Harry Potter and the Cursed Child

ItemImageMed Harry Potter and the Cursed Child og Fantastic beasts and where to find them lige rundt om hjørnet, så er Harry Potter universet på sit højeste siden den episke afslutning i form af den 8. film. Selvom jeg ikke havde mulighed for at komme ind og se teaterstykket så skulle intet stoppe mig fra at læse manuskriptet bag.

Det var derfor med smil og stor forventning at jeg modtog manuskriptet for ikke så lang tid siden. Jeg var spændt og forfærdeligt bange for at blive skuffet. Heldigvis viste denne nervøsitet sig at være forgæves, for allerede efter de første par scener var jeg optaget af fortællingen om Albus og Scorpius.

J.K. Rowling er tro mig de forrige bøger og sine oprindelige værdier. Dog skal man tage højde for at dette er et manuskript, og at karaktererne derfor ikke har tanker som vi kender til. Af denne grund er alle karakterer nødt til at være meget verbale, hvilket generer nogen. Dette kan man dog ikke brokke sig over eftersom det er et teaterstykke frem for alt, og derfor også er tilpasse drama-genren.

Plottet var kompliceret på den mest fantastiske måde og de forskellige plottwists var godt udført. Den smule dårlige kritik The Cursed Child har fået rundt omkring på diverse medier, skyldes nok i høj grad manglende forståelse for bogens udformning frem for dens udførsel. Det var helt klart en læseoplevelse, som jeg nød.

Livets Barske Lektie I

ItemImage2Jeg nyder at skrive mine anmeldelser, så snart jeg har vendt sidste side, da dette gør at jeg har enhver følelse i frisk erindring. Denne gang sidder jeg kun optaget af fascination efter at have færdiggjort Livets Barske Lektie af Helene Th Svolgart.

Jeg holder af science fiction, men bliver også utrolig mættet af de mange smarte opfindelser. Dette var dog intet problem, for dette var en science fiction der ikke blot løste alle problemer med teknologi over vores nuværende forstand. Mere ned noget andet, så var dette ikke en rejse gennem tiden eller universet men mere end noget andet en rejse igennem sindet.

Fortællingen om lejesoldaten Mike og livtidsfangen Keelan var grotesk, hjerteskærrende og ikke mindst af den slags, som giver læseren et nyt syn på omverdenen. Det er et liv levet i frygt. Et fængsel gennemvædet med korruption og fangernes egne spilleregler. Svolgart tager fat i alvorlige emner som manipulation, voldtægt og svigt, men glemmer aldrig meningen bag disse voldsomme handlinger. Intet ord i denne bog er skrevet uden at have efterfølgende betydning. At dette så har resulteret i en kortere roman gør blot læseoplevelsen mere intens.

Eneste kritik jeg kan give af denne bog var den gentagende stavefejl af ordet “kigger,” hvilket generede mig voldsomt i løbet af bogens første kapitler, men efterfølgende bliver ordet kun sjældent benyttet. Dog er dette en skam, når resten af fortællingen er så medrivende.

Det var med nogle forbehold at jeg læste denne bog, men ingen forbehold viste sig at holde stik. Allerede efter første kapitel vidste jeg, at dette var en af den slags historier, som hjemsøger de dybeste kroge af din hjerne mange år ude i fremtiden. Selvom jeg var skeptisk så viste oplevelsen sig at være en fornøjelse, som jeg aldrig ville have været foruden.

The Passage

Skærmbillede 2016-07-31 kl. 11.05.04

For tiden er der intet mere hipt end post-apokalyptiske fortællinger. Vi har set The Hunger Games. Vi har set Divergent. Vi har set The Maze Runner, for ikke at glemme fortællinger som The Walking Dead. Historierne om en verden efter denne er overalt hvor vi kigger, men alligevel er der ingen der har gjort det som Justin Cronin gør i The Passage.

Her følger vi ikke blot et menneskeliv igennem en ødelagt verden. Vi følger også de som ødelægger den og de som er dømt til at overleve den. Menneskeforsøg, en alt ødelæggende epidemi og skrøbelige samfund er altid en sikker vinder for enhver der elsker dystopi. En springfarlig cocktail der går lige i hjertet på enhver læser.

The Passage er resultatet af en samtale Cronin havde med sin datter, der mente at hans bøger var kedelige. Denne indblanding fra hans datter er tydelig at fornemme, da børn har en helt særlig forståelse af det uventede og det nyskabende. En kreativitet der ikke må benægtes eller undervurderes.

Jeg sad med en tom følelse da jeg lagde bogen fra mig. Efter knap tusind sider spredt over et handlingsforløb på hundrede år, så er verdenen i bogen mere virkelig end den omkring dig. Det første jeg udbrød efter at have vendt sidste side var intet mindre end ”Godt jeg købte den næste bog også, så jeg ikke behøver vente alt for længe.”

The Sky Is Everywhere

the-sky-is-everywhere-jandy-nelson

Lennie er ikke som så mange andre teenagere. Tvært imod så er hun taget ud af en John Green roman. Denne spøjse personage, der spreder digte over alt i byen, er fyldt med finurligheder der gør hende så virkelighedstro, at man føler, at man som læser har fået en ny ven. Vores hovedperson har lige mistet sin søster. Et tab der kan få enhver til at opfører sig utilregneligt og ud over det normale. Denne irregulære opførsel går ud over alle de som står hende nærmest, hvilket efterlader hende forfærdeligt alene.

Vi følger Lennie i livet efter søsterens død. Skyldfølelsen over at være lykkelig i en verden hvor søsteren ikke eksisterer. Et forfærdeligt had til sig selv og omverdenen over at det overhovedet er sket. Følelserne er mange og som læser går dette lige i hjertet. Særligt hvis man selv har mistet nogen, da Nelson formår at udtrykke alle de følelser, som man ikke selv kan sætte ord på.

Jeg var flere gange irriteret på hovedpersonen, da hun ofte kvajer sig gevaldigt. Dog er dette hvad der gør hende så menneskelig. Det faktum at hun ikke engang forstår hvorfor hun selv handler som hun gør, er en af de ting, som jeg kan genkende fra mig selv. En menneskelig fortælling om de ting som ikke altid giver mening.

Er man vild med John Green og David Levithan, så er dette klart en bog som man vil nyde i fulde drag. Den bære alle de menneskelige karakterer og de finurlige konflikter, der er på grænsen til hverdagen uden at være kedelige. The Sky Is Everywhere er en bog om livet efter døden blandt de levende.

As the world dies: The First Days

ItemImage (1)Jeg har aldrig været specielt god til det med at tilpasse min læsning efter årstiden. Hvor mange andre læser kærlighedsromaner og blomstrende fortællinger, så har jeg endnu engang givet mig ud i en post apokalyptisk roman. Denne gang var det As the World Dies: The First Days af Rhiannon Frater. En forfatter der utallige gange er blevet prist for sine mange zombie bøger.

Det bedste ved romaner med zombier er, at man allerede kender verdenen. I hvert fald i grove træk. Præcis ligesom hovedpersonerne, så har man som læser nogle forventninger til, hvordan en zombie skal se ud og opføre sig, hvilket gør det hele meget nervepirrerende. At romanen så bliver krydret med interessante karakterer gør blot det hele meget bedre.

Jenni har brugt det meste af sit liv på at please andre. Særligt hendes voldelige mand. Hun har taget flere slag end mange andre allerede inden verdenen går ned af bakke, da hun frem for alt forsøger at beskytte sine børn.

Før det hele gik ned af bakke tilbragte Katie dagen sammen med sin kone og levede på en lyserød sky sammen med sin eneste ene. Først og fremmest er det skønt at se en LGBT karakter sparke røv, men endnu skønnere bliver det, når romanen er fyldt til renden med girl-power, blod og et oprør mod de få samfundsnormer som har overlevet kaoset.

De to kvindelige hovedpersoner redder hinanden gang på gang i deres søgen efter et sikkert sted at opholde sig. Sikkerhed er dog ikke lige det letteste at opnå, når de døde venter bag enhver dør.

Zombie romaner er generelt meget ens: Overlev. Det der adskiller dem er, hvor langt mennesket er villigt til at gå for at opnå dette mål. Her er As The World Dies et glimrende eksempel på et vellykket blodbad.

The Fastest Boy in the World

9781447267164the20fastest20boy20in20the20worldSom jeg skriver dette, så har jeg netop vendt sidste side af Elizabeth Laird’s fantastiske fortælling The Fastest Boy in the World. Grundet den meget unge hovedperson, så har jeg været skeptisk overfor bogen længe, men har alligevel måtte overgive mig til den vidunderlige historie om den 11-årige dreng, der drog til hovedstaden og løb et maraton for at skaffe hjælp til sin bedstefar.

I Danmark virker dette tosset. Hvorfor skulle man løbe så mange kilometer for at hente hjælp? Fik jeg forresten nævnt at Solomon hverken har sko eller andet vi betragter som værende essentielt? Vi befinder os i Etiopien. Et par kilometer væk fra en meget lille by. Altså kan man ikke komme længere væk fra alting. Solomon kommer fra ingenting, så da hans bedstefar tilbyder at tage ham med til hovedstaden, har han ingen indvendinger.

Dog opdager han hurtigt at de mennesker, der lever i byen langt fra minder om dem han kender fra sin egen landsby. Møbler, tyve og den evige travlhed tager pusten fra ham, men da hans bedstefar falder om og dagens sidste bus svigter ham, er han tvunget til at løbe fra den overvældende hovedstad til det lille hus på landet for at få fat på sin far. Sygepleje er langt fra gratis og det er tvivlsomt hvem man kan stole på, når bedstefaderen besidder en genstand, der let kan falde i de forkerte hænder.

Det var først 4 kapitler inde i bogen at det slog mig, at det ikke var en almindelig skønlitterær bog. Jeg undrede mig over de små illustrationer, der poppede op fra tid til anden, og da jeg endelig kædede dette sammen med den store skriftstørrelse, var jeg målløs. Jeg opdagede, at den bog, der fik mig til at holde vejret, var en fortælling rettet mod børn.

The Fastest Boy in the World er på ingen måde en upassende fortælling, men at denne barske virkelighed var tiltænkt børn overraskede mig alligevel. Derfor tillader jeg mig alligevel at anbefale bogen til læseheste i alle aldre, for det er sjældent man løber ind i en fortælling, der er så rå og ærlig i sine beskrivelser.

 

Tyve tyve

Jeg har været så heldig at få tilsendt et anmelder eksemplar af bogen Tyve Tyve skrevet af Jan H. Hansen. Jeg vil dog understrege at anmeldelsen af bogen er 100% min egen holdning.

jan-h-hansen-tyve-tyve-bog

Dette er ikke en fortælling på flere hundrede sider, men det gør den langt fra mindre relevant. Tyve Tyve finder sted i et univers, hvor nazisterne havde mere held i deres foretagende end de havde i virkeligheden. Vi befinder os altså i et samfund besat af rendyrkelse og ariskeoprindelser. Hun er dansk. Han er jøde. Men denne fortælling udfolder sig anerledes end man umiddelbart skulle tro.

Jeg vil ikke kalde dette for en bog om ulykkelig kærlighed, selvom den bestemt ikke er fyldt af eudaimoni. Skrivestilen grænser kun lige overfladen og dette gør sig særlig gældende i de første kapitler. I starten fandt jeg det forstyrrende at den indeholdte så meget dialog, men efterhånden som man vender sig til den særprægede skrivestil og sproget der følger, så opdager man, hvor mange lag der ligger under. Ved første øjekast virker handlinger og plottwists malplaceret og ugennemført, men ved nærmere undersøgelse, så ligger der meget mere bag end blot forræderi og hævn.

Tyve Tyve er en bog for de der ikke ønsker at få svarene serveret på et sølvfad. Parallelle universer og en udvisket virkelighed danner bunden for denne roman. Læseren er overladt til sine egne instinkter og sine egne forhåbninger om, hvad der i virkeligheden er sandt. Denne usikkerhed gjorde Tyve Tyve til en interessant læseoplevelse og jeg indrømmer gerne at jeg ikke slap bogen før sidste side var vendt.