Og så drukner jeg… af Ditte Wiese

9788711903339“Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. 

Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.”

Og så drukner jeg… af Ditte Wiese er en angstprovokerende og tankevækkende roman om alt det, som går og presser sig på i hverdagen. Josephine vil være perfekt og mindre kan ikke gøre det. De små ting hober sig op og de større ting kastes oven i indtil bægret flyder over.

Denne ungdomsroman er resultatet af samtidens forventningspres og karakterræs. Af samme grund mener jeg, at den er utrolig vigtig for læsere i alle aldre. Dem der døjer med angst og/eller perfektionisme vil kunne spejle sig selv i Josephine, og de der ikke kan se sig selv, vil formentlig se nogen de kender.

Personligt var jeg nødt til at holde en pause med læsningen, da jeg begyndte under eksamensperioden. Bogen skildrer stress og eksamensangst så virkelighedsnært, at det er let at falde ind i samme tankespiral som Josephine befinder sig i. Noget man bør være opmærksom på, hvis man selv døjer med den slags. Vigtigheden af budskabet kan dog ikke understreges nok.

Personligt sad jeg tilbage med flere spørgsmål, som jeg gerne ville have haft svar på, men det er lidt hele pointen. Det er okay ikke at have svar på det hele, og det er okay ikke at have styr på alt.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af CarlsenPuls.

Hør os! Kronik om ungdomslitteratur

Vi læser for at blive klogere. Ikke blot på verdenen, men også på os selv. Vi læser for at sætte os selv i potentielle fremtidige situationer, men også for at opleve adrenalinen uden at udsætte os selv for egentlig fare. Ikke alle elsker at læse, men de der gør kan blive fuldstændig opslugt af den seneste udgivelse. Forældregenerationen læser krimier. Børn læser fantasy og tegner gerne et lyn i panden. Men af en eller anden grund er det ofte forrykt og foruroligende, når unge giver sig i kast med socialrealistiske romaner og stiller spørgsmålstegn ved normerne.

 

Denne tendens bearbejder redaktør, forfatter og oversætter Damián Arguimbau der i Weekendavisen den 26. november 2010 bragte et debatindlæg med overskriften ”Druk, stoffer og hor,” som fokuserer på, hvordan moderne litteratur omhandler ungdommens forfald og ydermere hvordan disse socialrealistiske romaner fungerer som moderne pædagogik.

Indledningsvis stiller skribenten et retorisk spørgsmål, som benyttes til at få læseren til at undres over emnet, inden debatindlægget giver svaret. Det er en måde at fange og fastholde læseren, så pointen får mulighed for at slå igennem.

Teksten domineres af appelformen logos, hvilket kommer til udtryk i de mange eksempler på både bøger, forfattere og emnerne de behandler. Blandt andet nævnes de danske ungdomsforfattere Sanne Munk Jensen, Ronnie Andersen og Renée Toft Simonsen, som er kendt for deres barske romaner rettet mod unge læsere.

Skribenten nævner desuden lang række statistikker, som underbygger at bøgerne ikke reflekterer virkeligheden. Det ses blandt andet i følgende udtalelse: ”De tørre tal modsiger billedet: Kriminaliteten, målt som antallet af lovovertrædelser i forhold til aldersgruppens størrelse, er faktisk faldet med 45 pct. de seneste 25 år. Også antallet af lovovertrædelser pr. individ falder. […] Debutalderen for det første samleje har endvidere ligget stort set uændret de sidste 25 år. Den ligger nogenlunde stabilt omkring de 16 år. Statistikkerne fortæller endvidere, at de unge ikke føler sig tvunget eller presset til det første samleje, men gør det, fordi de har lyst. […] Der er ganske vist statistiske svingninger, men tallene (af børn, der drikker) er nu de laveste gennem de 22 år, vi har fulgt udviklingen.” Denne intense brug af appelformen logos bidrager ikke blot til skribentens troværdighed og dermed også etos, men det gør også teksten objektiv og ikke mindst faglig. Enhver påstand bliver begrundet med uomstridelige fakta, hvilket fungerer som rygdækning.

Ethvert modargument afværges derved, fordi tal ikke er til at diskutere. Ydermere er det tillidvækkende, at Arguimbau samtidig nævner det punkt, hvor statistikken taler imod hans påstand, så ingen andre får mulighed for at gøre det samme. Udtalelsen: ”Det eneste, der ser ud til at passe, er, at de unge tager flere stoffer end tidligere. Syv procentpoint flere end i 2000 har prøvet hårdere stoffer end hash. Stigningen er stort set udelukkende drevet af pigernes øgede misbrug. Drengenes ligger stabilt. Men vi har fortsat en væsentlig andel på 88 pct. unge, der aldrig har prøvet at tage stoffer, og 69 pct., der aldrig har prøvet hash.” appellerer ikke blot til logos, men fungerer ydermere som gendrivelse og rygdækning. På denne måde afværger han emnet inden et modargument kan bygges op omkring det. Med ordet ’Vi’ skaber han en følelse af fællesskab, som knytter han sammen med læseren og styrker hans etos. Skribenten benytter altså sin arbejdsstilling til at styrke sit hovedsynspunkt kombineret med rå fakta, som ikke kan protesteres imod.

Disse statistiker benyttes som belæg for at de barske ungdomsromaner fungerer som moderne pædagogik, da han mener at ungdomslitteraturen har været med til at afværge potentielt farlige situationer, da bøgerne giver et indblik i resultatet deraf. Skribenten argumenterer ikke blot for det pædagogiske aspekt i bøgerne, men understreger også at ungdommen ikke er fjenden med følgende udtalelse ”De barske ungdomsbøger viser ikke virkeligheden. Nej – der er tale om effektfuld pædagogik pakket ind i et barskt, actionpakket univers, hvor meget er tilladt. De unge, der overdriver livseksperimenterne heri bliver ikke skurke. De går bare i hundene. Samvittigheden bremser dem. Lige dét afspejler sjovt nok virkeligheden.” Undervejs i sin statistiske argumentation kommer han ind på undersynspunktet at unge opfører sig bedre end nogensinde før og antyder derved indirekte at ungdomslitteraturen har haft en rolle at spille.

Hertil benytter han følgende sandhedsargument: ”Hvad aviserne, virkeligheden, statistikkerne og bøgerne fortæller os, er dog, at de unge stadig er lige præcis det: Unge. De begår flere fejl end voksne. De eksperimenterer mere med livet. De tager chancer, hvor ældre tager den med ro. De roder rundt og lider under deres mangel på erfaring.” Her begrundes påstanden ikke yderligere, da det er en udtalelse som fremføres som den absolutte sandhed og derved ikke kan affærdiges. Derved bliver undersynspunktet ikke bare slået fast, men benyttes også som det endelige belæg for hovedsynspunktet. Desværre præsenteres hovedsynspunktet først i de sidste sætninger, hvilket gør læseren usikker på, hvad de bliver overbevist om.

 

Men hvis de barske ungdomsromaner ikke behandler flertallets virkelighed, hvad skal de så til for? Hvordan balancerer man mellem en realistisk beskrivelse af ungdommen og en direkte opfordring til deltagelse i den negative spiral? Forfatter Glenn Ringtved udtaler i artiklen ”Er der ingen grænser i ungdomslitteraturen” bragt den 8. november 2016 i Berlingske følgende: ”Der har længe været en berøringsangst over for de her emner. […] Vores bog var i hvert fald en bevidst modreaktion på flinkeskolen i ungdomslitteraturen. De unge kan ikke bruge bøgerne til noget, hvis de bliver for pæne.”[1] Og måske er det netop det, som det hele handler om: at tage ved lære af andres fejltagelser, og når det kommer til unge, så lytter vi sjældent til en løftet pegefinger fra en gråhåret autoritet, der tydeligvis ikke aner, hvordan det føles at blive blokeret på Facebook.

Det er her forfatterens stemme virkelig trænger igennem. En morale maskeret i en genkendelig virkelighed, for selvom den unge ikke selv tager stoffer, så kender de uden tvivl nogen der gør. Ungdomslitteraturen fokuserer på de forkerte valg, fordi man intet lærer af den perfekte hovedperson. Romaner er ikke en løftet pegefinger, men en fremstilling af handling og konsekvens, som den unge derefter må forholde sig til.

Da den moderne ungdomsroman sjælendt har en klar moral eller et tydeligt budskab, så er det op til den unge at finde frem til en dybere mening med det hele. Når sidste side er vendt har læseren to muligheder. Enten at tage ved lære af en jævnaldrende hovedpersons oplevelser, eller falde i et glorificeret hul af ulykke. Når kræft er romantisk, psykisk sygdom poetisk og selvskade beundringsværdigt, så har forfatteren fejlet.

Selvom bøger oftest efterlader et positivt indtryk på sin læser, så er man nogle gange tvunget til at kigge på minoriteten. Ungdommen har det bedre end nogensinde før, hvis man kigger på statistikken, men når alt kommer til alt, så er det vel blot et udtryk for, hvor slemt det har været. Selvom ungdommen opfører sig bedre ifølge tallene, så nævner statistikken ikke den store gruppe af psykisk sårbare og socialt udsatte. Ifølge Ayoe Quist Henkel, der er PhD-studerende ved Center for Børnelitteratur er problemerne ikke forsvundet. De har blot ændret karakter. ”Ungdomslitteraturen er begyndt at udtrykke et eksistentielt vakuum, hvor unges sårbarhed og usikkerhed kommer til udtryk. Hvor man tidligere gjorde oprør udadrettet og mod autoriteterne, så er det mere indadrettet i dag.[2] Et internt oprør kan uden tvivl gøre mindst lige så meget skade på rebellen, som et fysisk ville have gjort. Ungdommen vil altid virke vildere, når man ikke længere selv er en del af den og det vil altid skabe debat, når det svære emner bliver taget op, men det betyder ikke at man kan ignorere dem. Det er så let at skyde skylden på en udefrakommende faktor, når man kigger på den del af ungdommen, som blev ladt tilbage imens alle andre styrtede efter succes. Det er der vi skal træde til. Det er der vi skal tage det ansvar, som ingen andre turde tage. Tag ansvaret i hånden og gå en tur i skoven indtil verden virker overskuelig igen. Enhver kan miste fodfæstet, men at læse hvordan hovedpersonen i yndlingsbogen klatrer op fra et endnu dybere hul, kan være lige præcis det man har brug for.

 

Psykisk sårbarhed er udbredt blandt unge, og følelser er svære at snakke om. Derfor kan det være en lettelse når nogen sætter ord på følelserne, hvilket er præcis hvad ungdomsromanerne gør. Når alt kommer til alt, er det måske ikke et løsningen at angribe de forfattere, der udelukkende prøver at forstå den komplicerede unge, men et spørgsmål om at lytte til den stille elev. For selv den mest romantiserede ulykke kan ikke skjule hvad den i virkeligheden er: Ulykke. Ungdomslitteratur er blot en ud af mange måder at udtrykke sig på, og hvis man skal tro utallige forfattere, så har bøger reddet liv mere end en enkelt gang. Måske afspejler bøgerne ikke flertallets virkelighed, men de afspejler nogens, og de stemmer har også ret til at blive hørt.

[1] Almbjerg, Sarah Iben: Er der ingen grænser i ungdomslitteraturen?. I: Berlingske, 08.11.2016, Sektion: 4, s. 24-25. Internetadresse: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e5f68bfa Besøgt d. 14.08.2017 (Artikel)

[2] Almbjerg, Sarah Iben: Er der ingen grænser i ungdomslitteraturen?. I: Berlingske, 08.11.2016, Sektion: 4, s. 24-25. Internetadresse: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e5f68bfa Besøgt d. 14.08.2017 (Artikel)

En af os lyver af Karen M. McManus

maxresdefault

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.
Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.
Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.
Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.
Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

… men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?”

Seksualitet, psykisk vold, omsorgssvigt og det enorme press efter at lykkedes er i fokus, når de fire hovedpersoner i denne YA-thriller bliver anklaget for mordet på deres klassekammerat, Simon. De har alle hemmeligheder, men hvem bærer på den største? Og hvem er villig til at slå ihjel, for at holde det skjult?

5 elever går ind. Kun 4 kommer ud, men de der kommer ud i live, skal overkomme mistanke, mistillid, mobning og ikke mindst mordanklager fra både politiet, men også fra de mennesker, som de troede var deres venner. I sidste ende har de fire elever kun hinanden, men det er svært at glemme det faktum, at der sidder en morder i blandt dem. Romanen centrerer om de fire elever og deres perspektiv på hændelsen og oplevelserne der følger, men som læser hverken kan, bør eller tør man ikke stole på nogen af dem.

 

Romanen ligger grund for skarp kritik af politiet og deres metoder i USA, i det deres søgen ikke er efter den skyldige, men efter en syndebuk. Det er en skarp kritik af samfundets håndtering af alle slags problemer, fyldt med plottwists som man umuligt kunne se komme, og jeg er ellers svær at overraske. Man kan ikke sige andet end at romanen var spændende til sidste side, og at enhver tilhænger af thrillers og young adult bør anskaffe sig bogen, En af os lyver.

 

Køb bogen her. 

Turtles all the way down af John Green

9037089_1507699090John Green er efterhånden godt etableret i de danske læserers bevidsthed, og bedst som stormen efter filmatiseringen af The Fault in Our Stars samt Paper Towns var ved at ligge sig, så vender han stærkt tilbage med romanen “Turtles all the way down” eller som den kaldes på dansk “Skildpadder hele vejen ned.” Denne udgivelse slægter de forrige på, eftersom John Green som ingen anden kan fange essensen af livet og den fortvivelse mange unge rammes af.

“Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende – og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker.John Green, bestsellerforfatteren til bl.a. En flænge i himlen og Paper Towns, er en mester i at skildre de skæve karakterer, og i Skildpadder hele vejen ned står portrættet af hovedpersonen Aza stærkt. Med stor indlevelse skildres en ung kvinde med OCD og hendes kamp for at navigere i en såkaldt normal tilværelse. Romanen fortæller om et livslangt venskab, Star Wars fan fiction, en forsvunden millionær og den første svære kærlighed, der ikke bliver nemmere, når man samtidig har psykiske udfordringer at tumle med.”

 

Intet ved John Greens værk er tilfældigt. Hovedpersonen Aza hedder det hun gør, for at repræsentere alfabetet fra a til z og hele vejen tilbage igen. Hendes forældre havde tænkt, at hun kunne blive hvad hun ville, men nogle gange er det ikke så simpelt som man gerne vil gøre det til. Aza lider nemlig af angst og OCD. Noget som John Green formår at portrættere, sådan som det virkelig udspiller sig, frem for den måde, hvorpå medierne ofte fremstiller det. Det er hudløst ærligt, hvilket formentligt er et fantastisk tragisk resultat af forfatterens egen oplevelsen med den psykiske lidelse.

Skildpadder hele vejen ned eller Turtles All the Way Down er en roman med fokus på den moderne eksistentialisme, som mange unge kæmper med at finde hoved og hale i. Denne YA-roman handler om tankemylder når det er værst. Den handler om spiralen af frygt og følelsen af at drukne i sin egen krop. Romanen rejser væsentlige spørgsmål og bygger videre på de tanker, som mange unge går rundt med. Mysteriet er ikke hvordan vi opstod, men hvordan vi overlevede, og ikke mindst hvordan vi fortsætter med at leve. Er vi forfatteren til vores egen historie? Eller handler vi blot på baggrund af en andens ønske?

Unge er mere angste end nogensinde før, og det behandler John Green uden at pakke det ind i glimmer eller unødvendige kærlighedshistorier. Virkeligheden er der bare. Den er grum og der er ingen grund til at skjule det. John Green formår endnu engang at holde det jordnært og virkelighedsnært.

Romanen bærer ikke præg af særlig meget reel handling, eftersom det meste sker som et tankemylder i Azas hoved. Denne fremstillingsform er i og for sig et perfekt billede på OCD, såvel som mange andre psykiske lidelser. Skildpadder hele vejen ned er uden tvivl et must-read til alle med angst, OCD, samt envher pårørende til en person med en angst relateret diagnose.

Jeg har endnu ikke læst en bog af John Green, som ikke har rørt noget inde i mig. Skildpadder hele vejen ned, er ikke nogen undtagelse.

Du kan købe den danske bog her, og den engelske version her. 

Kan du slet ikke få nok af John Green? Så kan du læse min anmeldelse af Will Greyson, Will Greyson, her.

Simon Vs the Homo Sapiens Agenda af af Becky Albertalli

914dealdmcl

Selvom homoseksualitet er begyndt at fylde mere og mere i litteraturen, så er det et sjældent syn, at ungdommens identitetskrise bliver belyst så realistisk og udførligt, som i Simon vs. the Homo Sapiens Agenda.

“Simon lever et helt almindeligt liv, med lektier, venner, skolens dramahold og velmenende, men irriterende forældre, indtil han ved et tilfælde kommer i kontakt med Blue, en dreng, han bliver vildt forelsket i efter at have udvekslet adskillige emails. De går på samme skole, men ingen af dem er helt klar til at løfte sløret for deres egentlige identitet. Den 17-årige Simon er ikke parat til at springe ud som homoseksuel, men eftersom en af hans emails falder i de forkerte hænder, risikerer han at bolden ikke længere er på hans banehalvdel: Enten hjælper han Martin, klassens klovn, med at få en date, eller også vil Martin afsløre ham.”

Denne YA-roman rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kan blive forelsket i nogen man aldrig hår mødt, men også hvorfor man som LGBT’er frygter omverdenens reaktion, uanset hvor mild og omfavnende denne er. Der stilles ganske enkelt spørgsmålstegn ved verdens forventninger, og hvordan forandring sjældent er simpelt. Romanen sætter fokus på frygten for at bryde de rammer, som omverden har sat og som man selv har bygget sin personlighed efter. For kender vi nogensinde hinanden 100%?

Der sættes ikke blot fokus på den homoseksuelle kærlighed, men også på den irrationelle jalousi, samt ligestilling mellem køn og race. I en tid hvor digital kriminalitet og cypermobning er yderst aktuelt, så er den afpresning, som Simon udsættes for, også et utroligt vigtigt emne at belyse og ikke mindst behandle i en roman rettet mod unge.

Simon vs. the Homo Sapiens Agenda er let læselig, lattervækkende, hyggelig, gribende og ikke mindst menneskelig, på det niveau, hvor man som læser ikke kan lade være med at relatere til hovedpersonens hverdag og forhindringer.

Simon kan bedst lide ting der ikke har en ende, men når det kommer til denne roman, så sluttede den, det helt rigtige sted. Nu kan man som læser kun glæde sig til filmatiseringen.

Du kan købe romanen på engelsk her og på dansk her.

 

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder af Benjamin Alire Sáenz

c2218c38-ab4c-4a44-ae75-560af846fb2d

I går udkom Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder for første gang på dansk. Romanen er skrevet af Benjamin Alire Sáenz, som har skrevet bøger til både unge og voksne. Han har modtaget en PEN/Faulkner Award for sine voksenromaner, og han underviser i skrivning på University of Texas i El Paso. CarlsenPuls har været så vidunderlige at sende mig et eksemplar af deres nyeste stjerneudgivelse.

Og hvad så? Tænker du nok. Romanens titel er lang og knudret, men det må man ikke lade sig holde tilbage af. For allerede på romanens første side, så er man dømt til slave af dette værk indtil sidste side er vendt. Personligt holdte jeg kun en enkelt pause undervejs i læsningen og det var på ingen måde frivilligt.

“Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.”

Men hvordan kunne en bog om to drenges historie tryllebinde sine læsere? Det skyldes simpelthen af romanen er ægte og ærlig. Aristoteles er ikke bare en teenager, der prøver at finde sin plads i livet. Aristoteles er os alle sammen. Aristoeles er personificeringen af enhver teenagers dybeste tanker og inderste ønsker på både godt og ondt.

Problemet med hans liv er nemlig det, at det er en andens idé. Romanen finder sted tilbage i 80’erne, men det forstærker blot dens budskab. Pligtfølelse og livetsforventninger er endnu et højaktuelt emne, og noget som alle må tage stilling til. Ethvert ungt menneske lever nemelig et hemmeligt liv i frygt for at skuffe sine forældre. Denne gribende young-adult roman udforsker det grænseland, der opstår, når forventningerne ikke stemmer over ens, og man føler sig ude af takt med omverdenen.

Aristoeles og Dante opdager universets hemmeligheder er en nænsom og tankevækkende roman, om det at finde sig selv, finde hinanden og finde sandheden. Under hele læsningen havde jeg lyst til at markere adskillige citater og skrige til verden, at “Det er sådan her. Det er sådan her, at det er.” Og enhver, som har gidet at lytte til mig, har været tilsvarende overvældet over den simple sandhed, som Benjamin Alire Sáenz fremlægger i sin fortælling.

Har du ikke allerede slugt bogen i et stykke, så anbefaler jeg at du kommer i gang. Romanen kan købes her. 

Lagt på is af Elle Kennedy

lagtpais_1024x1024
Lagt på is er andet selvstændige bind i serien Off-Campus af Elle Kennedy. Hver bog er centreret omkring en af stjernespillerne på Briar Universitys ishockey hold. En gruppe drenge som uden tvivl vil få enhver til at trække på smilebåndet.

“John Logan, tredjeårs-studerende på Briar University, kan få alle de piger, han vil. Ishockeystjernens liv er én lang række af fester og engangsknald, men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En tur i kanen med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste studieår på at bevise, at han er værd at give en chance til.

Efter et alt andet end fremragende første år er Grace tilbage på Briar efter sommeren, og hun er ældre, klogere og så meget ovre den arrogante ishockeyspiller, hun havde været lige ved at forære sin mødom. Der er ingen, der skal ynke hende, og hun er ikke længere den stille mus, hun var, da de først mødte hinanden. Og hvis Logan forventer, at hun bare lægger sig på ryggen og tigger ham om mere, så må han tro om igen. Hvis han vil have hende tilbage, så må han arbejde hårdt for det.”

Elle Kennedy formår at skabe en fængende og betagende efterfølger til Aftalt Spil, som du kan læse en anmeldelse af her. Som sin forgænger er bogen både lattervækkende og hjertevarmende, hvilket gør det svært ikke at leve sig dybt ind i ishockey universet. Ved hver en spydig kommentar og karakterernes små finurligheder og interne jokes, kan man ikke undgå at smile. Karaktererne er hver især så tåkrummende realistiske at man er garanteret at kunne finde én at spejle sig i.

Lagt på is er pinlig, romantisk og moderne i sin skildring af kærlighed mellem unge. At bogen er utroligt virkelighedstro og realistisk i sin udformning giver et dybdegående kendskab til spirerende forhold på godt, ondt, samt alle de små misforståelser imellem.

Bogen handler dog om langt mere end kærlighed, selvom dette er den primære drivkraft. Hovedpersonerne bliver konfronteret med virkeligheden efter universitetet og det liv som venter dem, uanset om de er klar på det eller ej. Fremtidsdrømme og succes er nøgleord, da John Logan befinder sig i en klemme mellem det der er rigtigt og det hans hjerte brænder for. Lagt på is er ikke kun en kærlighedshistorie, men en beretning om, hvor meget af sig selv, man kan miste i sin jagt på at glæde andre.

Alt i alt en lattervækkende roman, der både varmer om hjertet og vækker stof til eftertanke. Skal Off-Campus serien være din næste store læseoplevelse? Så køb dem her. 

Stilleleg

8345921Et uskyldigt væddemål.
Et møde mellem to forvoksede børn
med hver deres beskyttelsesværn.
En stille, insisterende og stædig kamp
for at bryde gennem værnene
og ind til det, der ligger gemt af vejen
inde bagved.

En leg om hvem der kan være stille længst.
En leg om hvem der først bryder stilheden.
En leg der ikke nødvendigvis er en leg

Dette er bagside teksten på den korte roman af Julie Clausen, som skulle vise sig at knuse mit hjerte. Aldrig har en bog vækket så mange følelser i mig. Jeg skulle aldrig have vendt den sidste side lige inden sengetid, for nu kan jeg gå grædende i seng, med en følelse af tomhed og et ønske om, at det hele ikke var så virkeligt.  Rå, barsk. Sandheden kort og kontant. Forfatteren pakker intet ind i vat, hvilket blot bringer det hele endnu længere under huden på læseren.

Når man læser en bog, så forventer man et tilrettelagt plot. Man forventer en start, en optakt og en slutning, hvilket den kække analytiker sikkert også vil være i stand til at finde i denne bog. Som hyggelæser, overrasker slutningen, for kan da umuligt allerede være slut. Det skærer dybt i hjertet, når en historie ikke får nogen egentlig ende, men blot stopper, sådan som livet nogengange gør det.

I løbet af de første sider, tænker man blot, at man er på vej ind i den klassiske kærlighedshistorie, men dette er langt fra tilfældet. Begge hovedpersoner har ting at slås med, som ingen af dem ønsker at snakke om. Efterhånden som de kæmper med at komme under huden på hinanden, bliver det hele blot endnu mere kompliceret.

Følelsen jeg havde, da jeg lagde denne bog fra mig, kan umuligt beskrives. Det er noget man er nødt til at opdage på egen krop. Fremtidige læsere skal være opmærksomme på, at det gør ondt. Forfærdeligt ondt.