Boy Meets Boy

23228

Titel: Boy meets Boy
Forfatter: David Levithan
Genre:
Drama / Komedie
Stjerner: 5/5

Fra det øjeblik Paul ser Noah for første gang, så er der ingen vej tilbage. Det er starten på en romance, der tager dem begge med storm. Selvom man har travlt med fremtiden, så er det ikke muligt at flygte fra sin fortid, hvilket både Paul og Noah hurtigt må indse.

I modsætning til mange andre romaner der omhandler homoseksualitet, så er problematikken i denne roman hverken homofobi eller hate crime. Vi befinder os i en by, hvor cheerleaders ankommer på harleys og skolens fodboldstjerne er transkønnet, hvilket er en forfriskende læseoplevelse. Bogen bliver ofte kritiseret for denne “urealistiske” fremstilling, hvortil forfatteren blot svarer “Men hvorfor er det så urealistisk?”

På trods af at det ikke er en bog på flere hundrede sider, så har forfatteren formået at udnytte pladsen fornuftigt. Flere gange gennem bogen fandt jeg mig selv med hånden for munden i chok eller med tårerne trillende ned af kinderne. Det er kun få bøger der kan fremkalde den slags følelser, hvilket ikke må undervurderes.

Har du endnu ikke læst Boy meets Boy, så har du en forunderlig oplevelse til gode.

Will Greyson, Will Greyson

Jeg kan varmt anbefale Will Greyson, Will Greyson af John Green og David Levithan. Jeg gætter på, at mange af jer, allerede har hørt om denne bog og måske endda allerede har læst den for længst. Hvis ikke, så kan i komme i gang nu.

Inden jeg åbnede bogen forventede jeg endnu en triviel romance. Til min glæde blev jeg overrasket. Green og Levithan har formået at skrive en historie sammen om to teenage drenge, hvis veje krydses tilfældigt. Dette er ikke blot en bog om hjerte sorger. Det er en bog om håb, ansvar og hvad det vil sige, at blive ældre. Den tager fat i alle de svære ting, som medierne tit glemmer. Vores værste fjende er nemlig ikke de bidske russere eller tyskerne på lur bag grænserne. Det er ikke dem der begrænser os. Det er de tanker vi har om os selv, og hvordan vi vælger at håndtere det.

Bogen var uden tvivl hjertevarmende og inspirerende. Mod slutningen fældede jeg en lille tåre. De bedste tårer er dog dem, hvor man ikke ved om det er af medlidenhed eller fordi man kan reflektere hele situationen over i sit eget liv. Det er sjældent jeg finder en bog, hvor jeg kan sidde hele vejen og tænke; “Det her, det er mig.”

Da jeg lukkede bogen, var det med en fornemmelse af, at der nu manglede noget i mit liv. Enhver der elsker serier, bøger e.l. ved at det kun er de bedste historier, der efterlader sådan et hul.

Har du selv et tomt hul efter en bog, som du prøver at fylde for tiden? Hvad læser du? Hvad er din mening om månedens bog?