Interview: Helene Svolgart

En ting er at komme frem som forfatter i Danmark. En helt anden er at komme frem i udlandet. Derfor er det også med glæde, at jeg har sendt et par spørgsmål til Helene Svolgart, som var beæret mig med sine dybdegående svar.

10625068_614447532011167_4876727626373809969_n

Hvem er du?
Dansk kvinde sidst i trediverne som bor i en lille bitte by i Jylland. Jeg er uddannet klejnsmed, men skriver fuld tid nu.

Facebook
Twitter @HThSvolgart
Goodreads
Dansk hjemmeside
Engelsk hjemmeside 

Hvad har du skrevet?
På Dansk har jeg skrevet og udgivet de tre bøger i serien Livets Barske Lektie, samt en psykologisk krimi thriller med titlen Legen De Kaldte Hævn. Den er sådan lidt atypisk for en ”dansk” krimi, fordi for det første foregår den ikke i norden, men i Amerika, og så er der fokus på karakterudviklingen mere end mordplottet.

Jeg skriver også under et pseudonym, og her skriver jeg udelukkende på engelsk og udgiver via et forlag i Canada. Her har jeg skrevet tre forskellige serier, hvoraf én er påbegyndt udgivelse og tre bøger er ude. Men det er så fjernt fra sci-fi og krimi, at jeg har valgt at holde de to forfatterskaber adskilt. Derudover ligger hovedparten af fortsættelsen (en større serie) til Livets Barske Lektie klar.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan folk udvikler sig under forskellige omstændigheder, så det psykologiske har altid været et gennemgående tema. I min sci-fi serie smider jeg to modsætninger sammen for at se, hvordan de udvikler sig sammen. Et andet emne jeg også altid har med, er homoseksualitet. Ikke som omdrejningspunkt, men som en naturlig del af verden. Der vil altid være en LGBTQ person i en eller anden afskygning.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Oh, jeg tror det er alle de plot bunnies. Og så at jeg skriver enorme verdener. Livets Barske Lektie var skrevet som en ”forret” til en serie, hvor hver bog er over 700 sider. Jeg fik dog flere henvendelser fra læsere om, at de så gerne ville have mere af lejesoldaten og massemorderen, så jeg endte med at skrive to mere. Hvilket egentlig er fint, for jeg får nu grundlagt hele den store serie.

At overkomme udfordringerne ved at skrive så store verdner og så mange serier på samme tid ligger i skemaførelse. Jeg har siden november knoklet på at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe mig med at fokusere på ét projekt ad gangen, og med at sætte mit skriveniveau op til mellem 50 og 80.000 ord på en måned. Uden dette værktøj ville jeg snuble rundt mellem projekter og finde den mængde, jeg er nået op på, så overvældende, at jeg ikke ville kunne overkomme at komme i gang.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Nu skriver jeg jo mange genrer, men om det er den ene eller den anden, så er rådene faktisk de samme. Læs. Alt! Læs alle genrer, fiction, fagbøger, fan-fiction, aviser … alt. Din viden kan aldrig blive for bred. Dybde får du, når du researcher til en enkelt bog. Det tog mig 8 år at researche til en serie (udgivet under mit pseudonym), så et andet og ligeså vigtigt råd er at lære tålmodighed.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg skriver, hvad der kommer til mig—ikke hvad forlagene lige nu smider markedsføringskronerne efter og dermed rammer markedet ind efter. Sci-fi er en meget lille genre herhjemme, når det er danske forfattere, og genren er totalt misforstået af den gennemsnitlige læser som værende en teknisk manual om dimser i en uforståelig verden fuld af videnskab. Sci-fi er en overgenre, men en undergenre til Fantasy. Under sci-fi er der hård og blød sci-fi (rigtigheden af videnskaben). Der er militær space opera og space opera, hvor der er der mere fokus på de eksistentielle—enten via krig eller via andre samfundsmæssige udviklinger. Og så er der alternate history. Der er mange, men mange af disse undergenrer har jeg ikke set benyttet på dansk, og de fleste læsere aner ikke, de eksisterer.

Jeg ville lege med de her rammer, og så ville jeg skrive sci-fi, som også kvinder gad at læse. Det kunne jeg ikke få udgivet, for der er ikke et marked for det under dansk sci-fi, og der er slet ikke ret mange forlag, som aktivt gør i genren. Jeg oprettede derfor mit eget forlag for at kunne inddrage andre i denne ”legeplads” for genrene.

Hvordan fik du kontakt til det udenlandske forlag?
Via mit pseudonym, faktisk. Her formåede jeg at skrive en nytænkning i en meget populær genre i udlandet (som vi faktisk slet ikke har i Danmark!), så da jeg først havde foden indenfor døren, adspurgte jeg om min sci-fi serie. Deres søsterforlag sendte mig en kontrakt en uge senere. Men hele processen med at finde et udenlandsk forlag er meget anderledes end i Danmark. Her sender man bare hele manus uopfordret og håber så, at de snøvler sig færdige i løbet af den tidsfrist, de selv oplyser. I USA går det normalt via litterære agenter, som skal tilsendes en synopsis og nogle gange de første to til tre kapitler. Disse agenter tager så kommission for at sælge rettighederne til bogen til et forlag. Det kommer meget an på genren, og nogle forlag har open submission—altså er åbne for uopfordrede manuskripter. Den vej med agenter gik jeg også, men de sendte først svar, efter jeg havde skrevet kontrakt med det andet forlag. Sci-fi genren er anset helt anderledes af det markeds læsere, hvilket var min hovedgrund til at kæmpe for at komme ind på det engelsksprogede marked.

Hvor meget er du inddraget i oversættelsen og den yderligere proces?
Oversættelsen har jeg selv klaret. Det tager tid og er et puslespil uden lige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forfatteren selv er med, da der er så meget, som ikke kan oversættes. Især bandeord og kraftudtryk, og hvis man vælger de forkerte, kan hele karakterens troværdighed skride. På engelsk er det ofte kropsvæsker eller noget seksuelt. Der er ikke ret mange andre. Vi har kraftedme, sgu, nathue, klaphat, kagearm osv. Det har de ikke, og her havde jeg virkelig problemer. At købe en Kaptajn Haddock ordbog er heller ikke brugbart. Jeg har to karakterer, som er virkelig svære at oversætte på det område, for de er ikke direkte vulgære i deres udtryk, men det er næsten det eneste, man har tilbage på engelsk. Derudover er der idiomerne. For overhovedet at komme op på et niveau af engelsk, hvor jeg kan skrive og oversætte til et udenlandsk marked, der læser jeg utroligt meget og arbejder intensivt med sproget på et grammatisk niveau.

Selve redaktionsrunderne foregår i et tæt samarbejde med én redaktør, som gennemgår manus og sender det tilbage med rettelser og kommentarer. Jeg gør så det samme den anden vej. Og det bliver vi ved med, til vi synes, at nu er det så godt, som vi kan gøre det. Så er der én mere, som går den igennem og siger, om hun er enig med os, og hvis hun er, sender hun den videre til korrektur. Mine redaktører er bekendt med, at engelsk er mit andet sprog, og de er rigtig søde til at forklare, hvorfor jeg har lavet en fejl i stedet for bare at markere det og rette det.

Cover har jeg også medbestemmelse over, for jeg udfylder et skema med detaljer og måske et par tanker. Ud fra det sender en illustrator mig så et forslag, og jeg kan gøre indsigelser eller knuselske det. De har nogle voldsomt dygtige illustratorer, og jeg er dybt forelsket i hende, jeg har på min sci-fi serie.
Hvad er dine tanker og følelser omkring den engelske udgivelse?
Jeg er meget spændt! Via mit pseudonym har jeg fået en god fornemmelse for, hvilke markedsføringsmuligheder jeg har på det engelsksprogede marked, og de gør det meget anderledes end i Danmark. Men jeg er da hamrende nervøs. Det er jo et nyt marked, dette forfatternavn træder ind på, og målgruppen er anderledes end den anden, jeg har arbejdet så meget i. Og så er man vel altid bange for, at ingen kan lide ens bog.

Er der udsigt til at bogen bliver oversat til andre sprog også?
Puha, det ved jeg ikke. Så bliver det i hvert fald ikke mig, som oversætter den denne gang.

Forlag – Dreamlitt

logo

Dreamlitt er navnet på et meget undervurderet forlag, der sætter individet i fokus. Selvom der på deres hjemmeside står at de primært beskæftiger sig med e-bøger, så kan jeg afslører at de ønsker at udgive flere fysiske bøger. Dette ved jeg eftersom deres service er i top og man kan forvente svar på sine spørgsmål indenfor ganske kort tid. Faktisk tror jeg, at jeg modtog et svar allerede et par timer senere, hvilket er imponerende!

Dette er et forlag der ønsker at inddrage så mange mennesker som muligt i deres arbejde. Af samme årsag er det muligt at oprette en profil på deres hjemmeside, og ansøge om forskellige positioner på forlaget. De er etableret af erfarne redaktører, korrekturlæsere, grafikere og ikke mindst forfattere. Det der adskiller forlaget fra mange andre er, at de tillader almindelige mennesker at være betalæsere på indsendte manuskripter.

Deres fokus er i høj grad hos den almene befolkning, da det er denne som skal læse de mange litterære værker, der udgivet under deres navn. Deres mest kendte udgivelse er den danske oversættelse af The Martian, som for kort tid siden også blev filmatiseret. De er muligvis diskrete i deres arbejde og beskedne i deres fremtræden, men deres stigende indflydelse kan ikke benægtes. Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal vokse sig store og konkurrere med de store danske forlag, for deres koncept er uden tvivl unikt.

Det er let og simpelt at indsende et manus til dem, og du har absolut intet at tabe. Og får du afslag? Så er du garanteret konstruktiv kritik og dybdegående feedback skrevet af de mange talentfulde beautiful readers. Det værste der kan ske er altså, at du modtager værktøjer til at forbedre din tekst og udvikle dig som forfatter.

Interview: Connie Friis-Holst

Jeg har været så heldig at få lov at tale med forfatteren Connie Friis-Holst og stille hende nogle spørgsmål, der forhåbentlig giver en bedre forstående af hende og det arbejde hun udfører. Det ville glæde mig at præsentere hende, men dette gør hun allerede lige så yndigt selv.

20160216_151847Hvad har du skrevet?
“Karla med K” der udkom i november 2015 og “Nouras stemme” der udkom 29. april 2016

 Hvem er du?
Jeg er 49 år og debuterede som forfatter sidste år. Jeg har altid skrevet, men kun til skrivebordsskuffen. Til daglig arbejder jeg fuldtids som administrativ assistent indenfor medicoindustrien, og det er min plan at skriveriet kun skal være en hobby. Ved siden af mit job, skriveri osv. driver jeg to blogs. Den ene er en forfatterblog, hvor jeg bl.a. bringer interviews med både kendte og ukendte forfattere, så læseren får et bredt indblik i forfatterskabet, og hvordan det opleves som debutant/ny og som garvet. Læs mere her

 Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Jeg har udgivet begge bøger på BoD – Books on Demand, og mine bøger er tilgængelige i diverse online bogshops og kan også bestilles hos boghandlere som f.eks. Bog&Idé, Arnold Busck mfl.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Den første roman “Karla med K” har det overordnede tema omkring at turde stole på sig selv og sin mavefornemmelse. Om hvordan manglende selvværd kan bringe en i uhensigtsmæssige forhold med andre mennesker. Det er dét min hovedperson Karla oplever, da hun forelsker sig i “den forkerte”.
“Nouras stemme” er en spændingsroman om en ung tyrkisk pige, der er født og opvokset i Danmark og som ifølge hendes familie er blevet for dansk. Det er en bog om æresrelateret vold, om ældgammelt kvindesyn og forældede traditioner, men også en bog om ikke at skære alle over én kam. Jeg er godt i gang med at skrive efterfølgeren til “Nouras stemme”.

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
Jeg tror bare, at jeg er mig selv og har min egen måde at fortælle på. Jeg tænker ikke over, om jeg benytter særlige metoder eller midler. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er sådan en typisk forfatter. Når jeg skriver, så ser jeg det hele for mig, som i en film, og jeg beskriver bare, det jeg ser og “hører” (dialogerne mellem personer i bogen). Jeg laver ikke en masse om i min tekst, jeg ser mig faktisk ikke tilbage, når jeg først har skrevet noget. Jeg læser selvfølgelig min tekst igennem nogle gange, men jeg har det aldrig sådan, at jeg tænker: “det der dur ikke, det må jeg skrive om” eller noget i den stil. Måske fordi jeg er opdraget med, at man skal gøre tingene ordentligt første gang. Jeg skrev heller aldrig kladde, da jeg gik i skole og skrev dansk stil.  

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg er jo “selvudgiver”, og da det kunne gøres uden at skulle satse en masse penge, så tog jeg springet, og kastede mig ud i det. 

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Skriv, skriv og skriv … og læs en masse bøger selv. Få andre til at læse dit materiale igennem. Jeg havde 6 betalæsere på “Nouras stemme” og det var guld værd.

Det var alt fra Connie Friis-Holst. Dog skal i ikke fortvivle, for der er mange flere interviews og gæstebloggere på vej, som hver især har noget særligt på hjertet.