Turtles all the way down af John Green

9037089_1507699090John Green er efterhånden godt etableret i de danske læserers bevidsthed, og bedst som stormen efter filmatiseringen af The Fault in Our Stars samt Paper Towns var ved at ligge sig, så vender han stærkt tilbage med romanen “Turtles all the way down” eller som den kaldes på dansk “Skildpadder hele vejen ned.” Denne udgivelse slægter de forrige på, eftersom John Green som ingen anden kan fange essensen af livet og den fortvivelse mange unge rammes af.

“Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende – og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.John Green, bestsellerforfatteren til bl.a. En flænge i himlen og Paper Towns, er en mester i at skildre de skæve karakterer, og i Skildpadder hele vejen ned står portrættet af hovedpersonen Aza stærkt. Med stor indlevelse skildres en ung kvinde med OCD og hendes kamp for at navigere i en såkaldt normal tilværelse. Romanen fortæller om et livslangt venskab, Star Wars fan fiction, en forsvunden millionær og den første svære kærlighed, der ikke bliver nemmere, når man samtidig har psykiske udfordringer at tumle med.”

 

Intet ved John Greens værk er tilfældigt. Hovedpersonen Aza hedder det hun gør, for at repræsentere alfabetet fra a til z og hele vejen tilbage igen. Hendes forældre havde tænkt, at hun kunne blive hvad hun ville, men nogle gange er det ikke så simpelt som man gerne vil gøre det til. Aza lider nemlig af angst og OCD. Noget som John Green formår at portrættere, sådan som det virkelig udspiller sig, frem for den måde, hvorpå medierne ofte fremstiller det. Det er hudløst ærligt, hvilket formentligt er et fantastisk tragisk resultat af forfatterens egen oplevelsen med den psykiske lidelse.

Skildpadder hele vejen ned eller Turtles All the Way Down er en roman med fokus på den moderne eksistentialisme, som mange unge kæmper med at finde hoved og hale i. Denne YA-roman handler om tankemylder når det er værst. Den handler om spiralen af frygt og følelsen af at drukne i sin egen krop. Romanen rejser væsentlige spørgsmål og bygger videre på de tanker, som mange unge går rundt med. Mysteriet er ikke hvordan vi opstod, men hvordan vi overlevede, og ikke mindst hvordan vi fortsætter med at leve. Er vi forfatteren til vores egen historie? Eller handler vi blot på baggrund af en andens ønske?

Unge er mere angste end nogensinde før, og det behandler John Green uden at pakke det ind i glimmer eller unødvendige kærlighedshistorier. Virkeligheden er der bare. Den er grum og der er ingen grund til at skjule det. John Green formår endnu engang at holde det jordnært og virkelighedsnært.

Romanen bærer ikke præg af særlig meget reel handling, eftersom det meste sker som et tankemylder i Azas hoved. Denne fremstillingsform er i og for sig et perfekt billede på OCD, såvel som mange andre psykiske lidelser. Skildpadder hele vejen ned er uden tvivl et must-read til alle med angst, OCD, samt envher pårørende til en person med en angst relateret diagnose.

Jeg har endnu ikke læst en bog af John Green, som ikke har rørt noget inde i mig. Skildpadder hele vejen ned, er ikke nogen undtagelse.

Du kan købe den danske bog her, og den engelske version her. 

Kan du slet ikke få nok af John Green? Så kan du læse min anmeldelse af Will Greyson, Will Greyson, her.

Will Greyson, Will Greyson

Jeg kan varmt anbefale Will Greyson, Will Greyson af John Green og David Levithan. Jeg gætter på, at mange af jer, allerede har hørt om denne bog og måske endda allerede har læst den for længst. Hvis ikke, så kan i komme i gang nu.

Inden jeg åbnede bogen forventede jeg endnu en triviel romance. Til min glæde blev jeg overrasket. Green og Levithan har formået at skrive en historie sammen om to teenage drenge, hvis veje krydses tilfældigt. Dette er ikke blot en bog om hjerte sorger. Det er en bog om håb, ansvar og hvad det vil sige, at blive ældre. Den tager fat i alle de svære ting, som medierne tit glemmer. Vores værste fjende er nemlig ikke de bidske russere eller tyskerne på lur bag grænserne. Det er ikke dem der begrænser os. Det er de tanker vi har om os selv, og hvordan vi vælger at håndtere det.

Bogen var uden tvivl hjertevarmende og inspirerende. Mod slutningen fældede jeg en lille tåre. De bedste tårer er dog dem, hvor man ikke ved om det er af medlidenhed eller fordi man kan reflektere hele situationen over i sit eget liv. Det er sjældent jeg finder en bog, hvor jeg kan sidde hele vejen og tænke; “Det her, det er mig.”

Da jeg lukkede bogen, var det med en fornemmelse af, at der nu manglede noget i mit liv. Enhver der elsker serier, bøger e.l. ved at det kun er de bedste historier, der efterlader sådan et hul.

Har du selv et tomt hul efter en bog, som du prøver at fylde for tiden? Hvad læser du? Hvad er din mening om månedens bog?