En analyse af E. E. Cummings’ next to god america i

Indledning

Edward Estlin Cummings, bedre kendt som E. E. Cummings, var en amerikansk digter, forfatter og maler, der levede fra 1894 til 1962. Karakteristisk for hans mange digte er hans brud på almene skriftlige konventioner. Hans baggrund som maler siges at have haft stor betydning for hans brug af typografi og andre visuelle udtryk i sin digtning. Mange af hans værker tog udgangspunkt i traditionelle former blandet med flere modernistiske træk, hvilket har resulteret i adskillige særegne digte.

 

Opsis og melos

Digtet next to of course god america i af E. E. Cummings fra 1926 tager udgangspunkt i sonettens strenge form, men adskiller sig samtidig markant fra den klassiske digtskrivning. Dette bliver tydeligt allerede fra første øjekast grundet digtets visuelle udtryk, også kaldet opsis. De første 13 verselinjer indeholder minimalt med tegnsætning, herunder enkelte apostroffer, anførselstegn og et spørgsmålstegn. Der benyttes hverken versaler ved de pronominer, som rent grammatisk påkræver det, eller ved det, der kunne have været begyndelsesbogstaver, antaget at teksten havde benyttet sig af tegnsætning. Ikke engang forfatterens eget navn er skrevet med versaler. Som det eneste sted benyttes både versaler og tegnsætning i det 14. og sidste vers.

Vender man opmærksomheden mod det lydlige, melos, så er de 14 verselinjer afgørende for klassificeringen som en sonet. Verselinjerne er i denne sonet delt op i to strofer, hvori versene er fordelt 13 + 1. Rimskemaet kan karakteriseres som værende: ABABCDCDEFGFE G. Denne sonet af Cummings benytter sig løst af det jambiske pentameter, også kaldet den jambiske femtakt. Undtagelserne er den tryksvage udgang i vers 2, 5 og 11, samt den ekstra jambe i vers 7 og 14. Den største afvigelse er dog brugen af det jambisk tetrameter i vers 8. Skanderingen er som følger:

 

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

 

◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ – / ◡ –

 

De første 13 verselinjer og derved hele første strofe præsenteres som et langt citat markeret ved brug af anførselstegn. Den 14. verselinje, altså anden strofe, er den eneste egentlige handling teksten, og er samtidig også der vi finder udtalelsens inquit: ”He spoke. […]” (vers 14). Altså bliver første strofe til det abstraktes, selve talens, råderum, hvorimod anden strofe er karakteriseret ved det konkrete behov for vand. Dette pludselige skift fra abstrakte overvejelser til en banal hverdagshandling fremstår næsten som en form for volta. Voltaen er noget som teoretikeren Hallvard Lie finder særligt vigtigt for sonetformen, og udtaler i den sammenhæng, at voltaen, ifølge ham, er et decideret krav for sonetten: ”Ignoreres helt dette kravet, mister sonettformen som sådan sin raison d’être, den blir et kunstigt rimskjema uten idémessig gehalt” (Janss og Refsum 188). Todelingen af indhold skaber i dette tilfælde et spændingsforhold mellem det talte i første strofe og det læste i anden strofe.

Selvom digtet på flere måder bryder med de klassiske traditioner, så er der alligevel gjort brug af flere klangfigurer, som skaber bro mellem de mange enkelte komponenter. Cummings gør blandt andet brug af assonans, som det kan ses i eksempelvis ”so forth oh” (vers 2), men der er også flere eksempler på allitteration, herunder ”heroic happy” (vers 10). Brugen af allitteration er særligt tydeligt i det omfattende: ”glorious name by gorry // by jiingo by gee by gosh by gum” (vers 7-8) hvor et enkelt bogstavs fonetiske egenskaber bliver udfoldet. Bogstavet J skiller sig ud, men har lydligt nogle af de samme egenskaber som G’et besidder, hvilket skaber en utrolig stærk og gennemgribende allitteration, som er svær at se bort fra. Opremsningen der indledes og fortsættes med ”by” får næsten karakter af at være et katalog af eder. Det første der sværges ved er ”gorry,” der i sin grundform betyder gud. Gud efterfølges af ”jingo” som traditionelt referer til djævlen eller fanden. De efterfølgende ord er også alle forskellige typer af exclamatio, som bliver mindre og mindre formelle jo længere fremme i verset de står. Foruden assonans og allitteration som lydligt udtryk, så benytter Cummings sig også af et onomatopoietikon i kraft af verbet ”roaring.” Verbet er en videreudvikling af det lydefterlignende substantiv ”roar,” som betegner en løves brølen.

 

Figurer og troper

Ved tidligere at benævne opremsningens katalogagtige karakter, har vi allerede taget hul på tekstens brug af de retoriske figurer, herunder gentagelsen. Dette ses eksempelvis ved ”beauty” (vers 9) og ”beautiful” (vers 9-10) hvor der benyttes et såkaldt polyptoton. Polyptoton er karakteriseret ved en gentagelse af et ord med samme rod, men i en anden grammatisk form. I dette tilfælde bliver substantivet ”beauty” gentaget i dets adjektiviske form: ”beautiful.” Ydermere gør teksten brug af et oxymoron, som det fremgår af ”happy dead” (vers 10). Selvom det ikke er umuligt at være glad i døden, så vil det for langt de fleste ikke være noget glædeligt at dø. Ydermere kan man argumentere for, at man i døden, hverken er glad eller trist. Ordet ”happy” har af natur positive associationer, hvorimod ”dead” rent historisk ikke har været andet end negativt. De to ord modsiger altså hinanden og skaber en kontrast, der underbygger digtets andre spændingsforhold.

Særligt karakteristisk for lyrik som genre er brugen af apostrofen. Digter-jeget henvender sig til hele De Forenede Stater, som det fremgår af: ”next to of course god america i // love you […]” (vers 1-2). Dette fremstår som en næsten rituel åndspåkaldelse, som giver en illusion af at digtet kan komme i kontakt med nogen, der er i stand til at svare. Derved skaber apostrofen en bro mellem fiktionen og virkeligheden. Digtet og den læsende. Apostrofen er altså i stand til at skabe sammenhæng mellem indhold og handling, da den forlanger at blive hørt. Når digtet er henvendt til hele landet, så bliver det både vigtigere og mere personligt. Brugen af apostrofen i sonetten kan være udsprunget af sonettens oprindelige funktion, som noget skrevet af en elskende til den elskede. Det er en direkte henvendelse, og en retorisk figur lige så gammel som digtningen selv, når oldtidens forfattere påkaldte sig muserne for inspiration. Lige så meget som apostrofen rækker ud og skaber kontakt, lige så meget er denne med til at ophøje det påkaldte, i dette tilfælde Amerika, til noget næsten spirituelt. Foruden henvendelsen i kraft af åndspåkaldelse, så gør Cummings i sit digt også brug af adskillige retoriske spørgsmål, på trods af, at der grundet tekstens grammatiske strukturering kun er et enkelt spørgsmålstegn. Mange af digtets vers bærer præg af forundring og søgen efter svar, men de tydeligste spørgsmål bliver stillet ved brug af interrogative pronominer, som det ses af: ”why talk of beauty what could be more beaut-” (vers 9). Her stiller han et retorisk spørgsmål, men i stedet for at finde svar, finder digter-jeget kun flere spørgsmål. Tekstens eneste spørgsmålstegn sættes ved: ”then shall the voice of liberty be mute?” (vers 13) Dette retoriske spørgsmål skaber et spændingsforhold i teksten, da Amerika som regel anses som værende et billede på friheden. Hvis frihedens stemme og ytringsfriheden sættes på lydløs, så vil dette gå imod Amerikas grundvilkår og eksistensgrundlag.

Vender man blikket mod tekstens brug af troper, så er metaforen et oplagt sted at starte. Ved at gøre brug af den grundlæggende metaforstruktur ”time moves,” skabes der billedelige beskrivelser i digtets første strofe, herunder: ”centuries come and go” (vers 4). En metafor der efterhånden er så død, at den ikke længere betyder noget særligt. Det er blevet endnu en kliché blandt de mange som talen fremfører. Foruden ”time moves” så bærer digtet også præg af andre grundlæggende konceptuelle metaforstrukturer om liv og død. Eksempelvis: ”Purposes are destinations” og ”death is going to a final destination.” Ved at have disse metaforstrukturer i baghovedet er det muligt at læse mening ind i verselinjerne: ”rushed […] to the roaring slaughter” (vers 11) og ”they did not stop to think they died instead” (vers 12). For at skynde sig må man have en destination at skynde sig hen til, og for at stoppe må man være på vej et sted hen. Det er dog på baggrund af ordet ”slaughter”(vers 11) og det foregående ”dead” (vers 10) at det bliver relevant at bringe ”death is going to a final destination” ind i billedet, da dette insinuere at destinationen er endelig, da ”slaughter” giver konnotationer til død. (Lakoff og Turner 52). Ydermere gør digtet brug af en simili, sådan som det fremgår i følgende vers: ”who rushed like lions to the roaring slaughter” (vers 11). Denne sammenligning går tilbage til ”heroic happy dead” (vers 10), og bliver derved et billede på, hvordan soldater villigt gik i døden for deres fædreland. Sammenligningen i sig selv er dog atypisk, da det er et spil på den alment kendte simili ”like lambs to the slaughter.” Denne nydannelse er med til at opretholde idéen om den tapre soldat, samtidig med at det skaber en parallel til et organiseret massemord. Uden at kalde soldaterne for slagtekvæg, så formår digter-jeg’et altså alligevel at skabe forbindelsen hos læseren.

Med apostrofen har vi allerede fastlagt at digtet henvender sig til Amerika og allerede der tillægges landet menneskelige egenskaber, idét det geografiske land i sig selv, ikke er i stand til at svare. Landet bliver ydermere personificeret, som det ses i følgende: ”thy sons” (vers 7) eftersom et land ikke er i stand til at producere afkom. Udtryk som ”fædreland” og ikke mindst idéen om et lands sønner og døtre, er dog blevet en metafor så død, at man ikke længere tillægger frasen særlig billedlig betydning. Det bliver blot et udtryk for landets befolkning.  Derudover så påtales landets samlede befolkning igen ved verselinjen: ”we should worry // in every language even deafanddumb” (vers 5-6). At bekymre sig på alle sprog er en stærk overdrivelse, og får derved næsten karakter af den ironiske hyberbole. Taget koloniseringen i betragtning bliver det dog et udtryk for at amerikanske borgere af enhver herkomst bør bekymre sig, selv dem uden sprog. Inklusionen af døvstumme skaber et spændingsforhold mellem indholdet og den manglende evne til at tale og høre. Hele første strofe er en tale i sig selv, som den døvstumme uden tolk eller mundaflæsning, ikke ville kunne følge. Ydermere har døvstumme ikke noget verbalt sprog at kunne svare tilbage med. Når de døvstumme alligevel er inkluderet i talen, så fremstår det som et udtryk for, at enhver amerikaner bør bekymre sig uanset forhold og afstamning. Digtets første strofe henvender sig direkte til enhver.

 

Syntaktiske og leksikalske karakteristika

Kigger man på digtets syntaktiske egenskaber, så er der flere potentielle hovedsætninger, men grundet den manglende tegnsætning, består digtet udelukkende af tre perioder. De to perioder i sidste vers, og den første periode fordelt over hele første strofe. Der er ingen hypotaktiske konjunktionaler i teksten og derved heller ikke nogen ledsætninger, hvilket gør hver sætning til en selvstændig enhed. På trods af at den parataktiske struktur burde gøre sætningerne ligevægtige og ikke mindst lige vigtige, så står det i stærk kontrast til talens egentlige indhold, der er fyldt med så mange klichéer at det bliver komisk. Derved fremstår talen som en næsten ophøjet ligegyldighed. De manglende ledsætninger og den lange periode i første strofe skulle man antage førte til et større brug af parataktiske konjunktionaler, hvilket ikke er tilfældet i dette digt. Det resulterer i en brudt syntaks på sætningsplan, som gør at den ene potentielle hovedsætning flyder over i den anden, hvorfor de er svære at skelne og lette at forveksle. Det skaber en strøm af ord som er svær at bremse, hvilket mimer måde hvorpå talen kører uafbrudt og indøvet. Dette gør også at de enkelte verselinjer er meget åbne.

På trods af den manglende tegnsætning og digtets metrum, så opstår der alligevel cæsur i digtet. Det mest markante tilfælde, og det eneste, der er understreget af tegnsætning er: ”He spoke. And drank rapidly a glass of water.” (vers 14). Her opstår der cæsur mellem “spoke” og “And.” Dette er formentlig resultatet af, at det er det første punktum i teksten, efter flere konsekutive verselinjer. Et andet eksempel på forekomsten af cæsur findes i verset: ”why talk of beauty what could be more beaut-” (vers 9). Her opstår der cæsur mellem ”beauty” og ”what” hvilket kan antages at være motiveret af et instinktivt behov for at stille spørgsmålstegn, selvom dette er udeladt i teksten. Altså opstår der opbrud i teksten på trods af de mange syntaktiske virkemidler benyttet for at holde det hele samlet.

Det sidste ord i en andel af verselinjerne bærer negative konnotationer. Eksempler på dette er følgende: ”worry” (vers 5), ”deafanddumb” (vers 6), ”dead” (vers 10), ”slaughter” (vers 11) og “mute” (vers 13). Den mest markante undtagelse er ”gorry” (vers 7), da dette er et exclamatio rettet mod gud. Dog er det vigtigt at påpege at ordet i sig selv er meget uformelt og normalt er forbeholdt talesprog, hvilket dirigerer et ellers højtideligt udråb i en mere almen retning. En anden undtagelse er ordet ”beaut- // iful” (vers 9-10). Et ord, der som et af de eneste, er udelukkende positivt, bliver i dette tilfælde skåret over i to og derved revet fra hinanden. Brugen af dette voldsomme enjambement er med til, meget bogstavligt, at ødelægge det smukke. Enjambementet benyttes dog også i en langt mildere grad igennem digtets første strofe. Et udpræget eksempel på dette er: ”oh // say can you see […]” (vers 2-3). Verselinjerne kan rent grammatisk læses hver for sig, men læses de sammen, så er det svært ikke at tænke på den amerikanske nationalsang. Det samme er tilfældet ved verselinjen: ”my // country ’tis of […]” (vers 3-4) som ligeledes driver læsningen hurtigt videre på trods af linjeskiftet. Dette enjambement adskiller sig dog fra det foregående ved, at man ikke nødvendigvis behøver at kende versets ophav for at enjambementet har effekt. Cummings benytter dog ikke kun enjambement ved lånte vers, men benytter det som et gennemgående virkemiddel til at binde hele første strofe sammen til en talestrøm, sådan som det fremgår af: ”america i // love you […]” (vers 1-2). Derved hænger mange af verselinjerne i første strofe sammen enten grundet associationer eller rent syntaktisk, og skaber illusionen af en vedvarende ordstrøm. Brugen af cæsur og enjambement er med til at skabe spænding mellem versenheden og syntaksen.

Foruden de syntaktiske så er også de leksikalske karakteristika af stor betydning for digtet. Kigger man på tekstens transtekstualitet, her intertekstualitet, så er det første der springer i øjnene digtets brug af den amerikanske nationalsang: ”Oh // say can you see, by the dawns early […]” (vers 2-3). Den velkendte sang bliver dog afbrudt og talen skifter retning. Hvor nationalsangen fortsætter med ”light” så kører digtet videre over i en anden national hymne kendetegnet ved linjen: ”my country, tis of thee.” Dette genbruger Cummings i sit vers: ”my // country ’tis of centuries.”(vers 3-4) Også her opstår en afbrydelse af det ellers velkendte. Det skaber noget næsten collagelignende, der danner en illusion om, at talen blot er sammensat af de elementer, som det forventes er med i en tale. Ydermere skaber det en følelse af ligegyldighed, når taleren ikke evner at afslutte sine påbegyndte klichéer. Kigger man på transtekstualitet, så er også verselinjen: ”by jingo by gee by gosh by gum” (vers 8) særlig essentiel. Her skifter det jambiske pentameter til et jambisk tetrameter, hvilket mimer lyden af soldater der marcherer. Efterligningen af en march understøttes yderligere af E. E. Cummings’ egen oplæsning af digtet.

 

Genre- og litteraturhistorisk perspektivering

Digtets kontekst er i dette tilfælde afgørende for forståelsen, eftersom det er skrevet efter første verdenskrig, og derved også under forbudstiden. Når taleren i digtets sidste vers drikker ”a glass of water” (vers 14), så er denne specificering af glassets indhold med til at understrege digtets tidslighed. Taleren følger loven, hvilket også er forventeligt af en person, som er i en position til at give en tale om patriotisme. Selve digtet forekommer dog mest af alt som en satirisk kritik af politikernes tomme taler til folket, som alle er fyldt med klichéer. Derved opstår der en performativ ligegyldighed. Talen er bare noget der skal siges, fordi det er sådan man gør, ikke nødvendigvis fordi der menes noget med dette. Når talen er fyldt med referencer, som bør skabe nationalfølelse, blandet med stærke ironiske virkemidler, så skaber det ydermere en performativ selvmodsigelse. Måden hvorpå højtideligheden er vævet sammen med petitesser og ironi, mimer en svada som alle har hørt før.

Når Cummings vælger at benytte sig af sonetformen er det med til at understøtte tekstens indhold. Ligesom talen er struktureret efter fastlagte principper, så er sonettens strenge form det også. Det er med til at understrege illusionen om, at alt er i den skønneste orden, så længe det fremstår således. På trods af dette, så følger Cummings’ sonet ikke nogen af de traditionelle sonetstrukturer. Som tidligere nævnt, så er de 14 verselinjer afgørende for klassificeringen som en sonet. Verselinjerne i next to of couse god america i er fordelt på to strofer. Altså er der ingen kvartetter, terzetter eller kupletter, sådan som det er karakteristisk for den klassiske sonet. Versene er derimod delt op i 13 + 1. De første 13 vers er direkte tale, hvoraf det sidste er handling. Denne fordeling af ord overfor handling understøtter kritikken som Cummings retter mod landets politikere.  Rimskemaet kan som nævnt karakteriseres ved: ABABCDCDEFGFE G, men den klassiske sonet struktur med kvartetter og terzetter afspejles alligevel heri, hvis man deler det op, som det fremgår af følgende: ABAB CDCD EFG FEG. Selvom man selvfølgelig ikke kan tage sig den frihed at ændre på versenes inddeling i strofer, så kan det alligevel være behjælpeligt i sammenligningen med den klassiske sonetstruktur. Kigger man på denne fremtvungne strofestrukturering af verselinjerne i kraft af deres rimstruktur, vil man kunne genkende den italienske Petrarca sonets opbygning, som følger 4 + 4 + 3 + 3. Den italienske sonet følger som regel enten rimskemaet ABBA ABBA CDE CDE eller ABAB ABAB CDC CDC, hvilket ikke minder om det vi ser hos Cummings. Kigger man derimod på den engelske Shakespeare sonet, vil man kunne finde strukturen 4 + 4 + 4 + 2, som ligger langt fra Cummings’ inddeling af rim. Dog benyttede Shakespeare sig typisk af rimskemaet: ABAB CDCD EFEF GG, hvoraf kvartetters rimstruktur bedre afspejler den hos Cummings.

Et eksempel på den engelske sonet er Sonnet 60 af William Shakespeare fra 1609, der netop benytter sig af førnævnte regelmæssigheder. I denne sonet af Shakespeare er voltaen at finde i kupletten. Selvom sonetten af Cummings ikke har samme inddeling i kvartetter, terzetter og kupletter, så afspejler placeringen af den klassiske volta sig alligevel, idet at det indholdsmæssige brud afspejles i en ændring af formen. Hos Shakespeare er dette brugen af to vers(kupletten) i stedet for fire (kvartetten) per strofe. Hos Cummings er det overgangen fra 13 vers per strofe til kun et enkelt vers. Ergo bliver denne sonet af Cummings en kombination af den italienske og den engelske klassiske sonet, hvis man kigger på rimstrukturen og brugen af volta. Der er dog betydelige forskelle i de klassiske sonetters metrik alt efter hvilket sprog de er skrevet på. Når forskellene i metrik ofte er betinget af sprogligt ophav, så skyldes det formentlig det enkelte sprogs begrænsninger og muligheder indenfor morfologi, fonetik og syntaks. Hvor den franske sonet typisk følger alexandrineren, så består det italienske versemål som regel af elleve stavelser, en såkaldt endecasillabo. Den engelske Shakespeare sonet benytter sig ofte af det jambiske pentameter, som også er det versemål Cummings læner sig op ad. Cummings har altså primært ladet sig inspirere af den klassiske engelske sonet, men har ydermere også inddraget træk fra den italienske sonet. Dog har Cummings ændret i den strenge form lige præcis nok til at gøre den atypisk. Ændringerne understreger både afvigelserne i indholdet, men læner sig ydermere også op af modernismens søgen efter noget nyt og uset. Helt overordnet bærer digtet præg af bevidstheden om meningsløshed som resultat af første verdenskrig, hvilket giver sig til kende i digtets kritiske blik på landets politikere.

 

Konklusion

I sin sonet formår E. E. Cummings alts at kombinere det traditionelle med det utraditionelle, det genkendelige med det nyskabende, samt det højtidelige med det satiriske. Cummings læner sig primært op ad den engelske sonet tradition, men har også draget inspiration fra den italienske. Når den klassiske sonet kombineres med manglende vasaler, voldsomme enjambementer, ironi og diverse andre virkemidler, som typisk høre nyere tid til, så skabes et gennemgribende spændingsforhold i digtets form, som afspejler indholdets splittelse mellem det formelle og det uformelle. Denne dualisme danner udtryk for en skarp kritik af de etablerede nationalpolitiske konventioner. Ved at nytænke sonetten og vende dens oprindelige formål på hovedet, skaber Cummings et opråb til landets politikere, som resultat af første verdenskrigs kaotiske eftertid.

Litteraturliste

  • Cummings, Edward Estlin. next to of course god america i, 1926.
  • Janss, Christian, og Christian Refsum. Lyrikkens liv: Innføring i diktlesning, 2003. Universitetsforlaget, 2005. Side 45-77.
  • Lakoff, George og Mark Turner. More than cool reason, 1989. University of Chicago Press. Side 1-56.
  • Shakespeare, William. Sonnet 60, 1609.

Når man forveksler kærlighed med en saks

nc3a5r-man-forveksler“Jeg ser på tekanden. Jeg gør det ikke. Jeg gør det ikke. Alligevel gør mine hænder det. De kan ikke lade være. Det er ikke kærlighedens skyld, det her. Det er min egen. Av, siger jeg, men fortsætter alligevel lidt for længe. Smerten skal bo her. Den skal også bo her. Jeg har for længst lært at elske den. 

Han bor ikke længere hos sin mor. Hun sagde, hun havde brug for lidt mere tid. Til at komme ovenpå. Men han kom aldrig hjem igen.
Han bor ikke længere hos sin morfar. Den stolte og stærke morfar som tog over, da hans mor gav op.
Nu bor han hos Mads i København. Mads som elsker ham.
Men han har stadig sår på hænderne, og når han ser sig i spejlet, ser han sin mor.”

Når man forveksler kærlighed med en saks er en ungdomsroman af Tomas Lagermand Lundme, der griber fat i de sår på sjælen, der aldrig helt får lov at blive til ar. Tomas Lagermand fængsler sin læser i en beretning om smerte og afhængihed. Dette er ikke nogen hyggelig ungdomsroman, som bringer et smil frem på læben. Tværtimod er det en hjerteknusende fortælling om aldrig nogensinde at føle sig god nok til at fortjene lykken. Det er en fortælling om at ødelægge sig selv, fordi det er det eneste man kender til.

Denne læseoplevelse er så utrolig stærk og barsk, selvom den ikke engang rammer de tohundrede sider. For hver side at plettet af tårer, blod og smerte til det punkt, hvor man kan mærke ubehaget helt ned i maven. Men denne smerte er ikke fremmed for nogen af os. Vi kender den alle sammen. Netop derfor er Når man forveksler kærlighed med en saks så ufattelig vigtig en tilføjelse til dansk litteratur.

Denne forfærdeligt ærlige og uendeligt triste roman behandler ikke blot et enkelt ulykkeligt tilfælde, men tvinger tværtimod problemstillinger som misbrug, seksualitet, identitet og ikke mindst dyrkelsen af selvdestruktion frem i lyset. Netop derfor er bogen så ubehagelig. Netop derfor er bogen så vigtig. Der er ikke pyntet på noget som helst. Der er ingen kringlede sætninger eller tomme metaforer. Der er kun livets smerte og længslen efter denne.  Lige indtil de små glimt af overvældende lykke gør livet værd at leve.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

15097160-15kulboger-080735jpg

9. November af Colleen Hoover

9. november er en rørende og romantisk fortælling om at finde kærligheden og komme overens med de ar, livet giver, af forfatteren til Forbandede kærlighedMåske en dag og Det ender med os.

Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet?

I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år – uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben – på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde.”

Hvis man ikke kender til Colleen Hoover så er dette ikke den første af hendes bøger man skal give sig i kast med. Man skal kende hende for at vide hvad hun prøver på at sige. Hvis ikke man kender til hendes værker, så fremstår 9. November ikke som et pragteksemplar. Der er flere problematiske aspekter i deres forhold, som man let kan misforstå eller fejltolke, hvis ikke man ved, at hun mener det godt. På en måde er det bogens største fejl: at man ikke bare kan læse den og nyde indholdet, men er nødt til at være opmærksom på, hvad hun gør og hvorfor. Vil man læse romanen som to mennesker, der hjælper hinanden ud af deres sorger, så kommer man til at nyde den. Hvis man derimod er opsat på at hænge sig i de ting som kan misforståes og fejlfortolkes, så er der langt til sidste side.

9. November udkom for første gang i 2015 og allerede året efter udgav hun It Ends With Us, som næsten fungere som et statement i forhold til den negative modtagelse 9. November mange steder har fået. Colleen Hoover ønsker ikke at promovere usunde forhold eller romantisere andres lidelser. Tværtimod.

Vi har set princippet hundrede gange før. Det med kun at mødes en gang om året. Jeg var ret skeptisk overfor konceptet i starten, men det bliver hurtigt klart, at Colleen Hoover er bevidst om sin brug af klichéer og ligefrem gør det til en drivkraft i fortællingen. Når det så er sagt, så er det vigtigt for mig at understrege, at selvom man føler at alle kærlighedshistorier er de samme, og at de alle bygger på samme sten, så er Colleen Hoover i stand til at nyskabe, nytænke og ikke mindst medrive sin læser i sådan en grad, at man alligevel sidder med en klump i halsen.

Pssst. Hvis ikke du har læst Forbandede Kærlighed, så gør dig den tjeneste at læse den bog først, da 9. november indeholder en lille gæsteoptræden og potentiel spoiler.

Køb bogen her.(reklamelink)

The Twelve af Justin Cronin

51RibZ0AbHL._SX321_BO1204203200_

“The eagerly anticipated sequel to the global bestseller The Passage, soon to be an epic drama on Fox from writer Elizabeth Heldens and executive producer Ridley Scott.

THE TWELVE

Death-row prisoners with nightmare pasts and no future.

THE TWELVE

Until they were selected for a secret experiment.

THE TWELVE

To create something more than human.

THE TWELVE

Now they are the future and humanity’s worst nightmare has begun.

THE TWELVE

The epic sequel to THE PASSAGE”

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Justin Cronin er genial. Med sit fantastiske univers, formår han at rive sin læser med på et eventyr som overgår alt. Med forskellige synsvinkler fra både helte og heltinder, skurke og ikke mindst alle de karakterer ind imellem, så formår han at skabe et utroligt nuanceret blik på en verden i opløsning. Bogen er lang. Personerne er mange. Nogle gange glemmer man hvem, hvad og hvorfor, men selv når man er mest i tvivl om, hvad der sker, så kan man ikke andet end at føle sig drevet frem mod slutningen.

Selvom jeg elskede The Passage, så indrømmer jeg gerne, at det i første omgang var The Twelve jeg havde fået øje på i boghandlen den dag. Det var bagsiden på The Twelve som gjorde, at jeg bare måtte i gang med denne serie. Faktisk var jeg ret forvirret, da det gik op for mig, at The Twelve var en efterfølger, men så var der jo ikke andet for, end at finde den første bog i rækken og tage den med hjem også. Det er efterhånden længe siden jeg købte dem, og i mellemtiden er de blevet oversat til dansk og en TV-serie ruller over de amerikanske skærme. At dømme efter traileren så har serien taget sig en masse kunstneriske friheder, som jeg personligt ikke bryder mig om, men det kan være at det blot er dårligt trailer arbejde.

Uanset hvad, så er en ting klart. Hvis du elsker dystopi, anti-helte og menneskeforsøg, så er denne serie noget for dig.

Du kan købe serien her. (Reklamelink)

Har du ikke læst den første? Se min anmeldelse her:
The Passage

4 danske digtsamlinger du bør læse

Bier dør sovende af Morten Søndergaard

bier-page“Bier dør sovende er Morten Søndergaards lyriske gennembrudsværk fra 1998 og en nyklassiker i dansk poesi. Samlingen består af et indledningsdigt og fem længere suiter af digte. Ord fra fysikkens, matematikkens, biologiens og astronomiens verden blander sig med hverdags sprog og mytologiske figurer. Det er en eksistentiel digtning der undersøger de store begreber som erindring, død og tid og lader dem folde sig ud dialog mellem poesi og videnskaben. du siger bier dør sovende, nej de styrter til jorden ramt af en hjerneblødning, der er formodentlig honning inde i væggen og de kommer tilbage år efter år”

En kreativ digtsamling med et videnskabeligt twist på ordleg og ikke mindst symboler. Det er en fordel hvis man kan huske det man lærte i skolen, da det på mange måder skaber en langt dybere forståelse for værket. Værd at læse, hvis man mangler stof til eftertanke. Du kan købe digtsamlingen her.

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø af Tove Ditlevsen

der20bor20en20ung20pige20i20mig2c20som20ikke20vil20dc3b8“”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” er en samling af Tove Ditlevsens bedste og absolut smukkeste digte. Samlingen indeholder digte fra hele hendes forfatterskab og består derfor af klassikere såvel som mindre kendte tekster.

“Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” er  udgivet af Gyldendal i 2017 i anledningen af Tove Ditlevsens 100 års fødselsdag. Digtene er nøje udvalgt af forfatteren Olga Ravn, som også har skrevet bogens efterord.”

Denne digtsamling er fyldt med melankolske overvejelser om livet, døden, kærligheden og hadet. Med fokus på samfundets top og bund, samt en hjerteskærende beretning om livet når det gør allermest ondt, samt et liv dedikeret til selvdestruktiviteten. Køb bogen her.

Livets hastighed af Michael Strunge

f481cab6-f258-4c40-a58d-5b817ad68a92_1498985688“En 20-årig Micael Strunge debuterer med digtsamlingen Livets hastighed i 1978; en samling, hvori digtene drives frem af trangen til forandring. De 35 digte deler sig i tre, hvor nogle behandler temaet tid og rum, nogle udgør en frise samt 21 digte skrevet gennem gymnasietiden.

De fleste kender ham af navn, men hvor mange har egentlig læst hans debutdigtsamling? De færreste jeg kender i hvert fald. Selvom den efterhånden har et par år bag sig, så er den endnu aktuel, ungdommelig og fortryllende i sin melankolske leg med ord. Du kan købe bogen her.

Ud af natten af Michael Strunge

_9788702194135“Ud af natten fra 1982 fokuserer på livet og den digteriske skabelse. Der hersker en dualisme i det, at mange af digtene udspiller sig om natten, men med metaforer og symboler der er fulde af lys.”

Den danske punk poet har udgivet adskillige samlinger, og jeg kunne uden problemer nævne et par stykker. Dog vil jeg gerne fremhæve denne stille hyldest til kreativiteten, melankolien og inspirationen. Ud af natten dyrker alle de elementer som får os til at stoppe op, og undres. Køb bogen her.

Har du allerede læst disse? Så tjek evt. nogle af følgende digtsamlinger ud.
Melankolsk monolog
Knæk
Ming
Sjælestorm

World Reading Challenge

ella-jardim-669966-unsplash
Photo by Ella Jardim on Unsplash

Er du træt af kun at læse bøger der foregår i USA eller københavn? Eller ønsker du bare at prøve noget nyt? Uanset grunden, så kan du udvide din horisont markant med World Reading Challenge, som er udarbejdet af Taleway. Giv dig selv en udfordring og stød på uventede læseoplevelser!

På trods af titlen på denne læseudfordring, så er det langt fra alle lande der er repræsenteret. Selvom dette selvfølgelig er ærgeligt, så er der alligevel ikke nogen tvivl om, at denne liste, vil tage dig steder hen, som du formentlig aldrig før har været.

46060556_10217299725581998_414422111650578432_o.jpg

Vores kemiske hjerter af Krystal Sutherland

“Til dig, der elskede Fordelene ved at være en bænkevarmer, Paper Towns og En flænge i himlen.

Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg?

Vores kemiske hjerter er en uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse, knuste hjerter og de gyldne tråde, der formår at væve dem sammen igen.”

Videnskaben og filosofien er i centrum, når Henry Page forsøger at gennemskue hvad kærlighed egentlig er, og om livet overhovedet har en mening. Selvom bagsideteksten lægger op til en romantisk fortælling, hvor kærligheden i sidste ende sejr, så er det langt fra det man får. Denne roman er brutal, hudløs og ægte, på en måde som burde præge langt flere ungdomsbøger.

I Vores kemiske hjerter er der nemlig intet, som er simpelt. Det er en fortælling om traumer, sorg og ikke mindst virkelighedens spøgelser. Hvis ikke man undervejs i læsningen får en klump i halsen, så er det enten fordi man er følelseskold eller ikke forstår sig på sorg.

Grace er en personificering af sorg og ulykke. Henry er en personificering af vores ønske om, at alt ødelagt kan sættes sammen igen. Vores kemiske hjerter er ikke en roman for sarte sjæle. Det er en roman som tvinger sin læser til at se hverdagens brutalitet i øjnene.

Ser man bort fra det følelsesmæssige aspekt, så skal det siges at Krystal Sutherland har formået at fange essensen af ungdommens behov for nørderier. Igennem bogen hører man nemlig ikke blot om det daglige arbejde på skolebladet, men romanen er spækket med referencer til alt fra Star Wars til Harry Potter til Game of Thrones. Det er en læseoplevelse udover det sædvanlige, og denne overvældende intertekstualitet er garanteret guld for enhver med en indre eller ydre nørd.

Kan du ikke vente med at komme i gang med denne fantastiske læseoplevelse? Så kan du købe bogen her. (reklamelink)

screen-shot-2017-02-21-at-16-13-20

Hold om mig af Jennifer L. Armentrout

“Tredje og afsluttende bog i den hotte og romantiske new adult-serie WAIT FOR YOU.

Calla på 21 år er aldrig blevet kysset, hun har aldrig set havet, og hun har aldrig været i en forlystelsespark.

Men som barn så hun ting, et barn aldrig skal se. Hun har stadig psykiske og fysiske ar efter et liv med sin ustabile mor, Mona, – og hemmeligheder, hun holder fra alle, også sine nære venner på college.

Da hun opdager, at Mona har stjålet hendes collegepenge og oparbejdet en kæmpe gæld i hendes navn, er Calla nødt til at tage tilbage til den lille by, hun troede hun havde forladt for altid, for endnu engang at tage sig af sin mors problemer. Men da hun ankommer til morens bar, er hun forsvundet, og ingen ved, hvor hun er.

I stedet finder hun den sexede og intense Jackson James, som giver hende et job og hjælper med at lede efter Mona. Han gør det klart, at han er stærkt tiltrukket af hende, men at han måske også ønsker lidt mere … Men før Calla kan åbne op og lade ham komme ind på livet af sig, må hun komme overens med sin smertefulde fortid.”

9788711693186

Jeg har endnu engang været så heldig at modtage en litterær godte fra LOVEBOOKS. Denne gang er det tredje bind i WAIT FOR YOU serien.

Hold om mig, er en fortælling om de løgne vi fortæller os selv og ikke mindst hinanden. Det er en fortælling om de byrder vi påtager os, og de byrder vi pålægger andre. Selvfølgelig handler bogen om kærlighed, men som sine forgængere så er det langt fra en sukkersød fortælling. I et forsøg på at skaffe de penge tilbage som hendes mor stjal fra hende, så bliver Calla hurtigt rodet ind i sin mors spind af stoffer, gæld og kriminalitet.

Hold om mig, viser på samme måde som Vent på mig og Bliv hos mig, at alle bære rundt på hemmeligheder og ar, som ingen andre kender til. Armentrout er vigtig indenfor New Adult litteraturen, fordi hun ikke er bange for at vise at mennesker er uperfekte. Vise at virkeligheden ikke blot er barsk, men samtidig kan være fortryllende, hvis man dedikerer tilværelsen til de rigtige mennesker.

Forlaget kalder det for den tredje og afsluttende bog i WAIT FOR YOU serien. Kigger man nærmere på forfatteren, så vil man dog hurtigt indse, at det langt fra er tilfældet, da der findes adskillige andre bøger i serien. Bøger som jeg inderligt håber at de beslutter sig for at oversætte. Hvis ikke, så tager jeg dem gerne på engelsk, blot for at fortsætte fortællingen om modige unge kvinder og deres møde med den forhåbentlig eneste ene.

Du kan købe bogen her. (reklamelink)

A Room of One’s Own af Virginia Woolf

51K5QCF5BXL._SX312_BO1204203200_

“A Room of One’s Own is an extended essay by Virginia Woolf. First published on 24 October 1929, the essay was based on a series of lectures she delivered at Newnham College and Girton College, two women’s colleges at Cambridge University in October 1928. While this extended essay in fact employs a fictional narrator and narrative to explore women both as writers of and characters in fiction, the manuscript for the delivery of the series of lectures, titled Women and Fiction, and hence the essay, are considered non-fiction. The essay is seen as a feminist text, and is noted in its argument for both a literal and figural space for women writers within a literary tradition dominated by patriarchy.”

A Room of One’s Own af Virginia Woolf er stadig den dag i dag relevant. Ikke blot for litteraturen, men for hele den måde vi opfatter forfattere og kvinder på. Den kendte forfatterinde er medstifter af Bloomsbury-gruppen og var sin egen hårdeste kritiker. Hun led af tilbagevendende depressioner, og endte med at tage sit eget liv i frygt for 2. verdenskrigs udbrud. Hun var en plaget sjæl, men ikke desto mindre genial og forudseende.

Hun er kendt for sine essays og det er bestemt ikke uden grund. A Room of One’s Own opstår som resultatet af en masse overvejelser omkring kvindens rolle i verdenshistorien. Woolf gør sig kløgtige observationer og stiller kyndige spørgsmål om, hvorfor det lige præcis er manden, som har præget videnskaben. Ikke fordi kvinder ikke kan, men fordi selv de klogeste kvinder aldrig var lige så troværdige, som de mest idiotiske mænd. Nogle kalder hende ekstremt feministisk. Andre kalder hende realistisk. Uanset hvad man mener, så gør hun sig vigtige tanker om sit køn, sin rolle i historien, og ikke mindst om, hvad det vil sige at være en god forfatter. Undervejs kommer Woolf med hårde sandheder og  komiske indslag, så selvom det bestemt er en tungere læseoplevelse, så keder man sig sjældent.

Dette essay er skrevet til enhver kvinde, forfatter, kunstner eller blot intellektuel sjæl, som ønsker at blive klogere på sig selv, på omverdenen og på sine kår.

Du kan købe værket her. (reklamelink)

Læs dig igennem USA! – Reading Challenge

tabea-damm-579138-unsplash.jpg
Photo by Tabea Damm on Unsplash

Mange bøger foregår unægteligt i USA, men samtidig er der også mange bøger, som omhandler de samme stater. Hvis du alligevel læser en del amerikanske bøger, hvorfor så ikke tage på det ultimative roadtrip? Read Your Way Across the US! Det handler ganske enkelt om, at læse en bog, der handler i hver af USA’s stater. Hvis bogen foregår forskellige steder, så må du vælge dén stat som er mest fremtrædne eller den som bogen begynder i. Kom i gang med at udvide din horisont, ved at læse dig igennem USA. Kopiér følgende liste af stater, eller lav din egen.

Alabama

Alaska

Arizona

Arkansas

California

Colorado

Connecticut

Delaware

Florida

Georgia

Hawaii

Idaho

Illinois

Indiana

Iowa

Kansas

Kentucky

Louisiana

Maine

Maryland

Massachusetts

Michigan

Minnesota

Mississippi

Missouri

Montana

Nebraska

Nevada

New Hampshire

New Jersey

New Mexico

New York

North Carolina

North Dakota

Ohio

Oklahoma

Oregon

Pennsylvania

Rhode Island

South Carolina

South Dakota

Tennessee

Texas

Utah

Vermont

Virginia

Washington

West Virginia

Wisconsin

Wyoming