Bogforum er for dig der læser bøger. Det er landets absolut største bogmesse, og hvert eneste år tiltrækker de danske såvel som internationale navne indenfor litteraturen. Det er ikke kun for kedelige voksne og bedsteforældre, for Bogforum har endnu engang valgt at bringe bøger ned i børnenes øjenhøjde, og derved gør de et kæmpe stykke arbejde i forhold til at få den yngre generation med på læsevognen.
Blandt udstillere finder du ikke blot fagfolk og forfattere, men i lige så høj grad boghandlere, forlag og alt ind i mellem. Litterære souvenirs, bogmærker, såvel som rollespil og quizzer er en del af den daglige gang på Bogforum. Omkring i hallen vil du se flere håbefulde fans slæbe rundt på deres tasker fyldt med bøger, hvis nu de lige skulle rende ind i en af yndlingsforfatterne. Selv fik jeg signeret 8 bøger sidste år, og derudover fik jeg snakket med blandt andet Meredith Russo(læs interviewet her) og Patrick Ness.
På bogforums hjemmeside kan du se hele deres program, og udvælge ligepræcis de aktiviteter som du ønsker at deltage i. Du kan downloade mit Bogforum-program her eller læse om min oplevelse på bogforum i 2016 her.
Jeg vil efter dette års Bogforum berette om mine oplevelser, køb og forhåbentlig andet godt, som jeg graver frem. Jeg vil være der det meste af lørdagen, så hvis noge spotter mig i mængden, er man velkommen til at sige hej.
Praktiske informationer
TIDSPUNKT
Bogforum 2017 finder sted fra den 10.-12. november 2017 i Bella Center Copenhagen.
ÅBNINGSTIDER
Fredag d. 10. november: kl. 10 – 19
Lørdag d. 11. november: kl.10 – 18
Søndag d. 12. november: kl. 10 – 18
STED
Bella Center Copenhagen
Center Boulevard 5, 2300 København S, Telefon: 32 52 88 11
www.bellacentercopenhagen.dk
BILLET
Køb din billet her
FIND VEJ
Metro: M1, stoppested: Bella Center st.
Bus: 4A, 34, 250S, stoppested: Bella Center, Indgang Vest
One Reply to “Bogforum 2017”