Læser du for meget til at læse op?

Skærmbillede 2017-09-21 kl. 15.59.51
Dette indlæg er sponsoreret af studido.com

Hos Studido.com mener de at privat lektiehjælp er en universal ret. Derfor har de lanceret en platform, hvor sprogkyndige kan hjælpe de knap så sprogkyndige og de matematiske genier kan træde til, når det kniber med andengrads-ligninger. Idéen er at samle eleverne om et digitalt mødested med et simpelt pointsystem, hvor eleverne indbyrdes hjælper hinanden. Mathias kan altså nemt hjælpe Maria på årgangen under sig med lektierne i matematik, og når Mathias pludselig selv får brug for en tutor, kan en ældre elev træde til. Eleverne tjener point, så den ene tjeneste bliver den anden værd. Det er smart fordi man også lærer noget ved at undervise andre – og så påvirker vi eleverne til at tage et socialt ansvar for hinanden.

Forfatterspirer og bogorme har en tendens til at falde i staver i et fiktivt univers. Derfor er det heller ikke altid at man får det hele med i undervisningen, da man ikke lige nåede at læse slutningen af kapitlet hjemme. Misser man noget essentielt i skolen, så er det med studido.com let at indhente det forsømte. Siden er langt mere end opgaver og kedelige facitlister, da den også rummer små spil, som man kan benytte sig af, når hovedregning bliver lidt for kedeligt. I disse spil indgår forskellige opgaver man skal løse for at avancere i spillet. Det betyder at man opnår succesoplevelser samtidig med at dine forældre måske kan overtales til at du må bruge bare lidt mere tid på internettet.

Pssst. Jeg har hørt en lille fugl synge om at nye medlemmer kan deltage i en konkurrence om 1 års gratis premium-lektiehjælp-adgang, ydermere tilbydes alle plads på deres eftertragtede biograf-venteliste, idet de løbende inviterer til gratis film.

Sådan tackler du et afslag

Når man sender noget ind til et forlag, så er det som regel med sommerfugle i maven og en forventning om et positivt resultat. Nogle gange bliver man mødt med en glædelig nyhed, men andre gange er det knap så sjovt, når forlaget tager kontakt og bringer et afslag. Jeg kommer her med 5 gode råd til hvordan man skal håndtere et afslag og hvilke tanker man kan gøre sig efterfølgende.

Et afslag betyder ikke din historie er dårlig. Faktisk er der uendeligt med muligheder for hvorfor lige præcis dit manus ikke blev valgt, og det er vigtigt at du overvejer årsagerne bag i stedet for at se dig sur på forlaget.

Selv de bedste har fået afslag. Mange af de største internationale forfattere er blevet afvist af op til flere forlag inden de blev udgivet. Det er ikke altid at forlag indser hvilken perle de sidder med.

Et afslag er en mulighed for at forbedre sig. Selvom et afslag ikke betyder at dit manus er dårligt, så er det altid en mulighed for at kigge ind mod sig selv. Der er altid plads til forbedringer uanset hvor færdigt du selv mener at dit projekt er.

Prøv igen. Der findes andre forlag end det som har afslået dig, og ingen andre end dig selv forhindre dig i at prøve et andet forlag.

Opgiv ikke håbet. Hvis du opgiver dig selv, så giver du ikke et andet forlag mulighed for at tro på dig. Op på hesten igen. En eller anden dag skal det nok lykkedes.

Karakterer: 5 hurtige

Jeg er næsten sikker på at jeg har sagt det før, men et godt plot er intet værd uden veludviklede karakterer. Det er simpelthen fundamentet for, hvorfor historien udvikler sig sådan som den gør, uanset om man er opmærksom på dette eller ej. Så her er 5 hurtige tips til at skabe en ny karakter eller viderudvikle en allerede eksisterende person.

Tag udgangspunkt i nogen du kender
Det er altid lettere at skabe en karakter, hvis ikke man rigtig behøver at løfte en finger. Tag udgangspunkt i nogen du kender og tilføj derefter de ingredienser, som gør din veninde til en heltinde. Særligt når det gælder udseendet er det let at benytte sig af sine venner, for disse glemmer man ikke hvordan ser ud. Man glemmer heller ikke undervejs at de er vegetarer eller bider negle, eftersom man kender disse personer ud og ind.

Støt dig op af billeder, men bring dem ikke med ind i historien
Når vi nu alligevel er ved udseendet, så er det også en let metode at støtte sig op af et billede. Dog er det vigtigt at huske på, at det ødelægger læseoplevelsen at bringe selve billedet ind i historien. Beskriv i stedet billedet. Fortæl dine læsere om karaktererens bløde krøller og måden hvorpå deres næse slutter i en sød lille bølge. Dette gør fortællingen langt mere levende. Husk dog på ikke at give alt for mange detaljer på en gang, da læseren ellers let kan blive skræmt væk.

Vi har alle dårlige vaner
Folk begår ofte den fejl når de laver karakterer, at de glemmer mange af de små detaljer, som gør os individuelle. Overvej at give din karakter en vane. Ryger de? Bider negle? Lukker de aldrig døren ud til badeværelset? Det er disse ting som virkelig er med til at forme en person.

Ingen er perfekte
Foruden dårlige vaner,  så er det vigtigt at huske på, at selv fiktive karakterer begår fejl fra tid til anden. Ingen ved altid hvad de skal stille op eller ved alt om altid for den sags skyld. Det er okay at gå ind i en dør eller glemme sin mors fødselsdag. Det er okay at komme op at skændes over noget åndssvagt, for nogle gange jogger vi alle sammen i spinaten.

Nogle gange ved man ikke hvorfor tingene sker
Dine karakterer ved ikke hvad du ved. De ved ikke, hvad der sker når de vender ryggen til. De ved ikke hvilke tanker der går gennem hovedet på andre, medmindre vedkommende altså er tankelæser. Når man besøger et nyt hus, så ved man ikke nødvendigvis hvor toilettet er henne ect. Dette er gældende for både de små og store ting. 

Hvilke huskeregler benytter i selv, når i skaber en ny karakter?

Stormfulde Højder

ItemImage

Jeg har endelig fået genlæst en af mine absolute yndlingsbøger. Nemlig den tragiske roman Stormfulde Højder, som er skrevet af Emily Brontë. Mange kalder det for den mest romantiske historie efterfulgt af Romeo og Julie, men den påstand har jeg aldrig brudt mig særlig meget om. Ganske vidst er bogen romantisk på sit eget plan, men det gotiske og hævnlystne i romanen er ikke til at overse. Nej. Stormfulde Højder er ikke en kærlighedsroman. Det er en roman om ondskab, hævn og hvad had kan gøre ved et menneske.

I gennem tiden har jeg fået på fornemmelsen at mange kender bogen, men at kun få hardcore læsere reelt ved hvad den handler om. Kort fortalt er Stormfulde Højder historien om et familiedrama der udspiller sig igennem tre generationer. Alt sammen genfortalt af et tyende, som har arbejdet for familien længe.

Hovedpersonerne i denne fortælling er Cathrine Earnshaw og den forældreløse Heathcliff. De to vokser op på heden i det barske landskab. To vilde sjæle, der ikke aner at grænser overhovedet findes. De egoistiske, temperamentsfulde og uden medfølelse. De to er uadskillelige lige fra barnsben. Alt for hurtigt rammer virkeligheden dem dog, da komplekse problemstillinger som ægteskab, dødsfald og datidens normer for passende opførsel rammer dem som et bat rammer en tennisbold: Hårdt.

Selvom historien udspiller sig over tre generationer, så drejer handlingen sig aldrig langt væk fra forholdet mellem Cathrine og Heathcliff. Det er svært at gå yderligere i dybde med handlingen uden at ødelægge oplevelsen, men lad mig slå fast at det er en grusom og virkelighedstro verden.

5 hurtige tips til læseren med skilte forældre

Som skilsmissebarn er der ufatteligt mange ting at tage højde for. Endnu flere når man har en hobby, som er svær at tage med sig rundt uden at tasken bliver forfærdeligt tung. Da jeg selv er vokset op i tre forskellige hjem, så har jeg igennem årene draget mig nogle erfaringer, som jeg vil dele med jer.

Flere slags af samme bog
For mig var det letteste helt klart at have flere eksemplarer af samme bog, selvom det umiddelbart virker som spil af penge. Dette er primært henvendt til den engagerede læser, som læser flere bøger på en weekend end man kan have i tasken. Dette var særligt nyttigt eftersom jeg ikke kunne vente flere dage på at læse resten af romanen, men heller ikke havde plads til bogen i skoletasken. Et hvert skilsmissebarn der benytter skoledagen, som skillevæg har prøvet at slæbe adskillige tasker med i skole, og det er bare ikke fedt!

Husk sidetallet
Når du nu har anskaffet dig flere eksemplarer af den samme bog, så er det selvfølgelig vigtigt at du husker hvor langt du er nået. Da jeg var mindre og smartphones ikke helt var brudt igennem, skrev jeg ofte sidetal på min arm sammen med reminders om diverse lektier. Nu har man heldigvis mulighed for blot at tage et billede af sidetallet eller opdatere sin Goodreads.

Pak hensigtsmæssigt
Personligt er jeg meget øm omkring mine bøger, og jeg kan næsten ikke bære det, hvis en side bliver krøllet. Nogle elsker, når deres bøger er tydeligt læste, men den bølge er jeg aldrig sprunget på. Har man det som mig, og er tvunget til at pakke sine elskede bog ned, så er det mest sikre at placere sine bøger, så de ikke er i stand til er flytte sig eller andet er i stand til at hamre ind i dem. Denne gøres bedst ved at lægge dem mellem sit tøj, i bunden af tasken eller lignende.

E-bøger og lydbøger
Den letteste måde at undgå tunge tasker og krøllede sider er helt at undvære sine bøger. Eller medbringe dem digitalt. MP3-afspillere, computere, tablets, telefoner og mange andre former for elektronik er i stand til at læse e-bøger og lydbøger, hvilket er en kæmpe fordel for dem der gerne vil have en let taske. For én digital bog vejer ikke mere end ti. Det eneste det kræver er hukkommelse. Mange elsker at have en bog i hånden, men en digital bog er helt klart at foretrække frem for ingen bøger.

Mere end én af gangen
Det er meget vigtigt at huske, at det ikke er jordens undergang, hvis du glemmer en bog hos den ene part. Det er selvfølgelig træls, og det er ikke altid at man har mulighed for at komme over og hente denne. Dertil er det vigtigt at huske, at det er helt i orden at læse flere bøger på én gang.

eReolen Global

Er du helt vild med engelske bøger? Er du helt vild med e-bøger og lydbøger? Hvad i al verden laver du så på min blog, når du kan være på eReolen Global ?

eReolen Global er et tiltag af landets biblioteker. Det fungerer præcis lige som et fysisk bibliotek udover at du ikke behøver, at bevæge dig ud af sengen. Smart ikke? Det synes jeg i hvert fald. eReolen er let at finde rundt i, og det er muligt at lave huskelister, og sortere sine titler efter hvilke der er hjemme. Man kan foretage reservationer på op til to titler af gangen. Ydermere så kan du låne 2 bøger af gangen, der først skal afleveres efter 30 dage. Massere tid til at læse!  For at det ikke skal være løgn, så er der faktisk også en masse titler, som altid ligger frit tilgængeligt på eReolen Global. Hvis ikke du er helt så skarp til engelsk så kan du selvfølgelig også bare nøjes med at logge ind på eReolen.dk.

Uanset hvad så er det 100% gratis! Ja du hørte rigtigt. Digitale titler helt uden omkostninger. Det lyder næsten som en dårlig reklame, men det passer altså. Det kræver blot at du registrerer dig som låner hos dit lokale bibliotek. Dette kan du gøre ved at møde op i egen høje person. Hvis du derimod foretrækker at blive hjemme, så har langt de fleste af landets biblioteker en mulighed for, at lade dig oprette dig på deres hjemmeside. Dette kræver i nogle kommuners tilfælde nem-ID så helt nemt er det alligevel ikke.

Når man først kommer i gang, så er det til gengæld også lige til. Personligt vil jeg i hvert fald gøre brug af denne service, selvom jeg foretrækker at have en bog i fysisk form. Om ikke andet, så er det lettere at have en e-bog med i tasken frem for Game of Thrones.

Boy Meets Boy

23228

Titel: Boy meets Boy
Forfatter: David Levithan
Genre:
Drama / Komedie
Stjerner: 5/5

Fra det øjeblik Paul ser Noah for første gang, så er der ingen vej tilbage. Det er starten på en romance, der tager dem begge med storm. Selvom man har travlt med fremtiden, så er det ikke muligt at flygte fra sin fortid, hvilket både Paul og Noah hurtigt må indse.

I modsætning til mange andre romaner der omhandler homoseksualitet, så er problematikken i denne roman hverken homofobi eller hate crime. Vi befinder os i en by, hvor cheerleaders ankommer på harleys og skolens fodboldstjerne er transkønnet, hvilket er en forfriskende læseoplevelse. Bogen bliver ofte kritiseret for denne “urealistiske” fremstilling, hvortil forfatteren blot svarer “Men hvorfor er det så urealistisk?”

På trods af at det ikke er en bog på flere hundrede sider, så har forfatteren formået at udnytte pladsen fornuftigt. Flere gange gennem bogen fandt jeg mig selv med hånden for munden i chok eller med tårerne trillende ned af kinderne. Det er kun få bøger der kan fremkalde den slags følelser, hvilket ikke må undervurderes.

Har du endnu ikke læst Boy meets Boy, så har du en forunderlig oplevelse til gode.

Værd at vide: Brontë Søstrene

I mange århundrede har kærlighedsbåndet mellem mennesker givet inspiration til adskillige fortællinger, digte og andre former for kunst. Selv i de mørkeste litterære perioder er kærligheden blevet skildret om end ikke altid positivt. Fra 1500-tallets Shakespeare til nutidens Jojo Moyes har kærligheden været i centrum, som den var det før og fortsat vil være. For så egoistisk som mennesket er, så er der ikke noget, som optager os mere end vores egne følelser og Brontë søstrene er ingen undtagelse.

Emily, Charlotte og Anne Brontë(1818-1848) var blot tre ud af fem præstedøtre i en søskendeflok på seks. Moderen, Maria Branwell, døde i 1821, hvilket førte til at alle døtrene blev sendt på kostskole kort tid efter, hvilket bidrog til deres uddannelse. Efterfølgende modtog de undervisning af deres fader, som foruden præst også var forfatter. Det var en kombination af isolationen på præstegården midt ude i heden og deres høje sprogfærdigheder, der førte til søstrenes skriverier.

Faderens præsteerhverv gav ingen formue og med de mange døtre, var den eneste mulighed for kvinderne, at arbejde som guvernanter. De fulgte faderens ønske, men da Charlotte og Emily ikke trivedes i erhvervet rejste de til Bruxelles for at udvikle sine sprogkunstskaber med henblik på at åbne en skole på præstegården. I mellem tiden havde deres eneste bror ødelagt familiens ry, hvilket gjorde dette umuligt.

I stedet hengav de sig til deres passion for at skrive. I 1846 udgav Emily Brontë en digtsamling sammen med søstrene Charlotte og Anne Brontë. Selvom de kun solgte to eksemplarer, så fik de gode anmeldelser. De var dog nødsagede til at bruge de kønsneutrale pseudonymer Currer(Charlotte), Ellis(Emily) og Action(Anne) Bell. Pseudonymerne var et middel de benyttede sig af, for at blive dømt på deres værker og undgå kritik af deres køn, da forfatterbranchen blev ikke anset som værende passende for kvinder dengang.

Brontë-søstrene var blandt de største kvindelige forfattere i den højvictorianske litteratur(1830-1880). Perioden var særligt påvirket af manglen på mænd, som resultat af Napoleonskrigene. Dette både tillod og tvang flere kvinder at komme frem i lyset.

Der fandtes i den højvictorianske litteratur tre undergenre indenfor den dominerende dannelsesroman. Ægteskabsromanen, der havde ægteskab som det endelige mål. Emancipationsromanens mål var frigørelse og indeholdte ofte en aktiv kvindefigur. Guvernanteromanen tager fat i den selvforsynende kvinde, der ikke var nødsagede til at blive gift for at kunne forsørge sig selv. Altså er den højvictorianske litteratur særligt præget af kvindernes mulighed for at komme til ord, hvilket bøger som Jane Eyre og Stormfulde Højder er gode eksempler på.

Selvom Emily Brontë kun nåede at udgive en enkelt roman før sin død, så har den sat sit præg på den litterære historie. Man kan kun sige det samme om hendes søstre Anne og Charlotte Brontë, der hver især har udgivet flere romaner. Den mest kendte af de to var uden tvivl den ældste søster; Charlotte Brontë, som udgav bogen Jane Eyre samtidig med Stormfulde Højders udgivelse.

Også Jane Eyre er typisk for den højvictorianske litteratur, i kraft af at den forældreløse heltinde Jane Eyre, som bogen er opkaldt efter, på trods af sin hårde opvækst, bliver en dygtig og eftertragtet guvernante. Altså er Jane Eyre en guvernanteroman, som er en af de største og vigtigste genre indenfor dannelsesromaner på tiden.

Hendes arbejde giver hende en frihed til at gifte sig af kærlighed frem for af nød i og med, at hun kan forsørge sig selv. Kort forinden sit bryllup viser det sig dog, at hendes kommende husbond allerede har en kone, om end han ikke vil kendes ved hende, da hun er blevet sindssyg, og han har måtte låse hende inde.

Som det ses i Stormfulde Højder, så har også denne roman en stærk kvindelig hovedrolle der kræver respekt og ordentlige forhold. Altså er hovedpersonen i stand til at afvise ægteskabet. Da de flere år senere alligevel finder sammen, så er han blevet blind, og det er derved Jane der står for det overordnede i huset i mange år.

Modsat Stormfulde Højder så ender Jane Eyre og søstrenes andre romaner betydeligt mere lykkeligt, selvom de ikke er mindre grusomme i deres skildring af, hvad man er villig til at gøre for de man elsker. Emily led en tidelig død og at dømme efter hendes roman, så var hun klar over at livet langt fra var retfærdigt i sidste ende, sådan som hendes søstre ofte prøvede at fremstille det. Altså var Emily realisten i søskende flokken, hvilket kan være grunden til hendes store succes, så mange år senere.

5 gode råd – Sådan holder du dig selv i gang

Når det komme til motivation, så er der forskellige ting der virker for forskellige mennesker. Det handler derfor om at finde den metode som passer til lige netop dig og dit skrivemønster. Vi arbejder alle på hver vores måde, men det er alligevel muligt at drage nogle generelle konklusioner om hvad der virker og hvad der ikke gør. Jeg har prøvet at samle nogle af de metoder der virker for mig, i håbet om at de kan gavne andre også.

Giv dig selv tid til at arbejde
Det er let at lade sig distrahere af udefrakommende elementer. Særligt hvis man skriver på computeren eller anden enhed med adgang til internettet. Det kan være en god idé at sætte skype til forstyr ikke og lukke for fanen med facebook. Disse kan altid åbnes igen, men tiden du bruger på at kommunikere med andre er tid du ikke får brugt på at skrive. Hvis du er typen der elsker planlægning, så er det også en idé at sætte 1-2 timer af en fast dag om ugen, som var det en fritidsaktivitet som fodbold eller lignende. Problemet med skrivning er primært at man disponere sin egen tid. Noget som man være meget svært når skolen, fest og vennerne kræver din opmærksomhed.

Hør musik der passer til stemningen
Når man skriver kan det være en fordel at forsvinde ind i sin egen verden. At oprette en playliste med musik der giver dig energi eller passer til stemningen i dit værk kan være en god måde at gøre dette på. Det er lettere at skrive en rørende scene, hvis man selv kan mærke følelsen samtidig med. Playlister går man aldrig galt i byen med. Og hvis det ikke virker for dig? Tja, så har du i det mindste noget at lytte til alligevel!

Hav en overordnet idé om hvor du vil hen
Nogle gange kan det være fristende bare at skrive uden tanke for hvor man ender. Desværre mister man alt for ofte den røde tråd undervejs, hvilket er utroligt ærgerligt, da man samtidig også mister læsere. Du behøver langt fra at skrive en detaljeret outline eller lave en brainstorm. Det vigtigste her er at du overvejer, hvor du gerne vil slutte din historie og hvordan du kommer derhen uden alt for store omveje.

Skub til dig selv, men pres ikke på
Det er ikke altid at skrivningen trækker. Ofte er det fristende bare at ligge sig ind på sofaen og se en film. Selvom der også skal være tid til at slappe af, så er det vigtigt at du skubber dig selv i gang fra tid til anden. Hvis du presser dig selv for hårdt, så kommer der intet godt ud af det, men hvis du kan mærke at det blot er dovenskab der afholder dig fra at nå dit mål, så er det bare om at komme i gang.

Klap dig selv på skulderen
Det er ikke alle der formår rent faktisk at gøre noget ved deres skrivedrømme, så når det lykkedes for dig, så bør du også belønne dig selv tilsvarende. Du har måske ikke skrevet flere kapitler eller sider i dag, men bare det faktum at du får skrevet en sætning tæller i sidste ende. Hvert et ord er et ord tættere på et færdigt værk og et sådan fremskridt bør ikke glemmes i farten.

Gæsteblogger: At skrive sammen

Af Dagmar Winther, skriver under pseudonymet Sander Jakobsen sammen med sin mand Kenneth Degnbol. Forkynderen/ The Preacher, Little, Brown 2013, Forlaget Punktum 2013

Det er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvordan er det at skrive sammen? Som regel med en undrende mine, som om tanken er helt ubegribelig. Og det forstår jeg godt. Det var den også for mig i meget lang tid.
At skrive er en personlig proces. Det tager lang tid, og det udformer sig helt, helt forskelligt fra person til person. Hvor længe man sidder og grubler over en sætning, hvornår man sætter kommaer. Om man trives bedst med at sætte sig på et planlagt tidspunkt med en kande kaffe og to timer sat af, eller om man gribes af inspirationen klokken to om natten, smider hvad man har i hænderne og kaster sig over tastaturet.
Kan man det sammen? Finde ind i stoffet, gribe tråden, finde energien og blive i det?
Svaret er, at det kan man af og til. Man kan det også med en anden, hvis det er den rigtige, og hvis aftalerne er på plads.

For mig ville det være helt umuligt at sidde to mennesker og komponere på den samme tekst. Blive enige om en sætnings komposition – det kan vi ikke. Så det er ikke sådan, vi arbejder. Vi sidder stadig alene foran den blå skærm og den blinkende cursor.
Men forestil dig nu, at du har skrevet din tekst. Du ved, den mangler noget, men ikke helt hvad. Eller at den kan få en anden klangfarve eller smag. Du gemmer den i en mappe, og så en dag åbner du den igen og ser, at den har udviklet sig. Den har fået flere detaljer, farver, dialoger. Eller den er kommet op i tempo. Ned i tempo. Måske er den vending, du altid bruger – dermed ikke være sagt –forsvundet, fordi det er tredje gang, du bruger den uden at være opmærksom på, at det sløver dit sprog.
Med den rigtige skrivemakker er det som musik. Du kan sidde og spille på et klaver, og pludselig griber nogen en guitar og spiller med. Det er ikke det samme stykke musik, det er heller ikke nødvendigvis bedre – men det er noget nyt.

At skrive sammen handler selvfølgelig om tillid. Til dig selv og til den, du skriver med. Det kræver et grundigt forarbejde, så I begge to ved, hvilken retning, i vil, og hvordan I skal komme derhen.
Og så handler det om at give slip. Om at turde se, hvad din tekst kan udvikle sig til. Og om ikke at tage sig selv alt for højtideligt.
Det er så sundt af og til, det med at slippe kontrollen.