Som stjernerne står af Cora Carmack

9788711513057___0___9788711513057___f992eaa9-dd56-470a-9183-9334a0937389

I sommers modtog jeg en række bøger af LOVEBOOKS og dette var en af dem. Selvom læseoplevelsen har været længe undervejs, så har det ikke mindst været ventetiden værd. Jeg startede ud med at læse den sidste bog i serien, selvom det kan lade sig gøre, så anbefaler jeg at man ikke følger mit eksempel. Det giver trods alt bare et mere flydende handlingsforløb ikke at læse baglæns i tiden.

Efter at have grædt, hulket og krummet tæer over Som du ser mig, så havde jeg høje forventninger til Som stjernerne står. Selvom den ikke overgik den seneste i serien, så var det ikke dets tro mindre en oplevelse af de bedre.

Hjertevarmende, klodset og menneskelig. Hver gang man vender en side, så er det med et smil på læben eller en klump i halsen. Der er ingen måde hvorpå man ikke kan lade sig påvirke af Bliss og hendes uheldige oplevelser indenfor næsten alt. Bliss er jomfru, og det mener veninden at der skal gøres noget ved. Efter at have efterladt en latterligt attraktiv fyr nøgen og forvirret, må Bliss tage sig selv i langsomt at lægge flere følelser i både fyren, situationen og ikke mindst sex, som et koncept. Når man hele livet har opført sig pænt og eksemplarisk, så er det ikke helt let pludselig at give sig hen til et andet menneske.

Forbudt kærlighed, intriger og spørgsmål om, hvad der skal ske efter dimissionen hober sig langsomt op, og Bliss er tvunget til at finde ud af hvad hun vil, og ikke mindst hvem hun vil være. Fra start til slut, kan man næsten ikke vente med at vende den næste side, og før man ved af det, så er der ikke flere sider tilbage. Når alt kommer til alt, så elsker vi alle den slags oplevelser, så det er vel ikke så underligt at jeg forgabte  mig i denne vidunderlige kærlighedsroman?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: