Overlad det til tilfældighederne

Det er ikke altid let at finde på originale idéer, men med internettet og en computer ved hånden, så er der altid håb forud. Jeg har samlet nogle af de sjoveste og mest originale randomgenerators, som er brugbare indenfor skrivning og ikke mindst almen inspiration til både karakterer, miljø og meget mere. Dette er så at sige en masterpost for alle der trænger til en udfordring og et skub i den rigtige retning.

Karakterer:
Udseendet
Grundidéen
Tøj
Interesser
Egenskaber
Dødsårsag
Quirks

Miljø
By
Love

Diverse:
Alt hvad du kan drømme om

Playlister!

Når man skriver og læser meget så er musik ofte en stor del af denne process. For mig og alle mine bekendte er dette i hvert fald tilfældet. Dog er en playliste ikke bare en playliste. De har en vibe og et budskab, om man så er opmærksom på dette eller ej.

De kan være glade eller triste. De kan være knyttet til en særlig genre eller kunstner. Eller også så er playlistens grundlag simpelthen at det er alt godt fra radioen. Derfor har jeg samlet nogle gode råd til at lave den perfekte playliste indenfor tre forskellige kategorier.

Når man læser
For mange så kræver det stort fokus at læse. Det ødelægger oplevelsen hvis man hele tiden bliver afbrudt og revet ud af de fiktive univers man befinder sig i. Samtidig kan stilheden være lige så forstyrrende som larmen omkring en. Personligt er jeg rigtig glad for at høre instrumental musik når jeg læser, da dette giver mig mulighed for at udfylde stilheden uden at blive afbrudt af ord. Instrumental musik kan være meget mere end klassisk musik. Det er let at finde dine yndlingssange på youtube i en instrumental version.

Når man skriver
Denne playliste er mere kompliceret end man lige skulle tro. Det er langt lettere at skrive, hvis musikken passer til og sætter stemningen. Derfor kan det være en god idé at lave en ny playliste dedikeret til dit nuværende skriveprojekt, da dette hjælper med at fokusere dine tanker omkring de konkrete følelser som hovedpersonerne går igennem. Hør trist musik når melankolien overtager. Find noget mere heftigt, når alles yndlingspar danser til festen holdt af en nabo. Det giver lige lidt ekstra i sidste ende.

Når man mangler motivation og inspiration
Nogle gange kan man ikke komme i gang med at lave noget produktivt af nogen som helst art. I de tilfælde er de utroligt vigtigt at man ikke lytter til musik der dyrker denne følelse af dovenskab og tomhed. Ikke hvis man ønsker at bevæge sig ud af denne zone i hvert fald. Her er det vigtigt at finde alle de sange som virkelig tænder en ild i dig. Vi snakker de sange som bare brøler med energi. De sange hvor ekskærester bliver svinet til, fordi de nogensinde troede at de kunne lægge dig ned. Sange der udstråler et stort “fuck dig” er som regel et rigtig godt valg, når man mangler energien til at udrette noget.

Benytter du også musik til at fokusere, skrive eller bare til at få noget gjort? Del gerne jeres oplevelse med musik indenfor litteraturen!

Karakterer: 5 hurtige

Jeg er næsten sikker på at jeg har sagt det før, men et godt plot er intet værd uden veludviklede karakterer. Det er simpelthen fundamentet for, hvorfor historien udvikler sig sådan som den gør, uanset om man er opmærksom på dette eller ej. Så her er 5 hurtige tips til at skabe en ny karakter eller viderudvikle en allerede eksisterende person.

Tag udgangspunkt i nogen du kender
Det er altid lettere at skabe en karakter, hvis ikke man rigtig behøver at løfte en finger. Tag udgangspunkt i nogen du kender og tilføj derefter de ingredienser, som gør din veninde til en heltinde. Særligt når det gælder udseendet er det let at benytte sig af sine venner, for disse glemmer man ikke hvordan ser ud. Man glemmer heller ikke undervejs at de er vegetarer eller bider negle, eftersom man kender disse personer ud og ind.

Støt dig op af billeder, men bring dem ikke med ind i historien
Når vi nu alligevel er ved udseendet, så er det også en let metode at støtte sig op af et billede. Dog er det vigtigt at huske på, at det ødelægger læseoplevelsen at bringe selve billedet ind i historien. Beskriv i stedet billedet. Fortæl dine læsere om karaktererens bløde krøller og måden hvorpå deres næse slutter i en sød lille bølge. Dette gør fortællingen langt mere levende. Husk dog på ikke at give alt for mange detaljer på en gang, da læseren ellers let kan blive skræmt væk.

Vi har alle dårlige vaner
Folk begår ofte den fejl når de laver karakterer, at de glemmer mange af de små detaljer, som gør os individuelle. Overvej at give din karakter en vane. Ryger de? Bider negle? Lukker de aldrig døren ud til badeværelset? Det er disse ting som virkelig er med til at forme en person.

Ingen er perfekte
Foruden dårlige vaner,  så er det vigtigt at huske på, at selv fiktive karakterer begår fejl fra tid til anden. Ingen ved altid hvad de skal stille op eller ved alt om altid for den sags skyld. Det er okay at gå ind i en dør eller glemme sin mors fødselsdag. Det er okay at komme op at skændes over noget åndssvagt, for nogle gange jogger vi alle sammen i spinaten.

Nogle gange ved man ikke hvorfor tingene sker
Dine karakterer ved ikke hvad du ved. De ved ikke, hvad der sker når de vender ryggen til. De ved ikke hvilke tanker der går gennem hovedet på andre, medmindre vedkommende altså er tankelæser. Når man besøger et nyt hus, så ved man ikke nødvendigvis hvor toilettet er henne ect. Dette er gældende for både de små og store ting. 

Hvilke huskeregler benytter i selv, når i skaber en ny karakter?

5 hurtige tips til læseren med skilte forældre

Som skilsmissebarn er der ufatteligt mange ting at tage højde for. Endnu flere når man har en hobby, som er svær at tage med sig rundt uden at tasken bliver forfærdeligt tung. Da jeg selv er vokset op i tre forskellige hjem, så har jeg igennem årene draget mig nogle erfaringer, som jeg vil dele med jer.

Flere slags af samme bog
For mig var det letteste helt klart at have flere eksemplarer af samme bog, selvom det umiddelbart virker som spil af penge. Dette er primært henvendt til den engagerede læser, som læser flere bøger på en weekend end man kan have i tasken. Dette var særligt nyttigt eftersom jeg ikke kunne vente flere dage på at læse resten af romanen, men heller ikke havde plads til bogen i skoletasken. Et hvert skilsmissebarn der benytter skoledagen, som skillevæg har prøvet at slæbe adskillige tasker med i skole, og det er bare ikke fedt!

Husk sidetallet
Når du nu har anskaffet dig flere eksemplarer af den samme bog, så er det selvfølgelig vigtigt at du husker hvor langt du er nået. Da jeg var mindre og smartphones ikke helt var brudt igennem, skrev jeg ofte sidetal på min arm sammen med reminders om diverse lektier. Nu har man heldigvis mulighed for blot at tage et billede af sidetallet eller opdatere sin Goodreads.

Pak hensigtsmæssigt
Personligt er jeg meget øm omkring mine bøger, og jeg kan næsten ikke bære det, hvis en side bliver krøllet. Nogle elsker, når deres bøger er tydeligt læste, men den bølge er jeg aldrig sprunget på. Har man det som mig, og er tvunget til at pakke sine elskede bog ned, så er det mest sikre at placere sine bøger, så de ikke er i stand til er flytte sig eller andet er i stand til at hamre ind i dem. Denne gøres bedst ved at lægge dem mellem sit tøj, i bunden af tasken eller lignende.

E-bøger og lydbøger
Den letteste måde at undgå tunge tasker og krøllede sider er helt at undvære sine bøger. Eller medbringe dem digitalt. MP3-afspillere, computere, tablets, telefoner og mange andre former for elektronik er i stand til at læse e-bøger og lydbøger, hvilket er en kæmpe fordel for dem der gerne vil have en let taske. For én digital bog vejer ikke mere end ti. Det eneste det kræver er hukkommelse. Mange elsker at have en bog i hånden, men en digital bog er helt klart at foretrække frem for ingen bøger.

Mere end én af gangen
Det er meget vigtigt at huske, at det ikke er jordens undergang, hvis du glemmer en bog hos den ene part. Det er selvfølgelig træls, og det er ikke altid at man har mulighed for at komme over og hente denne. Dertil er det vigtigt at huske, at det er helt i orden at læse flere bøger på én gang.

The Passage

Skærmbillede 2016-07-31 kl. 11.05.04

For tiden er der intet mere hipt end post-apokalyptiske fortællinger. Vi har set The Hunger Games. Vi har set Divergent. Vi har set The Maze Runner, for ikke at glemme fortællinger som The Walking Dead. Historierne om en verden efter denne er overalt hvor vi kigger, men alligevel er der ingen der har gjort det som Justin Cronin gør i The Passage.

Her følger vi ikke blot et menneskeliv igennem en ødelagt verden. Vi følger også de som ødelægger den og de som er dømt til at overleve den. Menneskeforsøg, en alt ødelæggende epidemi og skrøbelige samfund er altid en sikker vinder for enhver der elsker dystopi. En springfarlig cocktail der går lige i hjertet på enhver læser.

The Passage er resultatet af en samtale Cronin havde med sin datter, der mente at hans bøger var kedelige. Denne indblanding fra hans datter er tydelig at fornemme, da børn har en helt særlig forståelse af det uventede og det nyskabende. En kreativitet der ikke må benægtes eller undervurderes.

Jeg sad med en tom følelse da jeg lagde bogen fra mig. Efter knap tusind sider spredt over et handlingsforløb på hundrede år, så er verdenen i bogen mere virkelig end den omkring dig. Det første jeg udbrød efter at have vendt sidste side var intet mindre end ”Godt jeg købte den næste bog også, så jeg ikke behøver vente alt for længe.”

Karakterer: Instagram

Et godt plot er intet værd uden gode karakterer. Det er det fundament som hele din historie bygger på, selvom du måske ikke er klar over det. Konflikten ville aldrig løse sig, hvis ikke det var fordi din karakter var noget særligt. Harry Potter ville have set noget anerledes ud, hvis vores elskede trio havde været for bange til at undersøge sagen nærmere. Derfor vil jeg starte en serie, der omhandler det at skabe dybe karakterer med forskellige særpræg.

Her er en let øvelse at starte med. Hvordan ser dine hovedpersoners instagram ud? Hvad er deres brugernavn? Hvor mange følgere har de? Hvor mange følger de? Hvor mange billeder har de posted?

William insta

Hvis vi starter med at kigge på den instagram jeg har lavet i photoshop til min karakter William, så vil det hurtigt vise sig, hvor meget det fortæller om ham. Hans profilbillede og brugernavn er fjollet, hvilket giver udtryk for at han hviler i sig selv og ikke er bange for at se dum ud. Han poster relativt ofte, men ikke uden at det har relevans. Generelt er hans feed fyldt med billeder af og sammen med hans venner. Altså er han et socialt menneske, hvilket hans følger/følgere også afspejler. Han kender altså største delen af sine følgere. Hans bio giver ham derimod lidt kant, men ikke så meget at det tager opmærksomheden fra alt andet.

Askeinsta

Kigger man i stedet på denne profil tilhørende min karakter Aske. Hans brugernavn er et ordspil af hans navn, hvilket siger en del om hans generelle ordforråd og humor. Han poster ofte og har en del følgere, hvilket indikerer at han bruger lang tid på nettet. Tilsvarende følger han også mange, hvilket understøtter påstanden. Han er hudløs ærlig på sin instagram, hvilket betyder at han er endnu mere åben i virkeligheden. Han er direkte i sit sprog og ligger ikke skjul på sine følelser. Der er ingen selfies på hans instagram, hvilket siger noget om hans selvtillid. I stedet tager han billeder af sine hænder, fødder og de mennesker han omgiver sig med. Han sætter mere pris på verdenen omkring sig end sig selv.

Tony Insta

Vi har her den mediekritiske teenager og evige kildekritiker. Brugernavnet er hans eget navn suppleret af hans initialer, hvilket distancere ham fra instagram som medie. Han prøver ikke på at være sjov. Han er kort og kontant. Det her er mig og jeg gider egentlig ikke. Han lever ikke op til andres idéer om hvem han er, men alligevel er selvtilliden i top, og han føler sig til dels hævet over sine medmennesker. Folk følger ham, men han har kun meget lidt interesse i at følge andres sociale medier og dermed også deres liv.

Al dette er måske en overfladisk analyse, men dine karakterers færden på internettet fortæller også meget om deres personlighed i virkeligheden. Jeg er så heldig at have lidt erfaring i photoshop, så jeg har kunne lave disse billeder, men at skrive det hele ned eller blot tænke over det, fungerer mindst lige så fint.

Hvad ville jeres hovedperson hedde på instagram hvis de havde en bruger?

Gendannelse af tabte dokumenter // Mac

Efter at være blevet udnævnt til min skoles go-to person, når man glemmer at gemme eller når ens word crasher, så har jeg valgt at skrive en guide til dette, så jeg ikke er nødt til at skrive en ny hver gang. Af samme grund har jeg valgt at dele den med jer, da der er mange programmer online, som tager penge for at gøre præcis det samme. Er der nogen spørgsmål, så spørg løs, og jeg vil prøve at hjælpe så meget som muligt.

Dette er en guide til hvordan man finder de dokumenter, der IKKE er blevet gemt af AutoRecovery.

1. Start med at finde hjælpeprogrammet Terminal, der allerede er på din Mac ved køb. Du kan søge efter dette med spotlight, hvis du har problemer med at finde denne.

2. Terminal åbner med et næsten blankt vindue, der fungerer præcis som et worddokument. Her er det blot computerens kode man roder med i stedet for afleveringer. Indsæt følgende kode i Terminal

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles YES

3.  Tryk herefter enter for at aktivere koden

4. Efter at have gjort dette så holder du Option/Alt knappen nede imens du højreklikker på Finder ikonet i din dock. Her vælger du så “Start igen” eller “Relaunch” hvis din computer er på engelsk.

5. Som koden beskriver, så vil alle skjulte filer nu være synlige på din Mac, hvilket kan gøre at der ligger mange forskellige ting rundt omkring, som du ikke kan genkende. Disse må du ikke slette eller lade dig irritere af, da de bliver skjult igen senere hen i processen. Det vi leder efter er computerens mappe med midlertidige filer. Denne hedder ofte Temporary eller blot -Tmp-.

6. Du går igen ind på hjælpeprogrammet Terminal, da dette gør mappen meget lettere at finde. Når du har åbnet Terminal så indsætter du blot følgende kode i programmet.

“open $TMPDIR”

7. Tryk enter for at aktivere koden. Denne vil åbne et vindue med den efterspurgte mappe i. Ofte vil der være en mappe i mappen med navnet “Temporaryitems” som du er nødt til at klikke dig ind på, for at nå den ønskede destination.

8. Inde i denne mappe vil din Word-fil befinde sig, også selvom Words eget AutoRecovery ikke kunne lokalisere den ønskede fil. Dog vil den have et andet format og et andet navn end det du har givet den. Et eksempel på et fil navn kan være “WordWorkfile D-57238.tmp” For at finde den korrekte fil, som du ønsker at gendanne, så er den letteste metode at kigge på ændringstidspunket og finde den fil, der passer til hvornår du mistede den oprindelige.

9. Når du har fundet denne, så er det meget vigtigt at du højreklikker på filen og vælger “åben med” og så benytter Mac’s indbyggede tekstbehandlings program “TextEdit” da .tmp filer ikke er kompatibel med Word. Nogle gange går bogstaver som æ, ø og å tabt undervejs.

10. Når du har fundet dit dokument og har gendannet det til den ønskede filtype, så går du igen ind i Terminal og indtaster nedenstående kode, for at skjule de filer som vi tidligere gjorde synlige. Når du har aktiveret koden ved at trykke enter, så kan du frit lukke Terminal.

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles NO

Har i spørgsmål eller brug for at få uddybet nogle af trinene, så skriv gerne en kommentar. Lad mig endelig høre om det er lykkedes for jer.

Interview: Helene Svolgart

En ting er at komme frem som forfatter i Danmark. En helt anden er at komme frem i udlandet. Derfor er det også med glæde, at jeg har sendt et par spørgsmål til Helene Svolgart, som var beæret mig med sine dybdegående svar.

10625068_614447532011167_4876727626373809969_n

Hvem er du?
Dansk kvinde sidst i trediverne som bor i en lille bitte by i Jylland. Jeg er uddannet klejnsmed, men skriver fuld tid nu.

Facebook
Twitter @HThSvolgart
Goodreads
Dansk hjemmeside
Engelsk hjemmeside 

Hvad har du skrevet?
På Dansk har jeg skrevet og udgivet de tre bøger i serien Livets Barske Lektie, samt en psykologisk krimi thriller med titlen Legen De Kaldte Hævn. Den er sådan lidt atypisk for en ”dansk” krimi, fordi for det første foregår den ikke i norden, men i Amerika, og så er der fokus på karakterudviklingen mere end mordplottet.

Jeg skriver også under et pseudonym, og her skriver jeg udelukkende på engelsk og udgiver via et forlag i Canada. Her har jeg skrevet tre forskellige serier, hvoraf én er påbegyndt udgivelse og tre bøger er ude. Men det er så fjernt fra sci-fi og krimi, at jeg har valgt at holde de to forfatterskaber adskilt. Derudover ligger hovedparten af fortsættelsen (en større serie) til Livets Barske Lektie klar.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan folk udvikler sig under forskellige omstændigheder, så det psykologiske har altid været et gennemgående tema. I min sci-fi serie smider jeg to modsætninger sammen for at se, hvordan de udvikler sig sammen. Et andet emne jeg også altid har med, er homoseksualitet. Ikke som omdrejningspunkt, men som en naturlig del af verden. Der vil altid være en LGBTQ person i en eller anden afskygning.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Oh, jeg tror det er alle de plot bunnies. Og så at jeg skriver enorme verdener. Livets Barske Lektie var skrevet som en ”forret” til en serie, hvor hver bog er over 700 sider. Jeg fik dog flere henvendelser fra læsere om, at de så gerne ville have mere af lejesoldaten og massemorderen, så jeg endte med at skrive to mere. Hvilket egentlig er fint, for jeg får nu grundlagt hele den store serie.

At overkomme udfordringerne ved at skrive så store verdner og så mange serier på samme tid ligger i skemaførelse. Jeg har siden november knoklet på at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe mig med at fokusere på ét projekt ad gangen, og med at sætte mit skriveniveau op til mellem 50 og 80.000 ord på en måned. Uden dette værktøj ville jeg snuble rundt mellem projekter og finde den mængde, jeg er nået op på, så overvældende, at jeg ikke ville kunne overkomme at komme i gang.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Nu skriver jeg jo mange genrer, men om det er den ene eller den anden, så er rådene faktisk de samme. Læs. Alt! Læs alle genrer, fiction, fagbøger, fan-fiction, aviser … alt. Din viden kan aldrig blive for bred. Dybde får du, når du researcher til en enkelt bog. Det tog mig 8 år at researche til en serie (udgivet under mit pseudonym), så et andet og ligeså vigtigt råd er at lære tålmodighed.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg skriver, hvad der kommer til mig—ikke hvad forlagene lige nu smider markedsføringskronerne efter og dermed rammer markedet ind efter. Sci-fi er en meget lille genre herhjemme, når det er danske forfattere, og genren er totalt misforstået af den gennemsnitlige læser som værende en teknisk manual om dimser i en uforståelig verden fuld af videnskab. Sci-fi er en overgenre, men en undergenre til Fantasy. Under sci-fi er der hård og blød sci-fi (rigtigheden af videnskaben). Der er militær space opera og space opera, hvor der er der mere fokus på de eksistentielle—enten via krig eller via andre samfundsmæssige udviklinger. Og så er der alternate history. Der er mange, men mange af disse undergenrer har jeg ikke set benyttet på dansk, og de fleste læsere aner ikke, de eksisterer.

Jeg ville lege med de her rammer, og så ville jeg skrive sci-fi, som også kvinder gad at læse. Det kunne jeg ikke få udgivet, for der er ikke et marked for det under dansk sci-fi, og der er slet ikke ret mange forlag, som aktivt gør i genren. Jeg oprettede derfor mit eget forlag for at kunne inddrage andre i denne ”legeplads” for genrene.

Hvordan fik du kontakt til det udenlandske forlag?
Via mit pseudonym, faktisk. Her formåede jeg at skrive en nytænkning i en meget populær genre i udlandet (som vi faktisk slet ikke har i Danmark!), så da jeg først havde foden indenfor døren, adspurgte jeg om min sci-fi serie. Deres søsterforlag sendte mig en kontrakt en uge senere. Men hele processen med at finde et udenlandsk forlag er meget anderledes end i Danmark. Her sender man bare hele manus uopfordret og håber så, at de snøvler sig færdige i løbet af den tidsfrist, de selv oplyser. I USA går det normalt via litterære agenter, som skal tilsendes en synopsis og nogle gange de første to til tre kapitler. Disse agenter tager så kommission for at sælge rettighederne til bogen til et forlag. Det kommer meget an på genren, og nogle forlag har open submission—altså er åbne for uopfordrede manuskripter. Den vej med agenter gik jeg også, men de sendte først svar, efter jeg havde skrevet kontrakt med det andet forlag. Sci-fi genren er anset helt anderledes af det markeds læsere, hvilket var min hovedgrund til at kæmpe for at komme ind på det engelsksprogede marked.

Hvor meget er du inddraget i oversættelsen og den yderligere proces?
Oversættelsen har jeg selv klaret. Det tager tid og er et puslespil uden lige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forfatteren selv er med, da der er så meget, som ikke kan oversættes. Især bandeord og kraftudtryk, og hvis man vælger de forkerte, kan hele karakterens troværdighed skride. På engelsk er det ofte kropsvæsker eller noget seksuelt. Der er ikke ret mange andre. Vi har kraftedme, sgu, nathue, klaphat, kagearm osv. Det har de ikke, og her havde jeg virkelig problemer. At købe en Kaptajn Haddock ordbog er heller ikke brugbart. Jeg har to karakterer, som er virkelig svære at oversætte på det område, for de er ikke direkte vulgære i deres udtryk, men det er næsten det eneste, man har tilbage på engelsk. Derudover er der idiomerne. For overhovedet at komme op på et niveau af engelsk, hvor jeg kan skrive og oversætte til et udenlandsk marked, der læser jeg utroligt meget og arbejder intensivt med sproget på et grammatisk niveau.

Selve redaktionsrunderne foregår i et tæt samarbejde med én redaktør, som gennemgår manus og sender det tilbage med rettelser og kommentarer. Jeg gør så det samme den anden vej. Og det bliver vi ved med, til vi synes, at nu er det så godt, som vi kan gøre det. Så er der én mere, som går den igennem og siger, om hun er enig med os, og hvis hun er, sender hun den videre til korrektur. Mine redaktører er bekendt med, at engelsk er mit andet sprog, og de er rigtig søde til at forklare, hvorfor jeg har lavet en fejl i stedet for bare at markere det og rette det.

Cover har jeg også medbestemmelse over, for jeg udfylder et skema med detaljer og måske et par tanker. Ud fra det sender en illustrator mig så et forslag, og jeg kan gøre indsigelser eller knuselske det. De har nogle voldsomt dygtige illustratorer, og jeg er dybt forelsket i hende, jeg har på min sci-fi serie.
Hvad er dine tanker og følelser omkring den engelske udgivelse?
Jeg er meget spændt! Via mit pseudonym har jeg fået en god fornemmelse for, hvilke markedsføringsmuligheder jeg har på det engelsksprogede marked, og de gør det meget anderledes end i Danmark. Men jeg er da hamrende nervøs. Det er jo et nyt marked, dette forfatternavn træder ind på, og målgruppen er anderledes end den anden, jeg har arbejdet så meget i. Og så er man vel altid bange for, at ingen kan lide ens bog.

Er der udsigt til at bogen bliver oversat til andre sprog også?
Puha, det ved jeg ikke. Så bliver det i hvert fald ikke mig, som oversætter den denne gang.

Forlag – Dreamlitt

logo

Dreamlitt er navnet på et meget undervurderet forlag, der sætter individet i fokus. Selvom der på deres hjemmeside står at de primært beskæftiger sig med e-bøger, så kan jeg afslører at de ønsker at udgive flere fysiske bøger. Dette ved jeg eftersom deres service er i top og man kan forvente svar på sine spørgsmål indenfor ganske kort tid. Faktisk tror jeg, at jeg modtog et svar allerede et par timer senere, hvilket er imponerende!

Dette er et forlag der ønsker at inddrage så mange mennesker som muligt i deres arbejde. Af samme årsag er det muligt at oprette en profil på deres hjemmeside, og ansøge om forskellige positioner på forlaget. De er etableret af erfarne redaktører, korrekturlæsere, grafikere og ikke mindst forfattere. Det der adskiller forlaget fra mange andre er, at de tillader almindelige mennesker at være betalæsere på indsendte manuskripter.

Deres fokus er i høj grad hos den almene befolkning, da det er denne som skal læse de mange litterære værker, der udgivet under deres navn. Deres mest kendte udgivelse er den danske oversættelse af The Martian, som for kort tid siden også blev filmatiseret. De er muligvis diskrete i deres arbejde og beskedne i deres fremtræden, men deres stigende indflydelse kan ikke benægtes. Jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal vokse sig store og konkurrere med de store danske forlag, for deres koncept er uden tvivl unikt.

Det er let og simpelt at indsende et manus til dem, og du har absolut intet at tabe. Og får du afslag? Så er du garanteret konstruktiv kritik og dybdegående feedback skrevet af de mange talentfulde beautiful readers. Det værste der kan ske er altså, at du modtager værktøjer til at forbedre din tekst og udvikle dig som forfatter.