Stormfulde Højder

ItemImage

Jeg har endelig fået genlæst en af mine absolute yndlingsbøger. Nemlig den tragiske roman Stormfulde Højder, som er skrevet af Emily Brontë. Mange kalder det for den mest romantiske historie efterfulgt af Romeo og Julie, men den påstand har jeg aldrig brudt mig særlig meget om. Ganske vidst er bogen romantisk på sit eget plan, men det gotiske og hævnlystne i romanen er ikke til at overse. Nej. Stormfulde Højder er ikke en kærlighedsroman. Det er en roman om ondskab, hævn og hvad had kan gøre ved et menneske.

I gennem tiden har jeg fået på fornemmelsen at mange kender bogen, men at kun få hardcore læsere reelt ved hvad den handler om. Kort fortalt er Stormfulde Højder historien om et familiedrama der udspiller sig igennem tre generationer. Alt sammen genfortalt af et tyende, som har arbejdet for familien længe.

Hovedpersonerne i denne fortælling er Cathrine Earnshaw og den forældreløse Heathcliff. De to vokser op på heden i det barske landskab. To vilde sjæle, der ikke aner at grænser overhovedet findes. De egoistiske, temperamentsfulde og uden medfølelse. De to er uadskillelige lige fra barnsben. Alt for hurtigt rammer virkeligheden dem dog, da komplekse problemstillinger som ægteskab, dødsfald og datidens normer for passende opførsel rammer dem som et bat rammer en tennisbold: Hårdt.

Selvom historien udspiller sig over tre generationer, så drejer handlingen sig aldrig langt væk fra forholdet mellem Cathrine og Heathcliff. Det er svært at gå yderligere i dybde med handlingen uden at ødelægge oplevelsen, men lad mig slå fast at det er en grusom og virkelighedstro verden.

Book Haul: Klassiker fund

13616218_1079297645497790_1123009416_oJeg er endnu engang gået i boghandlen med det formål, at jeg bare lige skulle se, om der var kommet noget nyt. I stedet for så ender jeg med at købe en ordentlig bunke klassikere, hvilket er det direkte modsatte af, hvad jeg oprindeligt havde tænkt. Bog og idé havde nemlig hylde op og hylde ned med klassikere. Tre for hundrede kroner. Selvfølgelig købte jeg mere end bare tre bøger.

Shirley af Charlotte Brontë samt The Tenant of Wildfell Hall af Anne Brontë skovlede jeg op som noget af det første. Dette skyldes udelukkende min besættelse af de tre søstre, så det var ikke muligt for mig at modstå fristelsen. Jeg har i forvejen mange af deres andre bøger. Nogle af dem endda også i flere eksemplarer, men det skader ikke at dykke dybere ned i et forfatterskab!

Mansfield Park af Jane Austin skulle jeg selvfølgelig også have med hjem. Jeg har i mange år ikke blot elsket Stolthed og Fordom, men også søsterromanen Fornuft og Følelse. Det fik mig til at føle, at jeg ikke kunne gå helt galt i byen ved at tilføje endnu en af hendes bøger til min voksende samling.

The Plays of Oscar Wilde var mere et sats end mange af de andre. Jeg har tidligere læst skuespil og nydt dem, men enhver der har stiftet bekendtskab med Oscar Wilde ved at han var noget for sig selv. Jeg er spændt på at se, hvorvidt jeg er i stand til at komme igennem alle hans skuespil, men jeg håber helt klart på det bedste. Den smule jeg kender til ham, kan jeg kun omtale varmt.

Les Miserables Volume I og II af Victor Hugo er bøgerne bag filmen og værket bag de utallige skuespil der er blevet opført gennemtiden. Endnu engang aner jeg ikke hvad jeg går indtil, men jeg er mere end bare klar på at finde ud af det.

Jeg kan kun anbefale alle at læse nogle af de mange klassiske værker. Det er ikke altid de falder i ens smag, men uanset hvad man synes om bogen, så er det historiske udtryk ikke mindre utroligt fascinerende.

Værd at vide: Brontë Søstrene

I mange århundrede har kærlighedsbåndet mellem mennesker givet inspiration til adskillige fortællinger, digte og andre former for kunst. Selv i de mørkeste litterære perioder er kærligheden blevet skildret om end ikke altid positivt. Fra 1500-tallets Shakespeare til nutidens Jojo Moyes har kærligheden været i centrum, som den var det før og fortsat vil være. For så egoistisk som mennesket er, så er der ikke noget, som optager os mere end vores egne følelser og Brontë søstrene er ingen undtagelse.

Emily, Charlotte og Anne Brontë(1818-1848) var blot tre ud af fem præstedøtre i en søskendeflok på seks. Moderen, Maria Branwell, døde i 1821, hvilket førte til at alle døtrene blev sendt på kostskole kort tid efter, hvilket bidrog til deres uddannelse. Efterfølgende modtog de undervisning af deres fader, som foruden præst også var forfatter. Det var en kombination af isolationen på præstegården midt ude i heden og deres høje sprogfærdigheder, der førte til søstrenes skriverier.

Faderens præsteerhverv gav ingen formue og med de mange døtre, var den eneste mulighed for kvinderne, at arbejde som guvernanter. De fulgte faderens ønske, men da Charlotte og Emily ikke trivedes i erhvervet rejste de til Bruxelles for at udvikle sine sprogkunstskaber med henblik på at åbne en skole på præstegården. I mellem tiden havde deres eneste bror ødelagt familiens ry, hvilket gjorde dette umuligt.

I stedet hengav de sig til deres passion for at skrive. I 1846 udgav Emily Brontë en digtsamling sammen med søstrene Charlotte og Anne Brontë. Selvom de kun solgte to eksemplarer, så fik de gode anmeldelser. De var dog nødsagede til at bruge de kønsneutrale pseudonymer Currer(Charlotte), Ellis(Emily) og Action(Anne) Bell. Pseudonymerne var et middel de benyttede sig af, for at blive dømt på deres værker og undgå kritik af deres køn, da forfatterbranchen blev ikke anset som værende passende for kvinder dengang.

Brontë-søstrene var blandt de største kvindelige forfattere i den højvictorianske litteratur(1830-1880). Perioden var særligt påvirket af manglen på mænd, som resultat af Napoleonskrigene. Dette både tillod og tvang flere kvinder at komme frem i lyset.

Der fandtes i den højvictorianske litteratur tre undergenre indenfor den dominerende dannelsesroman. Ægteskabsromanen, der havde ægteskab som det endelige mål. Emancipationsromanens mål var frigørelse og indeholdte ofte en aktiv kvindefigur. Guvernanteromanen tager fat i den selvforsynende kvinde, der ikke var nødsagede til at blive gift for at kunne forsørge sig selv. Altså er den højvictorianske litteratur særligt præget af kvindernes mulighed for at komme til ord, hvilket bøger som Jane Eyre og Stormfulde Højder er gode eksempler på.

Selvom Emily Brontë kun nåede at udgive en enkelt roman før sin død, så har den sat sit præg på den litterære historie. Man kan kun sige det samme om hendes søstre Anne og Charlotte Brontë, der hver især har udgivet flere romaner. Den mest kendte af de to var uden tvivl den ældste søster; Charlotte Brontë, som udgav bogen Jane Eyre samtidig med Stormfulde Højders udgivelse.

Også Jane Eyre er typisk for den højvictorianske litteratur, i kraft af at den forældreløse heltinde Jane Eyre, som bogen er opkaldt efter, på trods af sin hårde opvækst, bliver en dygtig og eftertragtet guvernante. Altså er Jane Eyre en guvernanteroman, som er en af de største og vigtigste genre indenfor dannelsesromaner på tiden.

Hendes arbejde giver hende en frihed til at gifte sig af kærlighed frem for af nød i og med, at hun kan forsørge sig selv. Kort forinden sit bryllup viser det sig dog, at hendes kommende husbond allerede har en kone, om end han ikke vil kendes ved hende, da hun er blevet sindssyg, og han har måtte låse hende inde.

Som det ses i Stormfulde Højder, så har også denne roman en stærk kvindelig hovedrolle der kræver respekt og ordentlige forhold. Altså er hovedpersonen i stand til at afvise ægteskabet. Da de flere år senere alligevel finder sammen, så er han blevet blind, og det er derved Jane der står for det overordnede i huset i mange år.

Modsat Stormfulde Højder så ender Jane Eyre og søstrenes andre romaner betydeligt mere lykkeligt, selvom de ikke er mindre grusomme i deres skildring af, hvad man er villig til at gøre for de man elsker. Emily led en tidelig død og at dømme efter hendes roman, så var hun klar over at livet langt fra var retfærdigt i sidste ende, sådan som hendes søstre ofte prøvede at fremstille det. Altså var Emily realisten i søskende flokken, hvilket kan være grunden til hendes store succes, så mange år senere.