Jeg vidste på forhånd at det var et skud i tågen, da jeg begyndte at læse Papmaché reglen. Hvad havde jeg næsten også forventet af en bog der er bagklog på det liv, som jeg knap nok har levet endnu. Den ene halvdel af bogen var fyldt med bedrevidende og åbenlyse “leveregler,” som var svære at engagerer sig i, fordi det er lige så åbenlyst som at solen står op. Resten var underlige budskaber som udelukkende resulterede i et løftet øjenbryn og forundring over de mange gode anmeldelser bogen har fået.
Jeg kedede mig noget så gevaldigt, men måske ER jeg bare ikke gammel nok til at læse en bog om livet og dets udfoldelse. Måske er jeg for ung til at “komme glimmer på og så op på kaminhylden,” for hvem i alverden gør også det? Hvem har overhovedet en kamin? Selvom jeg ingen forventninger havde, så formået en lille del af mig alligevel at blive skuffet. Men hvis bogen er æstetisk tilfredsstillende at se på, så har jeg nu engang bare automatiske forventninger til indholder, som desvære ikke altid opfyldes.
Cecilie Birkshøj 