The Passage

For tiden er der intet mere hipt end post-apokalyptiske fortællinger. Vi har set The Hunger Games. Vi har set Divergent. Vi har set The Maze Runner, for ikke at glemme fortællinger som The Walking Dead. Historierne om en verden efter denne er overalt hvor vi kigger, men alligevel er der ingen der har gjort det som Justin Cronin gør i The Passage.

Her følger vi ikke blot et menneskeliv igennem en ødelagt verden. Vi følger også de som ødelægger den og de som er dømt til at overleve den. Menneskeforsøg, en alt ødelæggende epidemi og skrøbelige samfund er altid en sikker vinder for enhver der elsker dystopi. En springfarlig cocktail der går lige i hjertet på enhver læser.

The Passage er resultatet af en samtale Cronin havde med sin datter, der mente at hans bøger var kedelige. Denne indblanding fra hans datter er tydelig at fornemme, da børn har en helt særlig forståelse af det uventede og det nyskabende. En kreativitet der ikke må benægtes eller undervurderes.

Jeg sad med en tom følelse da jeg lagde bogen fra mig. Efter knap tusind sider spredt over et handlingsforløb på hundrede år, så er verdenen i bogen mere virkelig end den omkring dig. Det første jeg udbrød efter at have vendt sidste side var intet mindre end ”Godt jeg købte den næste bog også, så jeg ikke behøver vente alt for længe.”