Dødsvalsen af Mie Hald

forside-dc3b8dsvalsen

Jeg har i mange år fulgt Mie Hald på de sociale medier, så da hun endelig udgav en bog, var der ingen tvivl om at jeg bare måtte eje den. Jeg var så heldig at få ikke blot bogen, men også en signering fra Mie på bogforum 2016, som du kan læse mere om her.

Bagsiden:
“Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ville reagere, hvis Døden en dag bankede på din dør?

Anna, som går i 1. g og har store drømme om at blive noget ved balletten, mistede begge sine forældre som barn, og har nu kun sin storebror Tristan tilbage. I den bilulykke, der dræbte deres mor, blev Tristan hjerneskadet og er indlagt på hospitalets neurologiske afdeling. Døden bliver endnu engang nærværende for Anna, da den mystiske Kritanta dukker op og sætter alt i et nyt perspektiv.

I Dødsvalsen dyster Anna mod Døden i en hæsblæsende og nervepirrende overjordisk trekamp, som kan koste både hende og Tristan livet. Spørgsmålet er nu, om Anna har modet til at kæmpe med livet som indsats for at redde sin bror, og om hun er stærk nok til at vinde…”

Selvom bagsiden indbyder til et hæsblæsende eventyr, så når denne beskrivelse ikke den faktiske læseoplevelse til sokkeholderne. For Dødsvalsen er ikke blot en fantastisk kamp mod døden med livet som indsats. Det er en filosofisk overvejelse af hvad det vil sige at leve og hvad det vil sige at dø. Liv, død, kærlighed, intriger og en irriterende popdulle står i centrum, når Anna stilles overfor det største dilemma af dem alle. Er livet et spørgsmål om kvalitet eller et spørgsmål om kvantitet? Hvornår er det tid til at give slip og hvornår skal man holde godt fast i det og dem man holder allermest af?

Selvom jeg har været længe om at komme i gang med bogen, så er jeg nu utrolig glad for at jeg endelig gjorde det. Romanen passede perfekt til en tur i toget og var let at have med i tasken. Her snakker jeg ikke bare om romanens størrelse og kvalitet, men lige så meget om det faktum, at romanen rørte noget dybt inde i mig, uden at det resulterede i tårer eller vredesudbrud, sådan som det ellers kan være tilfældet.

Jeg glæder mig i hvert fald til den næste roman af Mie Hald, og hvis du ikke allerede har læst Dødsvalsen, så skriv den på din ønskeliste. Bogen kan købes her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: