Dagbog fra Zombieland af Klaus Frederiksen kaldes Danmarks svar på The Walking Dead. I og for sig er dette ikke helt forkert, da romanen tager apokalypsens velkendte problemstillinger og reaktualiserer disse i danske omgivelser. Bogen anbefales særligt til nyudsprungne teenagere og lignende på trods af sit barske indhold. Hovedpersonen Noah beslutter sig for at rejse fra København til Skagen, hvilket viser sig at blive en rejse langt mere kompliceret end først antaget. Nye venskaber og sammenstød med diverse dystopiske samfundsgrupper giver Noahs rejse et friskt pust, hvis man kan tillade sig at sige dette i en bog om rådende lig på jagt.

Alt i alt fandt jeg bogen underholdende og havde en god læseoplevelse. Dette på trods af nogle plotmæssige uklarheder i forhold til tiden. Det er svært at gennemskue hvornår verdenen gik under og præcis hvor længe den har været sådan, hvilket er detaljer, som jeg personligt ville have sat pris på.

Som titlen nævner, så er det jo en dagbog, hvilket også gør sproget personligt, simpelt og til tider en smule brat at læse. Forkortelser og tal i beskrivelserne brød min koncentration flere gange, men skrivemåde er trods al kritik tro mod dagbogsgenren største delen af vejen. Måske er jeg ikke egnet til at læse dagbøger længere? Jeg ville uden tvivl have nydt romanen mere, hvis denne havde været skrevet i et alment format, men der kan selvfølgelig argumenteres for og imod charmen ved sproget.

Kritikken af dagbogsformen udspringer i høj grad af de teknologiske og biologiske udviklinger som tematiseres i romanen. Den skødeløse leg med livet og ikke mindst gener er dybt fascinerende at læse om, men jeg mangler videnskaben bag, for ikke blot at tænke “påstand mod påstand.” Når det så er sagt, så har alle dystopiske læsere vel en forkærlighed for det bizarre og grænseoverskridende, hvilket romanen bestemt ikke sparer på. Perfekt til den unge teenager, som synes der sker alt for lidt på stranden.