En ting er at komme frem som forfatter i Danmark. En helt anden er at komme frem i udlandet. Derfor er det også med glæde, at jeg har sendt et par spørgsmål til Helene Svolgart, som var beæret mig med sine dybdegående svar.
Hvem er du?
Dansk kvinde sidst i trediverne som bor i en lille bitte by i Jylland. Jeg er uddannet klejnsmed, men skriver fuld tid nu.
Facebook
Twitter @HThSvolgart
Goodreads
Dansk hjemmeside
Engelsk hjemmeside
Hvad har du skrevet?
På Dansk har jeg skrevet og udgivet de tre bøger i serien Livets Barske Lektie, samt en psykologisk krimi thriller med titlen Legen De Kaldte Hævn. Den er sådan lidt atypisk for en ”dansk” krimi, fordi for det første foregår den ikke i norden, men i Amerika, og så er der fokus på karakterudviklingen mere end mordplottet.
Jeg skriver også under et pseudonym, og her skriver jeg udelukkende på engelsk og udgiver via et forlag i Canada. Her har jeg skrevet tre forskellige serier, hvoraf én er påbegyndt udgivelse og tre bøger er ude. Men det er så fjernt fra sci-fi og krimi, at jeg har valgt at holde de to forfatterskaber adskilt. Derudover ligger hovedparten af fortsættelsen (en større serie) til Livets Barske Lektie klar.
Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan folk udvikler sig under forskellige omstændigheder, så det psykologiske har altid været et gennemgående tema. I min sci-fi serie smider jeg to modsætninger sammen for at se, hvordan de udvikler sig sammen. Et andet emne jeg også altid har med, er homoseksualitet. Ikke som omdrejningspunkt, men som en naturlig del af verden. Der vil altid være en LGBTQ person i en eller anden afskygning.
Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Oh, jeg tror det er alle de plot bunnies. Og så at jeg skriver enorme verdener. Livets Barske Lektie var skrevet som en ”forret” til en serie, hvor hver bog er over 700 sider. Jeg fik dog flere henvendelser fra læsere om, at de så gerne ville have mere af lejesoldaten og massemorderen, så jeg endte med at skrive to mere. Hvilket egentlig er fint, for jeg får nu grundlagt hele den store serie.
At overkomme udfordringerne ved at skrive så store verdner og så mange serier på samme tid ligger i skemaførelse. Jeg har siden november knoklet på at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe mig med at fokusere på ét projekt ad gangen, og med at sætte mit skriveniveau op til mellem 50 og 80.000 ord på en måned. Uden dette værktøj ville jeg snuble rundt mellem projekter og finde den mængde, jeg er nået op på, så overvældende, at jeg ikke ville kunne overkomme at komme i gang.
Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Nu skriver jeg jo mange genrer, men om det er den ene eller den anden, så er rådene faktisk de samme. Læs. Alt! Læs alle genrer, fiction, fagbøger, fan-fiction, aviser … alt. Din viden kan aldrig blive for bred. Dybde får du, når du researcher til en enkelt bog. Det tog mig 8 år at researche til en serie (udgivet under mit pseudonym), så et andet og ligeså vigtigt råd er at lære tålmodighed.
Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg skriver, hvad der kommer til mig—ikke hvad forlagene lige nu smider markedsføringskronerne efter og dermed rammer markedet ind efter. Sci-fi er en meget lille genre herhjemme, når det er danske forfattere, og genren er totalt misforstået af den gennemsnitlige læser som værende en teknisk manual om dimser i en uforståelig verden fuld af videnskab. Sci-fi er en overgenre, men en undergenre til Fantasy. Under sci-fi er der hård og blød sci-fi (rigtigheden af videnskaben). Der er militær space opera og space opera, hvor der er der mere fokus på de eksistentielle—enten via krig eller via andre samfundsmæssige udviklinger. Og så er der alternate history. Der er mange, men mange af disse undergenrer har jeg ikke set benyttet på dansk, og de fleste læsere aner ikke, de eksisterer.
Jeg ville lege med de her rammer, og så ville jeg skrive sci-fi, som også kvinder gad at læse. Det kunne jeg ikke få udgivet, for der er ikke et marked for det under dansk sci-fi, og der er slet ikke ret mange forlag, som aktivt gør i genren. Jeg oprettede derfor mit eget forlag for at kunne inddrage andre i denne ”legeplads” for genrene.
Hvordan fik du kontakt til det udenlandske forlag?
Via mit pseudonym, faktisk. Her formåede jeg at skrive en nytænkning i en meget populær genre i udlandet (som vi faktisk slet ikke har i Danmark!), så da jeg først havde foden indenfor døren, adspurgte jeg om min sci-fi serie. Deres søsterforlag sendte mig en kontrakt en uge senere. Men hele processen med at finde et udenlandsk forlag er meget anderledes end i Danmark. Her sender man bare hele manus uopfordret og håber så, at de snøvler sig færdige i løbet af den tidsfrist, de selv oplyser. I USA går det normalt via litterære agenter, som skal tilsendes en synopsis og nogle gange de første to til tre kapitler. Disse agenter tager så kommission for at sælge rettighederne til bogen til et forlag. Det kommer meget an på genren, og nogle forlag har open submission—altså er åbne for uopfordrede manuskripter. Den vej med agenter gik jeg også, men de sendte først svar, efter jeg havde skrevet kontrakt med det andet forlag. Sci-fi genren er anset helt anderledes af det markeds læsere, hvilket var min hovedgrund til at kæmpe for at komme ind på det engelsksprogede marked.
Hvor meget er du inddraget i oversættelsen og den yderligere proces?
Oversættelsen har jeg selv klaret. Det tager tid og er et puslespil uden lige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forfatteren selv er med, da der er så meget, som ikke kan oversættes. Især bandeord og kraftudtryk, og hvis man vælger de forkerte, kan hele karakterens troværdighed skride. På engelsk er det ofte kropsvæsker eller noget seksuelt. Der er ikke ret mange andre. Vi har kraftedme, sgu, nathue, klaphat, kagearm osv. Det har de ikke, og her havde jeg virkelig problemer. At købe en Kaptajn Haddock ordbog er heller ikke brugbart. Jeg har to karakterer, som er virkelig svære at oversætte på det område, for de er ikke direkte vulgære i deres udtryk, men det er næsten det eneste, man har tilbage på engelsk. Derudover er der idiomerne. For overhovedet at komme op på et niveau af engelsk, hvor jeg kan skrive og oversætte til et udenlandsk marked, der læser jeg utroligt meget og arbejder intensivt med sproget på et grammatisk niveau.
Selve redaktionsrunderne foregår i et tæt samarbejde med én redaktør, som gennemgår manus og sender det tilbage med rettelser og kommentarer. Jeg gør så det samme den anden vej. Og det bliver vi ved med, til vi synes, at nu er det så godt, som vi kan gøre det. Så er der én mere, som går den igennem og siger, om hun er enig med os, og hvis hun er, sender hun den videre til korrektur. Mine redaktører er bekendt med, at engelsk er mit andet sprog, og de er rigtig søde til at forklare, hvorfor jeg har lavet en fejl i stedet for bare at markere det og rette det.
Cover har jeg også medbestemmelse over, for jeg udfylder et skema med detaljer og måske et par tanker. Ud fra det sender en illustrator mig så et forslag, og jeg kan gøre indsigelser eller knuselske det. De har nogle voldsomt dygtige illustratorer, og jeg er dybt forelsket i hende, jeg har på min sci-fi serie.
Hvad er dine tanker og følelser omkring den engelske udgivelse?
Jeg er meget spændt! Via mit pseudonym har jeg fået en god fornemmelse for, hvilke markedsføringsmuligheder jeg har på det engelsksprogede marked, og de gør det meget anderledes end i Danmark. Men jeg er da hamrende nervøs. Det er jo et nyt marked, dette forfatternavn træder ind på, og målgruppen er anderledes end den anden, jeg har arbejdet så meget i. Og så er man vel altid bange for, at ingen kan lide ens bog.
Er der udsigt til at bogen bliver oversat til andre sprog også?
Puha, det ved jeg ikke. Så bliver det i hvert fald ikke mig, som oversætter den denne gang.
Cecilie Birkshøj 