
“18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for.
Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.
VALGET er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker.”
Som altid bringer Sarah Engell en dyb aktuel roman på banen. Denne gang skrevet på baggrund af nødvendighed, som resultatet af forandringer i samfundet. Denne medrivende ungdomsroman omfavner flygtningekrisens mange aspekter. Både lokalt i nærområderne, men også på Christiansborg, hvor en enkelt beslutning kan betyde liv og død. “Valget” er dog ikke blot mellem succes og samvittighed, men også mellem helhedsbilledet og enklesager.
Xenia bliver tvunget til at tage stilling til, hvor langt hun vil gå for at hjælpe en fremmed, hvilket er en øjenåbner for, hvor langt man som læser selv ville være gået. Går hun for langt? Langt nok? Eller giver hun op for hurtigt? Xenias valg udfordrer i høj grad læserens egen moral, i det roman provokerer en reaktion, samt holdning omkring emnet.
Hvor mange love vil du bryde i kampen for at ændre dem? Hvor meget vil du sætte på spil for at gøre en forskel? Roman rejser stiller spørgsmål ved den danske flygtninge politik, Danmarks rolle i krigen, men også ved menneskerettigheder, aftaler bag lyset, og den dobbeltmorale som hersker. Politik bliver fremstillet som et spil fyldt med tabere og uden egentlige vindere.
Xenia har som mange andre unge store drømme, og vælger at tage ansvaret for hele verden på sine skuldre. En byrde som det viser sig umulig at bære, for uanset hvad hun gør eller hvad hun siger, så findes der ikke en situation, hvor alle bliver glade.
Dette er en sjælden roman om ungdomspolitik såvel som almen politk, som forhåbentlig engagerer flere unge, ikke blot op til valg, men også til de små ting i hverdagen. Sarah Engell beviser endnu engang at det er muligt at gøre en kæmpe forskel, selv som enkeltperson.
Hvis ikke du allerede har givet dig i kast med Valget af Sarah Engell, så kan du købe romanen her.
Lyst til at læse andet af samme forfatter? Så anbefaler jeg 21 måder at dø her.
Denne bog er modtaget mod andmeldelse af Lindhardt og Ringhof