Da jeg modtog denne bog af Preben Steen Nielsen efter henvendelse på facebook, vidste jeg ærligtalt ikke hvad jeg forventede. En morsom, tankevækkende og ærlig fortælling blev mig lovet og det var i den grad også hvad jeg fik. Alt fra sjove barndomsanekdoter til de barske tider i voksenlivet krydret med en klar fuck-finger til fordomme og tabu. Måske er jeg uopmærksom. Måske lever jeg under en sten. Men det sidste jeg havde forventet under denne læseoplevelse, var at kunne genkende nogle af de situationer, som der så malerisk bliver beskrevet. Her snakker jeg ikke om problemer, jeg kan relatere til. Jeg snakker om konkrete mediebevægelser og ikke mindst kampagner og ramaskrig, som jeg kan huske fra min egen opvækst. At alle disse begivenheder i min barndom pludselig skulle samle sig i en bog som et besøg bag kulisserne har været betagende. Jeg er både forundret, forvirret og ikke mindst forarget over, hvor mange fordomme jeg selv går rundt og bære på.
“Kan den snakke?” er måske nok en humoristisk selvbiografi, men den konfronterer ydermere læserens forbeholdenheder på venskabelig vis. Op til flere gange tog jeg mig selv i at tænke “Men hvordan kan det lade sig gøre, når man knap kan bevæge sig?” og ikke mindst direkte glemme kørestolens eksistens. Bogens budskab er klokkeklart og måske også hyppigt brugt, men ikke desto mindre, får man serveret et levende bevis på, at det eneste der kan holde dig tilbage er dig selv.