Interview – Claus Hagstrøm

14316021_10154682356334683_466738043_oHvad har du skrevet?
Jeg har skrevet kriminalromanen ”Solstrejf”. En bog der balancerer et sted i mellem den klassiske kriminalroman, den erotiske roman og Thrilleren. Bogen handler om en dybt alkoholiseret konsulent. En død rigmandsdatter. En veldrejet og dominerende politikvinde. En brutal morder med afvigende seksuelle tilbøjeligheder. En lukket verden befolket af sadomasochister, prostituerede og transseksuelle. Kriminalromanen “Solstrejf” er første bind i en planlagt serie på i alt fem bøger, om den forhutlede konsulent Kristian Wangs forsøg på at opklare bestialske mord med seksuelt afvigende motiver. Det er en bog, hvor rå hverdagsrealisme møder erotikken.

 

Hvem er du? 
Jeg hedder Claus Hagstrøm, og jeg er født i Horsens I 1973. Jeg er opvokset samme sted. Det meste af mit voksenliv har jeg dog boet i Randers. Jeg har en akademisk baggrund fra Københavns universitet, hvor jeg har læst kommunikation, informationsvidenskab og kulturformidling.

Man kan lære mig yderligere at kende på
min hjemmeside
facebook
Instagram

 

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Min bog kan man købe i enhver online-boghandel som feks. Saxo.com Bog Og Idé og Arnold Busch. Ligesom den bestilles hjem hos alle landets boghandlere. Den kan desuden købes på forlagets Snepryds hjemmeside.

 

 

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Min inspiration til at skrive kommer først og fremmest fra en livslang og meget voldsom appetit på selv at læse litteratur af enhver art. Jeg har læst de store klassikere og den lette underholdning. Det har givet næring til min fantasi, og den står aldrig stille, Den digter på de historier, jeg ser i livet omkring mig. Jeg har lange lister, med omrids af de historier jeg gerne vil fortælle. Jeg er en drømmer, og ikke mindst er jeg en dagdrømmer. Hvis man er indrettet sådan som menneske, så ender man med at fortælle historier i en eller anden form. Når jeg skriver en krimi, er det den klassiske kamp mellem det gode og det onde, lyset og mørket, der drager mig. Den skjulte og uretfærdige overmagt der alt for ofte løber af med sejren, fascinerer mig, men fascinationen af heltens personlige offer i det godes tjeneste er heldigvis langt større end trangen til at blive draget af de mørke sider. Og så skriver jeg ALTID om sex. Sex er for evigt interessant, og seksualakten indeholder alle menneskets facetter, gode såvel som dårlige.

 

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Idéen til min bog udsprang af hele hypen omkring Fifty Shades of Grey bogen, sammen med et ønske om at afprøve mig selv som forfatter indenfor krimi-genren, så var dén bog min katalysator for at skære en krimi-historie, der har sit omdrejningspunkt i bdsm-miljøet. Et miljø der i den virkelige verden er meget langt fra den husmoder-erotik, som læserne præsenteres for i Fifty Shades of Grey. Jeg tror, at mit forlag købte ind på hele præmissen med en krimi, der også er erotisk. Det er det nye, jeg kan tilføre genren.

 

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Den største forhindring når jeg skriver, er ensomheden. Jeg overkommer den ved at forsøge at betragte mit skriveri som mit job. Det får en ende hver eneste dag, og jeg kan bevæge mig ud af min fantasi, og tilbage til virkeligheden, min familie og mine venner. Hvis det bliver for meget i løbet af dagen, når jeg skriver, så går jeg en tur. Peter A.G. har sagt ”fodgænger så er man da noget”. Det har jeg taget til mig, så jeg går. Jeg holder utroligt meget af at gå rundt i min by uden mål og med. På de gåture suger min fantasi til sig, og ensomheden holdes i skak.

 

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Mit råd til fremtidige forfattere er såre simpelt. Skriv for pokker skriv. Vær flittig, og gør dine ting færdige som i HELT færdige. Gør dine manuskripter klar til tryk. Læs korrektur, rediger, og vær din egen værste kritikker. Forestil dig at det er en den færdige bog, du sidder med. Først når du er tilfreds med den, kan du begynde at sende ud til forlag. Forbered dig på at netop den del af processen er lang og pinefuld, og ikke mindst brolagt med ubehagelige afslag. I mellemtiden skal du skrive, og skrive lidt mere efter ovenstående recept. Som noget der måske burde give sig selv, så skal man heller aldrig glemme, at læse. Læs de bedste i din genre, og stjæl hvad du kan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: