Sommerferien er for mange ved at slutte, hvis den ikke allerede er overstået for længst. Dagene bliver pludselig fyldt med arbejde, studier og rutiner. Forhåbentlig er der plads i rutinerne til en lille læsepause fra tid til anden.
Personligt har jeg brugt det meste af sommeren på at rejse og læse. To ting som går hånd i hånd, men alligevel kan det være svært at kombinerer oplevelser med tid i hængekøjen.
Man kan køre til mange fantastiske destinationer, men mange af os vælger alligevel at flyve. At tage et fly inkluderer, om man vil det eller ej, at tilbringe et par timer i en lufthavn. Måske har man pakket alle sine bøger ned i kufferten, der allerede er afleveret ved check-in. Måske var man klog nok til at beholde en bog i håndbaggagen. Måske har man allerede læst bogen i håndbaggagen og fortryder nu, at man ikke har noget læsestof til resten af turen. Måske er man bare super glad for at købe bøger.
Uanset hvad grunden er, så er det et must for enhver bogelsker at tjekke lufthavnens boghandel ud. Mange af bøgerne vil unægteligt være på det lokale sprog, men der vil samtidig altid være en reol med engelske bøger. Engelske bøger er ikke for alle, men for dem som elsker dem, så er det helt klart stedet at fordrive tiden.
Bøgerne i lufthavnen er nemlig ikke som i alle andre boghandlere. Bøgerne i lufthavnen favner en målgruppe så bred, at man hurtigt får øje på bøger, som den lokale boghandel på hjørnet aldrig har hørt om. Det internationale publikum forvandler altså en boghandel med bestsellere til et skattekammer fyldt med nye læseoplevelser.
Jeg har valgt at samle en række bøger, som jeg fandt meget interessante. Hvis der var plads i min taske, så havde jeg formentlig taget en eller alle med mig hjem.
-
The Art of Thinking Clearly
-
The Shortest History of Europe
-
Give People Money
-
It’s Even Worse Than You Think
-
Behave: The Biology of Humans at Our Best and Worst
-
Norse Mythology
-
Mythos: The Greek Myths Retold
-
Notes on a Nervous Planet