eReolen Global

Er du helt vild med engelske bøger? Er du helt vild med e-bøger og lydbøger? Hvad i al verden laver du så på min blog, når du kan være på eReolen Global ?

eReolen Global er et tiltag af landets biblioteker. Det fungerer præcis lige som et fysisk bibliotek udover at du ikke behøver, at bevæge dig ud af sengen. Smart ikke? Det synes jeg i hvert fald. eReolen er let at finde rundt i, og det er muligt at lave huskelister, og sortere sine titler efter hvilke der er hjemme. Man kan foretage reservationer på op til to titler af gangen. Ydermere så kan du låne 2 bøger af gangen, der først skal afleveres efter 30 dage. Massere tid til at læse!  For at det ikke skal være løgn, så er der faktisk også en masse titler, som altid ligger frit tilgængeligt på eReolen Global. Hvis ikke du er helt så skarp til engelsk så kan du selvfølgelig også bare nøjes med at logge ind på eReolen.dk.

Uanset hvad så er det 100% gratis! Ja du hørte rigtigt. Digitale titler helt uden omkostninger. Det lyder næsten som en dårlig reklame, men det passer altså. Det kræver blot at du registrerer dig som låner hos dit lokale bibliotek. Dette kan du gøre ved at møde op i egen høje person. Hvis du derimod foretrækker at blive hjemme, så har langt de fleste af landets biblioteker en mulighed for, at lade dig oprette dig på deres hjemmeside. Dette kræver i nogle kommuners tilfælde nem-ID så helt nemt er det alligevel ikke.

Når man først kommer i gang, så er det til gengæld også lige til. Personligt vil jeg i hvert fald gøre brug af denne service, selvom jeg foretrækker at have en bog i fysisk form. Om ikke andet, så er det lettere at have en e-bog med i tasken frem for Game of Thrones.

Stalker

29942719Planen var blot lige at læse de første par kapitler og se, om det var noget for mig. Før jeg vidste af det, havde jeg læst halvdelen af bogen, og klokken nærmede sig midnat. Næste gang jeg kiggede på sidetallet, var det fordi at jeg blev mødt af bagsiden. Klokken endte med at være langt over midnat, men det gjorde mig intet, for Michella Rasmussen havde leveret en fantastisk og medrivende fortælling med bogen Stalker.

Det var måske en fejl, at læse denne bog om aftnen, da det lykkedes mig at få paranoia de efterfølgende timer, hvilket gav en del søvnbesvær. Var det det hele værd? Absolut. Det var en fantastisk læseoplevelse, der gentagende gange gav mig gåsehud.

Julie begynder at modtage breve fra en hemmelig beundrer, men som dagene går, bliver brevene mere intense og mindre romantiske. Følelsen af ikke at være alene begynder at nage hende, og hun ser spøgelser overalt. Situationen udvikler sig hurtigt fra breve, til billeder og vold. Det går efterhånden op for Julie at hun sjældent er alene. Nogen forfølger hende.

Den frygt som hovedpersonen føler smitter let af på læseren. Det interessante ved bogen er, at man også får historien fra stalkerens side, men uden at identiteten bliver afsløret. Som læser begynder man at være mistænksom overfor de andre karakterer i bogen, præcis lige som Julie selv er det.

En uskyldig forelskelse forvandler sig hurtigt til en farlig besættelse.

Jeg ved ikke hvem han er.
Eller hvorfor han har valgt mig.
Men når jeg hører gulvet knirke
eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod,
og jeg glemmer at trække vejret.
Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning.
Men jeg ved han altid er i nærheden.

Midt i 2.g får Julie et romantisk brev
fra en hemmelig beundrer.
Pigerne i klassen bliver ellevilde
og lægger straks planer for at føre dem sammen.
Men brevene tager en uhyggelig drejning,
og det går hurtigt op for Julie
at beundreren ikke bare er betaget, han er besat.
Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende

Stilleleg

8345921Et uskyldigt væddemål.
Et møde mellem to forvoksede børn
med hver deres beskyttelsesværn.
En stille, insisterende og stædig kamp
for at bryde gennem værnene
og ind til det, der ligger gemt af vejen
inde bagved.

En leg om hvem der kan være stille længst.
En leg om hvem der først bryder stilheden.
En leg der ikke nødvendigvis er en leg

Dette er bagside teksten på den korte roman af Julie Clausen, som skulle vise sig at knuse mit hjerte. Aldrig har en bog vækket så mange følelser i mig. Jeg skulle aldrig have vendt den sidste side lige inden sengetid, for nu kan jeg gå grædende i seng, med en følelse af tomhed og et ønske om, at det hele ikke var så virkeligt.  Rå, barsk. Sandheden kort og kontant. Forfatteren pakker intet ind i vat, hvilket blot bringer det hele endnu længere under huden på læseren.

Når man læser en bog, så forventer man et tilrettelagt plot. Man forventer en start, en optakt og en slutning, hvilket den kække analytiker sikkert også vil være i stand til at finde i denne bog. Som hyggelæser, overrasker slutningen, for kan da umuligt allerede være slut. Det skærer dybt i hjertet, når en historie ikke får nogen egentlig ende, men blot stopper, sådan som livet nogengange gør det.

I løbet af de første sider, tænker man blot, at man er på vej ind i den klassiske kærlighedshistorie, men dette er langt fra tilfældet. Begge hovedpersoner har ting at slås med, som ingen af dem ønsker at snakke om. Efterhånden som de kæmper med at komme under huden på hinanden, bliver det hele blot endnu mere kompliceret.

Følelsen jeg havde, da jeg lagde denne bog fra mig, kan umuligt beskrives. Det er noget man er nødt til at opdage på egen krop. Fremtidige læsere skal være opmærksomme på, at det gør ondt. Forfærdeligt ondt.

Book Haul: Klassiker fund

13616218_1079297645497790_1123009416_oJeg er endnu engang gået i boghandlen med det formål, at jeg bare lige skulle se, om der var kommet noget nyt. I stedet for så ender jeg med at købe en ordentlig bunke klassikere, hvilket er det direkte modsatte af, hvad jeg oprindeligt havde tænkt. Bog og idé havde nemlig hylde op og hylde ned med klassikere. Tre for hundrede kroner. Selvfølgelig købte jeg mere end bare tre bøger.

Shirley af Charlotte Brontë samt The Tenant of Wildfell Hall af Anne Brontë skovlede jeg op som noget af det første. Dette skyldes udelukkende min besættelse af de tre søstre, så det var ikke muligt for mig at modstå fristelsen. Jeg har i forvejen mange af deres andre bøger. Nogle af dem endda også i flere eksemplarer, men det skader ikke at dykke dybere ned i et forfatterskab!

Mansfield Park af Jane Austin skulle jeg selvfølgelig også have med hjem. Jeg har i mange år ikke blot elsket Stolthed og Fordom, men også søsterromanen Fornuft og Følelse. Det fik mig til at føle, at jeg ikke kunne gå helt galt i byen ved at tilføje endnu en af hendes bøger til min voksende samling.

The Plays of Oscar Wilde var mere et sats end mange af de andre. Jeg har tidligere læst skuespil og nydt dem, men enhver der har stiftet bekendtskab med Oscar Wilde ved at han var noget for sig selv. Jeg er spændt på at se, hvorvidt jeg er i stand til at komme igennem alle hans skuespil, men jeg håber helt klart på det bedste. Den smule jeg kender til ham, kan jeg kun omtale varmt.

Les Miserables Volume I og II af Victor Hugo er bøgerne bag filmen og værket bag de utallige skuespil der er blevet opført gennemtiden. Endnu engang aner jeg ikke hvad jeg går indtil, men jeg er mere end bare klar på at finde ud af det.

Jeg kan kun anbefale alle at læse nogle af de mange klassiske værker. Det er ikke altid de falder i ens smag, men uanset hvad man synes om bogen, så er det historiske udtryk ikke mindre utroligt fascinerende.

As the world dies: The First Days

ItemImage (1)Jeg har aldrig været specielt god til det med at tilpasse min læsning efter årstiden. Hvor mange andre læser kærlighedsromaner og blomstrende fortællinger, så har jeg endnu engang givet mig ud i en post apokalyptisk roman. Denne gang var det As the World Dies: The First Days af Rhiannon Frater. En forfatter der utallige gange er blevet prist for sine mange zombie bøger.

Det bedste ved romaner med zombier er, at man allerede kender verdenen. I hvert fald i grove træk. Præcis ligesom hovedpersonerne, så har man som læser nogle forventninger til, hvordan en zombie skal se ud og opføre sig, hvilket gør det hele meget nervepirrerende. At romanen så bliver krydret med interessante karakterer gør blot det hele meget bedre.

Jenni har brugt det meste af sit liv på at please andre. Særligt hendes voldelige mand. Hun har taget flere slag end mange andre allerede inden verdenen går ned af bakke, da hun frem for alt forsøger at beskytte sine børn.

Før det hele gik ned af bakke tilbragte Katie dagen sammen med sin kone og levede på en lyserød sky sammen med sin eneste ene. Først og fremmest er det skønt at se en LGBT karakter sparke røv, men endnu skønnere bliver det, når romanen er fyldt til renden med girl-power, blod og et oprør mod de få samfundsnormer som har overlevet kaoset.

De to kvindelige hovedpersoner redder hinanden gang på gang i deres søgen efter et sikkert sted at opholde sig. Sikkerhed er dog ikke lige det letteste at opnå, når de døde venter bag enhver dør.

Zombie romaner er generelt meget ens: Overlev. Det der adskiller dem er, hvor langt mennesket er villigt til at gå for at opnå dette mål. Her er As The World Dies et glimrende eksempel på et vellykket blodbad.

The Wave

51ibn5ltkwl-_sx326_bo1204203200_Ben Ross er historielærer på Gordon High. Da hans elever begynder at stille spørgsmål til, hvordan tyskerne blot kunne se på imens tusinde af Jøder blev brutalt myrdet, beslutter han sig for at vise dem præcis hvordan det kunne lade sig gøre. Det starter som et uskyldigt eksperiment. Eleverne bliver tildelt en særlig hilsen, et symbol og ikke mindst et navn. Alt sammen noget der gør dem til en enhed. En ganske almindelig klasse bliver dog hurtigt forvandlet til en kult, og før Ben Ross ser sig om, så er hele skolen med på bølgen, så at sige. I sit forsøg på at for eleverne til at forstå Nazi-Tyskland ender han selv som diktator i dette nye regime. The Wave er baseret på virkelige hændelser og bliver ofte omtalt som “The classroom experiment that went too far,” hvilket roligt tør siges.

Jeg blev optaget af denne bog, ikke blot på grund af plottet, men på grund af historien bag plottet. Bøger baseret på virkelige hændelser efterlader altid et større indtryk på mig, men det største af dem alle var helt klar The Wave. Todd Strasser blotlægger ikke blot mentaliteten bag Anden Verdenskrig, men også hvor let påvirkelige mennesker egentlig kan være. Vi lever alle sammen under den tro at vi er gode mennesker, for at være i stand til at kunne sove om natten, men denne selviskhed tager Strasser i fokus og stiller tydeligt spørgsmålstegn ved.

Ikke nok med en forsåelse for Anden Verdenskrig og andre mennesker, så får man også en dybdegående forståelse af sig selv som menneske og individ. Når man vender sidste side, så tænker man ikke blot “Yes!” fordi det hele alligevel løste sig, sådan som det altid gør på en eller anden måde. Som læser er man efterladt uforstående og det går langsomt op for en, hvordan man selv er blevet draget med i bevægelsen, og hvor vigtigt det er at huske de forrige generationers fejltagelser.

Kort sagt: Tankevækkende, Gruopvækkende, fascinerende og ikke mindst uforglemmelig.

 

Mit liv med muskelsvind

ItemImageEndnu engang har jeg formået at vende både første og sidste side af en bog uden på noget tidspunkt at holde pause. Denne gang var det biografien Mit liv med muskelsvind af Stephanie Fjeldsø Fischer. Denne forunderlige person er ikke mere end et par og tyve år gammel, men har allerede oplevet nok til at udfylde en bog med sine oplevelser.

Stephanie tager alle fordomme ved roden og piller dem fra hinanden til der ikke er mere tilbage end den absolutte sandhed. Det er hendes kamp med omverdenen, det offentlige og ikke mindst sig selv, der bliver berettet i et flydende og let læseligt sprog. Kort sagt så får du præcis, hvad du har betalt for. Nemlig hendes liv med muskelsvind.

Jeg indrømmer blank at jeg modtog denne bog imod en anmeldelse, men det skal ikke forhindre mig i at komme ud med min ærlige mening. Denne biografi vakler næsten til at være en dagbog. En personlig beretning der griber dig om hjertet og får dig til at overveje livet en ekstra gang. Det eneste jeg manglede i bogen var en form for kontinuitet, men jeg har også altså været stor fan af kronologi, kort afbrudt af flashbacks. Forfatteren har her valgt at inddele bogen i emner frem for rækkefølge, hvilket få gange fik mig til at stoppe op, for at kunne følge med.

Når det så er sagt, så er jeg vild med Stephanies store “fuck dig” til de fordomme og forestillinger folk har om hende og andre i lignende situationer. Hun er et pragt eksempel på, at man ikke skal lade en diagnose og andres forventninger bestemme hvad man kan opnå.

Endelig: Harry Potter and The Cursed Child

ItemImage

Så er den nyeste tilføjelse til min fortsat voksende samling af Harry Potter bøger på vej mod min postkasse. Mange har allerede modtaget deres kopier og op til flere har allerede slugt bogen råt. Men hvad var det nu lige at bogen handlede om? Det er ikke alle der er hardcore fans af Harry Potter, men det betyder nu ikke at man ikke kan være interesseret.

“It was always difficult being Harry Potter and it isn’t much easier now that he is an overworked employee of the Ministry of Magic, a husband, and father of three school-age children. While Harry grapples with a past that refuses to stay where it belongs, his youngest son Albus must struggle with the weight of a family legacy he never wanted. As past and present fuse ominously, both father and son learn the uncomfortable truth: sometimes, darkness comes from unexpected places.”

Selvom bogen hedder Harry Potter, så skulle den i høj grad handle om hans yngste søn Albus. Reelt set er det slet ikke en roman vi kigger på, som det var tilfældet med de forrige udgivelser. Tværtimod så er det manuskriptet, hvorpå teaterforestillinger er bygget op på. Bogen skulle derfor være let læselig og hurtig at være igennem.

Allerede få dage efter sin udgivelse, så har Harry Potter and The Cursed Child modtaget udtroligt gode anmeldelser både fra Politiken, Berlingske og mange flere. Personligt glæder jeg mig i hvert fald, til at finde dette værk i min postkasse.

The Fastest Boy in the World

9781447267164the20fastest20boy20in20the20worldSom jeg skriver dette, så har jeg netop vendt sidste side af Elizabeth Laird’s fantastiske fortælling The Fastest Boy in the World. Grundet den meget unge hovedperson, så har jeg været skeptisk overfor bogen længe, men har alligevel måtte overgive mig til den vidunderlige historie om den 11-årige dreng, der drog til hovedstaden og løb et maraton for at skaffe hjælp til sin bedstefar.

I Danmark virker dette tosset. Hvorfor skulle man løbe så mange kilometer for at hente hjælp? Fik jeg forresten nævnt at Solomon hverken har sko eller andet vi betragter som værende essentielt? Vi befinder os i Etiopien. Et par kilometer væk fra en meget lille by. Altså kan man ikke komme længere væk fra alting. Solomon kommer fra ingenting, så da hans bedstefar tilbyder at tage ham med til hovedstaden, har han ingen indvendinger.

Dog opdager han hurtigt at de mennesker, der lever i byen langt fra minder om dem han kender fra sin egen landsby. Møbler, tyve og den evige travlhed tager pusten fra ham, men da hans bedstefar falder om og dagens sidste bus svigter ham, er han tvunget til at løbe fra den overvældende hovedstad til det lille hus på landet for at få fat på sin far. Sygepleje er langt fra gratis og det er tvivlsomt hvem man kan stole på, når bedstefaderen besidder en genstand, der let kan falde i de forkerte hænder.

Det var først 4 kapitler inde i bogen at det slog mig, at det ikke var en almindelig skønlitterær bog. Jeg undrede mig over de små illustrationer, der poppede op fra tid til anden, og da jeg endelig kædede dette sammen med den store skriftstørrelse, var jeg målløs. Jeg opdagede, at den bog, der fik mig til at holde vejret, var en fortælling rettet mod børn.

The Fastest Boy in the World er på ingen måde en upassende fortælling, men at denne barske virkelighed var tiltænkt børn overraskede mig alligevel. Derfor tillader jeg mig alligevel at anbefale bogen til læseheste i alle aldre, for det er sjældent man løber ind i en fortælling, der er så rå og ærlig i sine beskrivelser.

 

Interview: Helene Svolgart

En ting er at komme frem som forfatter i Danmark. En helt anden er at komme frem i udlandet. Derfor er det også med glæde, at jeg har sendt et par spørgsmål til Helene Svolgart, som var beæret mig med sine dybdegående svar.

10625068_614447532011167_4876727626373809969_n

Hvem er du?
Dansk kvinde sidst i trediverne som bor i en lille bitte by i Jylland. Jeg er uddannet klejnsmed, men skriver fuld tid nu.

Facebook
Twitter @HThSvolgart
Goodreads
Dansk hjemmeside
Engelsk hjemmeside 

Hvad har du skrevet?
På Dansk har jeg skrevet og udgivet de tre bøger i serien Livets Barske Lektie, samt en psykologisk krimi thriller med titlen Legen De Kaldte Hævn. Den er sådan lidt atypisk for en ”dansk” krimi, fordi for det første foregår den ikke i norden, men i Amerika, og så er der fokus på karakterudviklingen mere end mordplottet.

Jeg skriver også under et pseudonym, og her skriver jeg udelukkende på engelsk og udgiver via et forlag i Canada. Her har jeg skrevet tre forskellige serier, hvoraf én er påbegyndt udgivelse og tre bøger er ude. Men det er så fjernt fra sci-fi og krimi, at jeg har valgt at holde de to forfatterskaber adskilt. Derudover ligger hovedparten af fortsættelsen (en større serie) til Livets Barske Lektie klar.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan folk udvikler sig under forskellige omstændigheder, så det psykologiske har altid været et gennemgående tema. I min sci-fi serie smider jeg to modsætninger sammen for at se, hvordan de udvikler sig sammen. Et andet emne jeg også altid har med, er homoseksualitet. Ikke som omdrejningspunkt, men som en naturlig del af verden. Der vil altid være en LGBTQ person i en eller anden afskygning.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Oh, jeg tror det er alle de plot bunnies. Og så at jeg skriver enorme verdener. Livets Barske Lektie var skrevet som en ”forret” til en serie, hvor hver bog er over 700 sider. Jeg fik dog flere henvendelser fra læsere om, at de så gerne ville have mere af lejesoldaten og massemorderen, så jeg endte med at skrive to mere. Hvilket egentlig er fint, for jeg får nu grundlagt hele den store serie.

At overkomme udfordringerne ved at skrive så store verdner og så mange serier på samme tid ligger i skemaførelse. Jeg har siden november knoklet på at udvikle nogle værktøjer, som kan hjælpe mig med at fokusere på ét projekt ad gangen, og med at sætte mit skriveniveau op til mellem 50 og 80.000 ord på en måned. Uden dette værktøj ville jeg snuble rundt mellem projekter og finde den mængde, jeg er nået op på, så overvældende, at jeg ikke ville kunne overkomme at komme i gang.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Nu skriver jeg jo mange genrer, men om det er den ene eller den anden, så er rådene faktisk de samme. Læs. Alt! Læs alle genrer, fiction, fagbøger, fan-fiction, aviser … alt. Din viden kan aldrig blive for bred. Dybde får du, når du researcher til en enkelt bog. Det tog mig 8 år at researche til en serie (udgivet under mit pseudonym), så et andet og ligeså vigtigt råd er at lære tålmodighed.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg skriver, hvad der kommer til mig—ikke hvad forlagene lige nu smider markedsføringskronerne efter og dermed rammer markedet ind efter. Sci-fi er en meget lille genre herhjemme, når det er danske forfattere, og genren er totalt misforstået af den gennemsnitlige læser som værende en teknisk manual om dimser i en uforståelig verden fuld af videnskab. Sci-fi er en overgenre, men en undergenre til Fantasy. Under sci-fi er der hård og blød sci-fi (rigtigheden af videnskaben). Der er militær space opera og space opera, hvor der er der mere fokus på de eksistentielle—enten via krig eller via andre samfundsmæssige udviklinger. Og så er der alternate history. Der er mange, men mange af disse undergenrer har jeg ikke set benyttet på dansk, og de fleste læsere aner ikke, de eksisterer.

Jeg ville lege med de her rammer, og så ville jeg skrive sci-fi, som også kvinder gad at læse. Det kunne jeg ikke få udgivet, for der er ikke et marked for det under dansk sci-fi, og der er slet ikke ret mange forlag, som aktivt gør i genren. Jeg oprettede derfor mit eget forlag for at kunne inddrage andre i denne ”legeplads” for genrene.

Hvordan fik du kontakt til det udenlandske forlag?
Via mit pseudonym, faktisk. Her formåede jeg at skrive en nytænkning i en meget populær genre i udlandet (som vi faktisk slet ikke har i Danmark!), så da jeg først havde foden indenfor døren, adspurgte jeg om min sci-fi serie. Deres søsterforlag sendte mig en kontrakt en uge senere. Men hele processen med at finde et udenlandsk forlag er meget anderledes end i Danmark. Her sender man bare hele manus uopfordret og håber så, at de snøvler sig færdige i løbet af den tidsfrist, de selv oplyser. I USA går det normalt via litterære agenter, som skal tilsendes en synopsis og nogle gange de første to til tre kapitler. Disse agenter tager så kommission for at sælge rettighederne til bogen til et forlag. Det kommer meget an på genren, og nogle forlag har open submission—altså er åbne for uopfordrede manuskripter. Den vej med agenter gik jeg også, men de sendte først svar, efter jeg havde skrevet kontrakt med det andet forlag. Sci-fi genren er anset helt anderledes af det markeds læsere, hvilket var min hovedgrund til at kæmpe for at komme ind på det engelsksprogede marked.

Hvor meget er du inddraget i oversættelsen og den yderligere proces?
Oversættelsen har jeg selv klaret. Det tager tid og er et puslespil uden lige. Jeg synes, det er meget vigtigt, at forfatteren selv er med, da der er så meget, som ikke kan oversættes. Især bandeord og kraftudtryk, og hvis man vælger de forkerte, kan hele karakterens troværdighed skride. På engelsk er det ofte kropsvæsker eller noget seksuelt. Der er ikke ret mange andre. Vi har kraftedme, sgu, nathue, klaphat, kagearm osv. Det har de ikke, og her havde jeg virkelig problemer. At købe en Kaptajn Haddock ordbog er heller ikke brugbart. Jeg har to karakterer, som er virkelig svære at oversætte på det område, for de er ikke direkte vulgære i deres udtryk, men det er næsten det eneste, man har tilbage på engelsk. Derudover er der idiomerne. For overhovedet at komme op på et niveau af engelsk, hvor jeg kan skrive og oversætte til et udenlandsk marked, der læser jeg utroligt meget og arbejder intensivt med sproget på et grammatisk niveau.

Selve redaktionsrunderne foregår i et tæt samarbejde med én redaktør, som gennemgår manus og sender det tilbage med rettelser og kommentarer. Jeg gør så det samme den anden vej. Og det bliver vi ved med, til vi synes, at nu er det så godt, som vi kan gøre det. Så er der én mere, som går den igennem og siger, om hun er enig med os, og hvis hun er, sender hun den videre til korrektur. Mine redaktører er bekendt med, at engelsk er mit andet sprog, og de er rigtig søde til at forklare, hvorfor jeg har lavet en fejl i stedet for bare at markere det og rette det.

Cover har jeg også medbestemmelse over, for jeg udfylder et skema med detaljer og måske et par tanker. Ud fra det sender en illustrator mig så et forslag, og jeg kan gøre indsigelser eller knuselske det. De har nogle voldsomt dygtige illustratorer, og jeg er dybt forelsket i hende, jeg har på min sci-fi serie.
Hvad er dine tanker og følelser omkring den engelske udgivelse?
Jeg er meget spændt! Via mit pseudonym har jeg fået en god fornemmelse for, hvilke markedsføringsmuligheder jeg har på det engelsksprogede marked, og de gør det meget anderledes end i Danmark. Men jeg er da hamrende nervøs. Det er jo et nyt marked, dette forfatternavn træder ind på, og målgruppen er anderledes end den anden, jeg har arbejdet så meget i. Og så er man vel altid bange for, at ingen kan lide ens bog.

Er der udsigt til at bogen bliver oversat til andre sprog også?
Puha, det ved jeg ikke. Så bliver det i hvert fald ikke mig, som oversætter den denne gang.