Ti små åndedrag af K.A. Tucker

ti-smaa-aandedrag_358973

Hjerteskærrende, virkelighedsnær og bemærkelsesværdig. Ti små åndedrag omfavner og behandler sorg og lidelse på et helt andet plan end normale young adult bøger, ved at bringe læseren helt tæt på traumet. På bagsiden lover bogen følgende fortælling:

“Tyveårige Kaceys liv ligger i ruiner. Hendes forældre, kæreste og bedste ven er fire år tidligere blevet dræbt i et biluheld, og i dag hjemsøger minderne fra ulykken hende stadig. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey og hendes femtenårige lillesøster Livie fra Michigan til Miami for at starte på en frisk. I begyndelsen kæmper de for at få tingene til at hænge sammen, men Kacey er ikke bekymret. Hun kan klare hvad som helst – alt andet end deres mystiske nabo i nummer 1D.

Trent Emerson har funklende blå øjne og dybe smilehuller, og han balancerer på den hårfine, uimodståelige grænse mellem nice guy og bad boy. Siden ulykken har Kacey holdt kærligheden på afstand, men den kemi, hun oplever med den sexede Trent, er ikke til at komme udenom. Og Trent er opsat på at finde en vej til hendes forskansede hjerte. Selv hvis det indebærer, at han må afsløre en hemmelighed, som risikerer at knuse dem begge.”

En fortælling som ved første øjekast virker triviel og let genkendelig, men imellem bogens sider finder man den mørke virkelighed. Dette er ikke bare en bog om en ødelagt pige der møder den perfekte dreng, men en beretning om hvordan små valg kan få store konsekvenser. Hele bogen er en stor behandling af tabuer, og det er skønt at læse til forveksling. Sorgen bliver ikke romantiseret eller gjort til skamme, men behandles derimod som den barske virkelighed, den er for mange unge såvel som voksne. Psykiske lidelser, overgreb, ulykker, sandheder og konsekvenser bliver blandet sammen til en tårepressende cocktail i Tuckers skønne roman Ti små åndedrag. Jeg er super glad for at have modtaget denne bog af LOVEBOOKS, som har givet mig endnu en fantastisk læseoplevelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: