde. Når du har åbnet Terminal så indsætter du blot følgende kode i programmet.

“open $TMPDIR”

7. Tryk enter for at aktivere koden. Denne vil åbne et vindue med den efterspurgte mappe i. Ofte vil der være en mappe i mappen med navnet “Temporaryitems” som du er nødt til at klikke dig ind på, for at nå den ønskede destination.

8. Inde i denne mappe vil din Word-fil befinde sig, også selvom Words eget AutoRecovery ikke kunne lokalisere den ønskede fil. Dog vil den have et andet format og et andet navn end det du har givet den. Et eksempel på et fil navn kan være “WordWorkfile D-57238.tmp” For at finde den korrekte fil, som du ønsker at gendanne, så er den letteste metode at kigge på ændringstidspunket og finde den fil, der passer til hvornår du mistede den oprindelige.

9. Når du har fundet denne, så er det meget vigtigt at du højreklikker på filen og vælger “åben med” og så benytter Mac’s indbyggede tekstbehandlings program “TextEdit” da .tmp filer ikke er kompatibel med Word. Nogle gange går bogstaver som æ, ø og å tabt undervejs.

10. Når du har fundet dit dokument og har gendannet det til den ønskede filtype, så går du igen ind i Terminal og indtaster nedenstående kode, for at skjule de filer som vi tidligere gjorde synlige. Når du har aktiveret koden ved at trykke enter, så kan du frit lukke Terminal.

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles NO

Har i spørgsmål eller brug for at få uddybet nogle af trinene, så skriv gerne en kommentar. Lad mig endelig høre om det er lykkedes for jer.

41 thoughts on “Gendannelse af tabte dokumenter // Mac

  1. Hej! Jeg har virkelig brug for hjælp til at finde et word dokument, som jeg ikke har fået gemt. Kan du hjælpe mig? Jeg har prøvet at følge din fremgang, men er gået i stå der hvor du skriver “tryk start igen”, dette kan jeg ikke få frem. Jeg har virkelig brug for hjælp! tak!

    Like

    • Hej! Du holder alt/option knappen på din mac nede, samtidig med at du højreklikker / klikker med to fingre. Hvis du er i tvivl om hvilken knap det er, så kan du google et billede. Hvilken del af det er det som ikke virker for dig? Så skal jeg prøve at hjælpe.

      Like

  2. Hej.
    Min Mac frøs. Jeg havde et arbejdsdokument i word kørende, men det er væk.
    Jeg har fulgt din beskrivelse, men når jeg skal søge efter mit dokument. Kan jeg ikke gå længere tilbage en til i dag.
    Det er flere dage siden at jeg arbejde med dokumentet, det er bare først gået op for mig nu at vinduet med mit Word dokument er væk. (Tidligere sessioner i Word indeholder heller ikke mit dokument)

    Har du et råd?

    Mvh

    Christian

    Like

    • Det er svært at sige når jeg ikke sidder med det. Hvis der er andre mapper eller lignende omkring lokationen så ville jeg tjekke disse for en sikkerheds skyld, men nogle computere sletter desværre disse filer efter X antal dage.

      Like

  3. hej
    jeg har fulgt dine råd om, hvad man skal gøre, hvis man skalgendanne et dokument, men midt i det hele gik min computer tør for strøm. nu ligger der så noget på mit skrivebord, som jeg ikke kan få væk, kan du hjælpe mig med, hvordan jeg får det væk?

    Like

    • det har jeg prøvet, men Terminal blev lukket ned og de filer der så kom til og ligge på mit skrivebord troede jeg, at skulle i papirkurven og det gjorde jeg så og nu liger der så det dokument jeg ikke kan fjerne.

      Like

      • Kan du fortælle mig præcis hvilket dokument der ligger på dit skrivebord? At Terminal lukker ned sådan uden videre, lyder ret spøjst. Har du genstartet finder efterfølgende?

        Like

  4. Hej,

    Jeg har nu prøvet med din fremgangsmåde, men der kommer ikke noget inde i Temporary files?
    Det er et word dokument, som ikke er blevet gemt fra igår.

    Like

  5. Hej
    jeg har prøvet at gøre som du siger, men jeg kan ikke finde mappen tmp eller temeporary på mit skrivebord. Har du en ide om hvorfor?
    Jeg prøver at genskabe nogle dokumenter der blev slettet da min word skulle opdatere.

    Like

  6. Hej. Jeg har fulgt din vejledning, men når jeg kommer til sidste step og jeg gendanner filen ved at bruge text edit, så står en stor del af bogstaverne med tegn og ligesom på et helt andet sprog. Kan jeg gøre noget ved dette? 🙂

    Like

    • Du kan prøve at åbne dokumentet i et andet program, men ellers ved jeg det godt nok ikke. Havde engang problemet med æ, ø og å men disse rettede jeg manuelt 🙂

      Like

  7. Hej, jeg har fulgt din super gode vejledning men fandt intet under temp. Mit problem er at jeg har skrevet – rigtig meget :-O ) i et nyt tomt word dokument som jeg ikke har gemt eller navngivet og får så lukket det ned uden at gemme!!!! Ja mega dumt men troede det var et andet dokument jeg ikke skulle gemme. Er der noget som helst jeg kan gøre for at gendanne/finde det?

    Like

    • Hvis ikke dette har hjulpet så ved jeg det desværre ikke.
      Jeg gendannede mit dokument sådan her efter at have mistet det på samme måde som dig. Tænker at word og diverse Mac opdateringer måske kan have ændret på tingene

      Like

      • Min mappe var fuldstændig tom så det undrede jeg mig meget over 😦 Men tak for dit svar jeg må jo så bide i det sure æble og starte forfra….

        Like

  8. Hej 🙂 Når man har fundet mappen “Temporary files” eller hvad mappen hedder, og man åbner den og der ikke er nogle dokumenter inden i, er der så andre muligheder for at finde dokumentet et andet sted? 🙂

    Like

    • Ikke hvad jeg har kendskab til. Hvis computeren har været slukket kan mappens indhold blive slettet, og derfra går det over min viden ☺️

      Like

  9. Hej, jeg har også kommet til at lukke ned for word og kommet til at trykke på “gem-ikke”, jeg har prøvet din vejledning, men så siger min Terminal: -bash: “open: comman not found” i punkt 7.

    Like

  10. Hej, jeg prøvede din metode, og fandt mit dokument, men kunne ikke lukke de andre ned. og n virker mit skrivebord ikke.. jeg kan ikke gemme på skrivebordet, og der er en af de filer den åbnede som jeg ikke kan fjerne.. kan du hjælpe?

    Like

  11. Og nu når jeg prøver at gøre det igen kommer der ingen dokumenter frem?

    Skal jeg nu aflervere den til reperation pga et ikke gemt dokument? Øv øv.. håber du kan hjælpe

    Like

    • Jeg har samme problematik som Sofie “Hej, jeg prøvede din metode, og fandt mit dokument, men kunne ikke lukke de andre ned. og n virker mit skrivebord ikke.. jeg kan ikke gemme på skrivebordet, og der er en af de filer den åbnede som jeg ikke kan fjerne.. kan du hjælpe?”. Hvad kan dette skyldes? Jeg har husket at ‘fjerne’ filerne med den sidste kode.

      Like

      • Prøv evt at genstarte finder. Det gør du ved at højreklikke på ikonet imens du holder alt inde. Så kommer muligheden frem.

        Like

    • Hej Marie. Det ved jeg desværre ikke lige umiddelbart, da det ikke er et problem jeg nogensinde er stødt på. Det kan være grundet opdateringer i styresystemet. Selv har jeg brugt metoden på Yosemite og El Capitan

      Like

  12. Gоod post. I learn something new and challenging on websіtes I stumbleupon on a
    daily basis. It’s always helpful to read articles from other
    writers and use somеthing from their sites.

    Like

  13. Hej
    har ligesom de andre forsøgt mig frem, men ved kode nummer 2 kommer der ikke noget nyt dokument op og der “command not found” når jeg trykker enter

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s