Tusinde etager af Katharine McGee

 

500x0Velkommen til Manhatten år 2118, hvor et 4 kilometer højt tårn dominerer den velkendte skyline. Tusinde Etager af Katharine McGee er til dig som elsker drama, intriger og science fiction på højt plan. Helt bogstaveligt.

Vi følger flere forskellige personer igennem bogen, men deres færden vikles kunstfærdigt sammen i et spil, der leder dem alle ud, hvor de ikke længere kan bunde. En ung kvinde ryger ud fra toppen af Tårnet. Spørgsmålet er bare om hun faldt, blev skubbet eller om hun blev drevet så langt ud, at hun valgte at springe.

“New York City hundrede år ude i fremtiden: Et tårn på tusinde etager rækker helt op i himlen, som et glitrende fremtidssyn hvor alt er muligt – hvis man ønsker det brændende nok. 

LEDA COLE har et fejlfrit ydre, men dækker over en afhængighed af et stof, hun aldrig skulle have prøvet. Og af en fyr, hun aldrig skulle have rørt.

ERIS DODD-RADSON må se sit ubekymrede liv falde fra hinanden, da et knusende bedrag splitter familien ad.

RYLIN MYERS bliver gennem sit job øverst i Tårnet ført ind i en verden – og i et kærlighedsforhold – som hun aldrig havde troet muligt.

WATT BAKRADI er et teknisk geni med en hemmelighed: Han ved alt om alle. Men da en pige fra Tårnets top hyrer ham som spion, vikles han ind i et kompliceret spind af løgne.

Og allerøverst – på tusinde etage – bor AVERY FULLER, pigen som er genetisk designet til perfektion. Pigen, der ser ud til at have alt, men som lider under at måtte undvære det eneste, hun ikke kan leve uden – og som hun aldrig nogensinde vil kunne få.

I et univers fuld af hightech luksus og futuristisk glamour kæmper fem teenagere for at finde deres plads. Det er svært, når der er koldt på toppen. Og langt ned.”

Jeg er latterligt fascineret af teknologien, konceptet og hele den verden som Tårnet rummer. Selvom man kender slutningen, så ved man ikke hvem der falder eller hvorfor, hvilket gør, at man som læser sider spændt i den anden ende og konspirerer i takt med at paranoiaen stiger. Hver enkelt karakter er levende og unikke, selvom nogle enkle arketyper er at finde. Dog har de alle deres bevæggrunde, baggrunde og særpræg, som gør at man hurtigt finder sine personlige favoritter.

Hvert kapitel skifter perspektiv, hvilket giver et unikt billede af diverse konflikter og diverse enkeltpersoners påvirkning på hinanden. Dog gør det for mit vedkommende også at der er nogle kapitler, som jeg har lettere ved at komme i gang med end andre, eftersom jeg fandt nogle plots bedre end andre. Efterhånden som romanen skrider frem, så går det hele dog op i en højere enhed.

Min største skuffelse var den håbløse mangel på korrektur, hvilket er utroligt skuffende for en roman udgivet hos Gyldendal. Romanen var fyldt med slåfejl og andre småting, som let kunne være undgået, hvis man havde brugt tid på en gennemlæsning. Derfor virker det som meget sløset arbejde, der er udført med bogen. Dog er dette formentlig fejl, som bliver rettet i de efterfølgende udgaver. Nå det så er sagt, så var det en ganske spændende læseoplevende, og jeg glæder mig til at tage fat i fortsættelsen.

Du kan købe bogen her

maxresdefault

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: