Værd at vide: Brontë Søstrene

I mange århundrede har kærlighedsbåndet mellem mennesker givet inspiration til adskillige fortællinger, digte og andre former for kunst. Selv i de mørkeste litterære perioder er kærligheden blevet skildret om end ikke altid positivt. Fra 1500-tallets Shakespeare til nutidens Jojo Moyes har kærligheden været i centrum, som den var det før og fortsat vil være. For så egoistisk som mennesket er, så er der ikke noget, som optager os mere end vores egne følelser og Brontë søstrene er ingen undtagelse.

Emily, Charlotte og Anne Brontë(1818-1848) var blot tre ud af fem præstedøtre i en søskendeflok på seks. Moderen, Maria Branwell, døde i 1821, hvilket førte til at alle døtrene blev sendt på kostskole kort tid efter, hvilket bidrog til deres uddannelse. Efterfølgende modtog de undervisning af deres fader, som foruden præst også var forfatter. Det var en kombination af isolationen på præstegården midt ude i heden og deres høje sprogfærdigheder, der førte til søstrenes skriverier.

Faderens præsteerhverv gav ingen formue og med de mange døtre, var den eneste mulighed for kvinderne, at arbejde som guvernanter. De fulgte faderens ønske, men da Charlotte og Emily ikke trivedes i erhvervet rejste de til Bruxelles for at udvikle sine sprogkunstskaber med henblik på at åbne en skole på præstegården. I mellem tiden havde deres eneste bror ødelagt familiens ry, hvilket gjorde dette umuligt.

I stedet hengav de sig til deres passion for at skrive. I 1846 udgav Emily Brontë en digtsamling sammen med søstrene Charlotte og Anne Brontë. Selvom de kun solgte to eksemplarer, så fik de gode anmeldelser. De var dog nødsagede til at bruge de kønsneutrale pseudonymer Currer(Charlotte), Ellis(Emily) og Action(Anne) Bell. Pseudonymerne var et middel de benyttede sig af, for at blive dømt på deres værker og undgå kritik af deres køn, da forfatterbranchen blev ikke anset som værende passende for kvinder dengang.

Brontë-søstrene var blandt de største kvindelige forfattere i den højvictorianske litteratur(1830-1880). Perioden var særligt påvirket af manglen på mænd, som resultat af Napoleonskrigene. Dette både tillod og tvang flere kvinder at komme frem i lyset.

Der fandtes i den højvictorianske litteratur tre undergenre indenfor den dominerende dannelsesroman. Ægteskabsromanen, der havde ægteskab som det endelige mål. Emancipationsromanens mål var frigørelse og indeholdte ofte en aktiv kvindefigur. Guvernanteromanen tager fat i den selvforsynende kvinde, der ikke var nødsagede til at blive gift for at kunne forsørge sig selv. Altså er den højvictorianske litteratur særligt præget af kvindernes mulighed for at komme til ord, hvilket bøger som Jane Eyre og Stormfulde Højder er gode eksempler på.

Selvom Emily Brontë kun nåede at udgive en enkelt roman før sin død, så har den sat sit præg på den litterære historie. Man kan kun sige det samme om hendes søstre Anne og Charlotte Brontë, der hver især har udgivet flere romaner. Den mest kendte af de to var uden tvivl den ældste søster; Charlotte Brontë, som udgav bogen Jane Eyre samtidig med Stormfulde Højders udgivelse.

Også Jane Eyre er typisk for den højvictorianske litteratur, i kraft af at den forældreløse heltinde Jane Eyre, som bogen er opkaldt efter, på trods af sin hårde opvækst, bliver en dygtig og eftertragtet guvernante. Altså er Jane Eyre en guvernanteroman, som er en af de største og vigtigste genre indenfor dannelsesromaner på tiden.

Hendes arbejde giver hende en frihed til at gifte sig af kærlighed frem for af nød i og med, at hun kan forsørge sig selv. Kort forinden sit bryllup viser det sig dog, at hendes kommende husbond allerede har en kone, om end han ikke vil kendes ved hende, da hun er blevet sindssyg, og han har måtte låse hende inde.

Som det ses i Stormfulde Højder, så har også denne roman en stærk kvindelig hovedrolle der kræver respekt og ordentlige forhold. Altså er hovedpersonen i stand til at afvise ægteskabet. Da de flere år senere alligevel finder sammen, så er han blevet blind, og det er derved Jane der står for det overordnede i huset i mange år.

Modsat Stormfulde Højder så ender Jane Eyre og søstrenes andre romaner betydeligt mere lykkeligt, selvom de ikke er mindre grusomme i deres skildring af, hvad man er villig til at gøre for de man elsker. Emily led en tidelig død og at dømme efter hendes roman, så var hun klar over at livet langt fra var retfærdigt i sidste ende, sådan som hendes søstre ofte prøvede at fremstille det. Altså var Emily realisten i søskende flokken, hvilket kan være grunden til hendes store succes, så mange år senere.

Snapchat Takeover

13494882_1063965620362201_8829743131187395029_nFra i dag og frem til den 1. Juli vil jeg være at finde på snapchat @movellasdanmark, hvis man har lyst til at følge mine forfatterier i den kommende uge. Som en shameless selfpromo, så er jeg til hverdag at finde på @cbirkshoj på snapchat, hvis det kunne lokke. Jeg synes selv at jeg er ekstremt morsom, men det er der delte meninger omkring.

Uanset hvad så glæder jeg mig til den kommende uge og alt det den forhåbentlig bringer med sig. Det er en ære at blive betroet et sådan medie og jeg håber at være opgaven værdig. Jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre mit bedste, selvom min hverdag er lidt ensformig. Bøger, bøger, bøger og så lidt flere bøger, men er det ikke også grunden til at folk er her?

 

Gæsteblogger: At skrive sammen

Af Dagmar Winther, skriver under pseudonymet Sander Jakobsen sammen med sin mand Kenneth Degnbol. Forkynderen/ The Preacher, Little, Brown 2013, Forlaget Punktum 2013

Det er et af de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvordan er det at skrive sammen? Som regel med en undrende mine, som om tanken er helt ubegribelig. Og det forstår jeg godt. Det var den også for mig i meget lang tid.
At skrive er en personlig proces. Det tager lang tid, og det udformer sig helt, helt forskelligt fra person til person. Hvor længe man sidder og grubler over en sætning, hvornår man sætter kommaer. Om man trives bedst med at sætte sig på et planlagt tidspunkt med en kande kaffe og to timer sat af, eller om man gribes af inspirationen klokken to om natten, smider hvad man har i hænderne og kaster sig over tastaturet.
Kan man det sammen? Finde ind i stoffet, gribe tråden, finde energien og blive i det?
Svaret er, at det kan man af og til. Man kan det også med en anden, hvis det er den rigtige, og hvis aftalerne er på plads.

For mig ville det være helt umuligt at sidde to mennesker og komponere på den samme tekst. Blive enige om en sætnings komposition – det kan vi ikke. Så det er ikke sådan, vi arbejder. Vi sidder stadig alene foran den blå skærm og den blinkende cursor.
Men forestil dig nu, at du har skrevet din tekst. Du ved, den mangler noget, men ikke helt hvad. Eller at den kan få en anden klangfarve eller smag. Du gemmer den i en mappe, og så en dag åbner du den igen og ser, at den har udviklet sig. Den har fået flere detaljer, farver, dialoger. Eller den er kommet op i tempo. Ned i tempo. Måske er den vending, du altid bruger – dermed ikke være sagt –forsvundet, fordi det er tredje gang, du bruger den uden at være opmærksom på, at det sløver dit sprog.
Med den rigtige skrivemakker er det som musik. Du kan sidde og spille på et klaver, og pludselig griber nogen en guitar og spiller med. Det er ikke det samme stykke musik, det er heller ikke nødvendigvis bedre – men det er noget nyt.

At skrive sammen handler selvfølgelig om tillid. Til dig selv og til den, du skriver med. Det kræver et grundigt forarbejde, så I begge to ved, hvilken retning, i vil, og hvordan I skal komme derhen.
Og så handler det om at give slip. Om at turde se, hvad din tekst kan udvikle sig til. Og om ikke at tage sig selv alt for højtideligt.
Det er så sundt af og til, det med at slippe kontrollen.

Written? Kitten!

Hvis du står overfor en skriveblokering af hvilken som helst størrelse eller art, så er det med at behandle denne før den udvikler sig. Nogle gange kommer de som følge af stress eller manglende motivation. Det første kræver ændringer i hverdagen, men motivationen kan der let gøres noget ved.

Medmindre man hader dyr eller er allergisk i sådan en grad, at det påvirker en digitalt, så er Written? Kitten! noget for dig, der mangler motivation. Denne hjemmeside tæller dine ord efterhånden som du skriver dem. Hvis din browser understøtter det, så gemmer den også dine fremskridt lokalt. Dog vil jeg alligevel opfordre til, at man gemmer på sin egen computer regelmæssigt.

Hjemmesiden har et simpelt koncept. Hver gang du har skrevet X-antal ord, så vil den vise dig et billede af en killing. Og hvem elsker ikke søde små killinger? Du bestemmer selv, hvor lang tid der skal gå imellem hvert billede. 100 ord? 200 ord? 500 ord? Hvis du er en hurtigskriver så kan du også stræbe efter de 1000 ord!

Som om killinger ikke var nok, så er det også værd at nævne, at andre søde dyrebørn er tilgængelige på denne hjemmeside. Helt samme princip gælder for hvalpe og vidunderlige kaniner.

Layoutet er simpelt og kun, hvad det er nødt til at være. Du har en boks at skrive i, samt et vindue til billeder af de forskellige dyr. Alle forstyrrende elementer er altså hevet af vejen for dig, og de kære små skabninger venter blot på, at du skal få skrevet løs, så de kan slænge sig på din skærm.

Alle billeder er leveret af Flickr under kategorien “mest interessante” billeder tagget med det pågældende hashtag. Det bedste? Bliver du træt af dyr af ukendte årsager, så kan du altid selv vælge et andet emne ved at tilføje et ord bag linket http://writtenkitten.co/?search=

Eksempel:
http://writtenkitten.co/?search=horse

Hjemmesiden giver dig altså mulighed for at danne dine egne rammer for hvilket billede der vil fremkomme som din belønning. Er du vild med pizza, heste eller music, så er det blot at ændre i linket, så det passer til lige præcis dig!

PR | Hvilket medie?

En bog med mange læsere er ikke nødvendigvis god. En bog med få læsere er ikke nødvendigvis dårlig. Det hele drejer sig om, hvor meget man gør opmærksom på sig selv og sit arbejde. Men det kan være svært at vide præcis hvor man skal sætte ind, når bogmarkedet vokser sig større dag for dag og internettet i højere grad er på spil. Derfor har jeg samlet nogle af de mest effektive metoder, når det drejer sig om mediet.

Platform
En undersøgelse viser at 4 ud af 5 mennesker primært er påvirket af anbefalinger fra venner og familie. Foruden dit eget netværk, så opfordre gerne dem du kender til at sprede ordet om dit værk. Dit største hjælpemiddel er de mennesker du har omkring dig.
Af alle de sociale medier, så er Goodreads det flest mennesker henvender sig til, når de skal finde nye bøger. Dette er ikke overraskende eftersom det er et site rettet mod læsere og forfattere.
Næst efter har magasiner og aviser mest indflydelse. Disse kan dog være svære at komme i kontakt med, men det skader aldrig at gøre et forsøg. Kender du nogen i branchen eller bor du i et område med en lokalavis, så henvend dig til disse og forhør dig om dine muligheder.
På en tredjeplads kommer Facebook. Der er efterhånden ikke den ting, som ikke er at finde på facebook. Opret en side i dit navn og gør dig klar til at promovere dig selv og dine værker. Meld dig ind i grupper for forfattere eller grupper der omhandler bøger, så er du hjulpet godt på vej.

Målgruppe
Når det kommer til valg af medie så er det også relevant at kigge på aldersgruppen. Jo ældre dit publikum er, jo mere benytter de sig af trykte reklamer frem for de digitale. Jo yngre publikummet er jo større chance har man for at nå dem på de sociale medier.
Foruden alder, så har køn mere at sige end man umiddelbart skulle tro. Kvinder er nemlig mere tilbøjelig til at købe en bog efter en god anmeldelse fra bekendte. Mænd derimod reagerer oftere efter at have læst en god anmeldelse eller reklame i en avis, et blad eller lignende.

Foruden anmeldelser, så er din største chance for at tiltrække et publikum at emnet er noget der interessere dem. En god anmeldelse på en bog om mode hjælper ingen steder, hvis den bliver printet i et magasin omkring havebrug. Overvej dine muligheder og analyser din målgruppe. Det gør hele processen meget lettere.

Kilde: Trends in Book Discovery [Infographic] | News for Authors

Interview: Sarina Løffler Michelsen

I denne omgang har jeg fået en digter med mig. Ingen ringere end Sarina Løffler Michelsen, der vil fortælle om sig selv og sine stærke digtsamlinger.

13090526_10153745763449195_1357976590_nHvad har du skrevet?
Jeg har skrevet to digtsamlinger, ”Og hun hviskede” samt ”Når intet er godt”.
De er mine to første udgivelser. Det er en lidt atypisk digtsamling, begge to, idet de ikke kun indeholder digte, men også korte noveller.
Jeg har gjort det på den måde, fordi jeg føler digtene samt novellerne kombinerer hinanden. Stemningen i en historie kan løftes yderligere når man læser et digt lige inden, eller lige efter historien.

Hvem er du?
Jeg er en 28-årig københavner, født på Herlev Sygehus. Jeg bor pr. skrivende stund i Søborg, og har en kæreste som bor i Vejle.
Jeg er sygeplejerskestuderende på 2. år, og i fritiden bruger jeg en del tid på mit frivillige arbejde indenfor psykiatrien, hvor jeg holder oplæg samt kurser.
Jeg har en forfatterside på facebook, som er her
og så har jeg også en slags fritidsblog, hvor jeg skriver om altmuligt; her.
Og selvfølgelig har jeg også en instagram profil; ididntlikeyouanyway, hvis man vil følge mig der.

Hvor kan man købe dine værker?
De kan købes på de fleste onlinebutikker, og man kan også bestille dem i en fysisk forhandler, hvis man har mit ISBN-nummer.
Typisk henviser jeg til Saxo, hvor man både kan købe e-bog samt papirbogen. Det er også der man kan se ISBN-numrene på begge bøger, hvis man nu hellere vil ned forbi Arnold Busck og bestille dem hjem via butikken.
Man kan også købe e-bøgerne hos iBooks, hvis man hellere vil det.

Hvor finder du inspiration til dine digte?
Det er sådan lidt blandet. Nogle af mine digte, der finder jeg inspiration fra mit eget liv. Andre gange finder jeg den igennem musik især. Typisk når jeg mangler den der særlige ”gnist”, som kræves for at jeg kan skrive noget, så hører jeg klassisk musik, eller rock ballader.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med?
Det er især kærlighed og parforhold. Jeg skriver også andre ting, såsom identitet – men næsten alle mine digte handler om parforhold, eller kærlighed til ens selv.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg har været flittig bruger hos Fyldepennen.dk, hvor jeg fik udgivet en gratis e-bog, som fik 1.pladsen over 300 topbøger inde hos iBooks – det var bogen ”Og hun hviskede”.
Efter at have talt med andre forfattere, som rådede mig til at udgive mine bøger, valgte jeg så at selvudgive mine bøger.
Jeg trak ”Og hun hviskede” tilbage fra hylden, redigerede den og tilføjede flere digte samt korte historier, og så udgav jeg så bogen sammen med den anden, Når intet er godt.

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Lige pt. er det at skrive en lang roman, som er den største udfordring. Jeg er vant til at skrive digte samt korte noveller på max måske 14 sider. Jeg kæmper meget med at få skrevet min roman, og der forsøger jeg at overkomme forhindringer ved at søge råd hos andre forfattere. Jeg snakker også med mine veninder, især dem som selv elsker bøger, om hvad jeg kan gøre. Det hjælper bestemt at søge råd hos andre, fordi som regel har de nogle ideer som jeg ikke selv kom på.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
Det er at skrive fra hjertet. Skriv uden at tænk over hvordan det er stavet, eller hvordan det er opsat. Al det praktiske kan du jo få styr på, når teksten først er skrevet.
Jeg plejer at skrive forskellige ord ned i en notebog, som jeg skriver ind i et digt eller en historie, hvis nu jeg mangler lidt inspiration. Det kunne I måske også prøve at gøre.
Nogle af mine yndlingshistorier er skabt baseret på ord, som jeg har bedt læsere om at komme med. Det kan være hvad som helst. Det kan være ord såsom ”solnedgang”, ”kniv”, ”blomsterbier”, alt. Som regel får man hurtig en ide til en historie, når man har nogle ord som man skal have skrevet ind.

Interview: Claus Holm

I denne uge har vi endnu en forfatter i den varme stol. Denne gang er det oven i købet også en forlagsassistent. Jeg har haft fornøjelsen af at stille Claus Holm nogle spørgsmål, så det gælder om at spidse ørerne og tage det fra en erfaren mand i branchen.

Ikke-navngivet
Hvad har du skrevet?
På engelsk: “Dreams and Awakenings”, som er en novellesamling med 28 noveller, alle ret korte, og i stil med ”Twilight zone” TV serien. Altså korte, lidt sorte og dystre historier med en twist i slutningen.
“Between Above and Below”, Fire kortromaner med vidt forskellige temaer, fra engle og djævle til underjordiske bunkers og linedansere.
“Introduction to Isolation” (ebog), Flere korte Twilight zone-agtige noveller.
Udkommer snart: ”Tempus investigations”, 4 sammenhængende noveller der danner en fiktiv sæson af en TV serie.

På dansk: ”Uplink”, en science fiction roman for unge.
”De sidste kærester på månen (Novellen: ”Den perfekte partner”), novelleantologi fra Science Fiction Cirklen.
Udkommer (forhåbentlig efterår 2016) Between Above and Below på dansk.Vi har endnu ikke fundet en god dansk titel J

Hvem er du?
Jeg hedder Claus Holm og er født i 1976. Jeg er uddannet boghandler og arbejder PT som forlagsassistent. Jeg er selvlært forfatter, har skrevet siden jeg var teenager, og udgivet i de sidste 2 år. Man kan følge mig på facebook på Claus Holm hvor jeg lægger gratis historier, uddrag osv op.

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
De engelske bøger er til salg på amazon.com, og nu også på Saxo. De danske ligger også på Saxo, og som Ebog hos EgoLibris.com.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Det jeg skriver mest, er det, jeg selv kalder ”Twilight zone” fiktion. Jeg holder selv meget af slutninger på historier med en twist, så det er også det, jeg skriver. Min oftest brugte tema er når noget overnaturligt eller unormalt dukker op i en helt normal sammenhæng. Min historie ”The Guardians” i ”Between Above and Below” handler fx om en engel og en djævel, som følger en helt normal dreng gennem hans liv. Historien ”Movie night” i ”Dreams and Awakenings” handler om et normalt par, der bare er nede for at leje film, men får en forskrækkelse da filmen viser dem selv! Jeg kaldte min første bog ”Dreams and Awakenings” fordi det for mig netop ofte er det, der sker i mine historier – at folk lukker øjnene op, og pludselig opdager at verden ikke er HELT så simpel som de troede…

Hvilke midler benytter du for at fastholde læseren?
Jeg tror, at en levende dialog altid vil holde en læser fast. Med levende dialoger kan man skabe gode karakterer, som læseren vil føle sig draget til at læse videre og få mere at vide. Det, som afslører mest om en karakter, er ofte den måde han eller hun taler og tænker på.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Jeg var arbejdsløs i en lang periode, og begyndte at skrive i en skriveklub. Langsomt voksede min samling af noveller, og til sidst havde jeg meget store mængder af materiale, som jeg ikke måtte udgive (det må man ikke når man er på dagpenge…) Da jeg så endelig fik et løntilskudsjob, kunne jeg godt udgive, så jeg skyndte mig at udgive en masse ting. Det gjorde jeg via Amazons selvudgivelses platform Createspace.
På dansk skete udgivelsen ved at jeg deltog i en konkurrence, hvor jeg blev nummer to, og fik ”Uplink” udgivet på forlaget EgoLibris. Der er jeg så siden blevet ansat som forlagsassistent.

Hvilken forhindring er den største du møder når du skriver, og hvordan overkommer du den?
Tid, sjovt nok. For den gang jeg startede havde jeg ikke andet end tid. Men i dag, hvor jeg arbejder fuld tid, er det af og til svært at tage sig sammen når man kommer hjem og skrive en times tid. Jeg er ikke helt så god til at overkomme den som jeg gerne ville, men skriver i stedet i weekenden eller på fridage.

Den forhindring, som er NÆSTEN lige så stor, er at jeg ofte ikke ved, hvordan min historie skal slutte, når jeg starter. Jeg har næsten altid kun enten starten, eller en bestemt scene fra historien, når jeg begynder at skrive ned. Af og til sidder jeg så fast, indtil inspirationen pludselig slår til og jeg ved præcis hvordan den skal slutte. De gange det sker, tøver jeg ikke med at omtale som nogle af de bedste øjeblikke i mit liv.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere indenfor din genre?
At indse at markedet for bøger ændrer sig voldsomt i disse år. De gamle og etablerede forlag har næsten ingen udgivelser af nye forfattere længere, og selvudgivelser bliver større og større.
Hvis du har en drøm om at udgive, så UDGIV. Det kan godt være, at du skal lægge nogle penge på disken for at få den trykt eller sat op, men når du har din bog i hånden så ER du forfatter. Så skal du bare promovere den. (og hvis du er smart vælger du et selvudgiver forlag der hjælper dig…) Det at sidde og vente på at Gyldendal ringer, det får man ikke rigtigt noget ud af i dag.
Et andet råd jeg kan give er at få nogle betalæsere – og lyt til dem. Endnu vigtigere – det skal være folk, som ikke kender dig og vil snakke dig efter munden. Det skal være folk der siger til dig ”Side 27 er noget værre møg, og her er hvad du bør skrive i stedet for!” Du lærer intet af at din mor, søster og fætter har læst bogen og siger at den er sørme god. Du skriver for dig selv når du arbejder med bogen, men når den skal ud til læserne, så skriver du for læserne. De skal jo helst have lyst at betale for den.
I den forbindelse kan jeg fortælle at jeg som sagt arbejder for et forlag som både laver selvudgivelser og mere traditionelt forlag. Vi hjælper med en masse ting, lige fra redaktionel feedback til grafisk opsætning, alt efter hvad man ønsker, og det betyder at jeg laver rigtigt mange forskellige ting. Jeg har haft fornøjelsen i mine første måneder på jobbet både at sidde som redaktør, som korrekturlæser, sparringspartner og PR & marketings medarbejder. Jeg har solgt bøger til uvillige boghandlere, lavet kataloger og salgsopstillinger. Det er virkeligt spændende arbejde.
Det at være forlagsassistent betyder jo, at forfatterne i sidste ende er vores kunder. De skal være tilfredse med mit arbejde, ellers har jeg ikke gjort det godt nok. Det betyder selvfølgelig også, at jeg læser en masse ting, som jeg ellers aldrig ville have læst, og det udvider også min egen litterære horisont. Og det kan blive mit sidste råd, som jeg faktisk har stjålet fra Stephen King: Hvis du vil skrive, så skal du både skrive meget – og læse meget.

Interview: Jette Kjær Petersen

Fantasy forfatter Jette Kjær Petersen har sagt ja til at svare på nogle spørgsmål, så vi alle kan blive lidt klogere på hendes arbejde. Jeg vil give ordet til Jette!

jHvad har du skrevet?
Jeg har skrevet bogen, Lygtemandens datter, som er fantasy/paranormal romance for unge. Bind to, Englens søn, er lige på trapperne.

Hvem er du?
Mit navn er Jette Kjær Petersen. Jeg er 30 år. Gift og har to børn, og jeg bor i det midt jyske. Når jeg ikke skriver, er jeg blomsterbinder. Jeg elsker at være kreativ. F.eks. har jeg selv tegnet og sammensat bogtraileren til min kommende bog: Se den her . Men det at skrive er blevet en stor del af mig, og nu hvor jeg først er startet er det svært at få hold på historierne igen. Du kan læse mere om mig på min blog: her . Og du kan finde mig på facebook, twitter og instagram

Hvor kan man købe dine værker/dit værk?
Min bog kan købes fra mange platforme og den kommende kan forudbestilles. Blandt andet hos saxo: køb den her og hos forlaget Egolibris.

Hvilke gennemgående temaer beskæftiger du dig med, og hvordan påvirker det din litteratur?
Når jeg selv læser en bog er det gerne i bestemte genre. Det er gys, horror, fantasy, paranormal romance og jeg kan også bevæge mig over i det mere historiske. Men gamle sagn synes jeg også er fascinerende. Jeg synes bestemt det afspejler sig i mine skriverier. I hvert fald prøver jeg, at bruge meget af min viden i mine personer, miljøer og i selve plottet som jeg kan. Men det er ikke kun fra bøger og film jeg bliver inspireret, det er i høj grad også fra musik, hvor en bestemt stemning, rytme eller sangtekst sætter mine tanker i sving med en scene.

Hvad førte til at du blev udgivet og hvilke tanker ligger der bag?
Det hele startede med at jeg drømte. Et mareridt. Og det mareridt skulle bare skrives ned. Det bliv til manuskriptet til Lygtemandens datter. Men vejen til udgivelse var selvfølgelig ikke helt let. Jeg måtte først sætte mig ind i alle regler om at skrive, hvordan man byggede et plot op osv. Der var også afslag og det gjorde mig usikker. Har man fat i noget godt, eller er det bare noget møg? Jeg fik dygtige Sarah Engell, forfatteren bag bøgerne 21 måder at dø og hjertet er 1 organ, til at læse manuskriptet igennem og hun opmuntrede mig til at forsætte i jagten på udgivelse. Så var det, at jeg prøvede lykken i en konkurrence hos Bogpiloten, om en redaktørudtalelse på manuskriptet. Jeg blev blandt de heldige vindere, og udtalelsen viste sig at være rigtig god. Twilight i Danmark, sagde den udvalgte redaktør. Så kunne det da næsten ikke blive bedre. Med den udtalelse i hånden søgte jeg igen efter forlag og det endte med at forlaget Egolibris tog mig ind og udgav min debut.

Hvilken forhindring er den største du møder, når du skriver og hvordan overkommer du den?
Den største hindring, når jeg skriver er min indre kritiker. Jeg kan godt lukke hende væk, men nogle dage er hun virkelig dominerende, også har jeg svært ved at få ord på papiret. Som regel hjælper det at lytte til min playliste på youtube for at komme tilbage i det rette skrivehumør. Men jeg tror altid, man tvivler lidt på sig selv, når man skriver på noget nyt.

Hvad er dit bedste råd til fremtidige forfattere inden for din genre?
I fantasy er der ingen grænser. Skriv det du føler for og luk din kritikker af vejen. Man kan altid blive bedre, men det bedste er at skrive, skrive, skrive. Søg de råd du behøver og synes passer til det du skriver. Bliv inspireret af andre, men husk, at være dig selv igennem dine ord. Lad dig ikke slå ud selv om manuskriptet ikke bliver antaget med det samme. Måske kræver det mange forsøg og måske en helt anden historie at komme igennem det berømte nåleøje. Er viljen der, så er det bare at kæmpe videre.

5 gode prompts til at få dig i gang

Hvis mulen hænger og fingrene bare ikke gider ramme de rigtige taster, så frygt ej. Jeg har nemlig været på jagt efter de bedste koncepter til at få skudt din næste novelle i gang. Det vigtigste ved prompts er dog, at du kun bruger dem til inspiration og derved gør hvert koncept til dit eget. Uanset hvad, så er det en sjov øvelse, som let kan fører mere med sig.

  1. “Du forstår det ikke. Jeg er her ikke for at redde din planet. Jeg er her for at ødelægge den.”
  2. En 5 måneder gammel babys brev til sin mor på mors dag
  3. En gruppe af minearbejdere rammer en dag et stort objekt af metal. Problemet er, at metallet går hele vejen rundt om jorden.
  4. En tidlig morgen finder en politimand en stak papirer. Alle er udprintede sider på wikipedia med informationer omkring et terrorangreb i byen. Der er bare det, at hændelsen først finder sted i morgen.
  5. Når du sover eksisterer verdenen ikke længere. Ikke andre mennesker. Bare dig.

 

Ender du med at skrive noget ud fra en af disse, så smid gerne en henvisning til din historie i kommentaren, så jeg kan læse med. Eller endnu bedre. Smid din historie som en kommentar.

Hvilken dag er det nu?

Noget af det mest besværlige når man skriver en længere historie er at holde styr på, hvilken dag det er og ikke mindst hvordan timerne er forløbet. For selvom vi alle ville ønske at der var 5 fredage på en uge, så er dette ikke tilfældet. Lige ledes kan det ikke være sommer forevigt, selvom dette af mystiske årsager er tilfældet i tegnefilm. Når man skal strukturere en længere fortælling, så er der 5 spørgsmål, der kan være gode at stille sig selv, inden man kaster sig selv ud i projektet.

Hvilket år?
Dette er det letteste at tage stilling til, for der er stor forskel på om hovedpersonen befinder sig i middelalderen, krigstiden, nutiden eller om 30 år. Det er sjældent, at det konkrete årstal er nødvendigt at nævne, medmindre man har en fortælling der varer et menneskeliv, men det er alligevel en god idé at have en føling med.

Hvornår på året?
Det kan ikke sne den ene dag og være 40° C den næste, medmindre du befinder dig midt i en kaotisk post-apokalypse. Beslut dig for hvornår på året historien foregår, så du kan forholde dig til helligdage, naturen og ikke mindst vejret.

Hvilken dag?
Skriver man realisme, så er det ofte meget relevant hvornår nogen har fri og hvornår de ikke har. Selvom weekender er sjovest, så er man nødt til at overveje hverdagen og dets problemer også.

Er der et fast skema?
Hvilken dag det er, gør sig især gældende hvis du har en karakter der går i skole, har et arbejde eller anden fast ugentlig aktivitet. Særligt folkeskoler har et fast skema, hvilket man skal huske at tage højde for, hvis dette er relevant i forhold til historien. Har din karakter maddag om onsdagen eller fodbold om tirsdagen, så skal dette også huskes.

Hvor meget kan man nå på et døgn?
Selvom det ville være fedt, at være i stand til at rejse verdenen rundt og male et mesterværk på under 24 timer, så er det bare ikke muligt, medmindre man har superkræfter. Det er fristende at presse en masse aktiviteter ind om lørdagen, men man er også nødt til at tænke på realismen. Man bliver sjældent gift samme dag, som man møder hinanden. Ikke nu til dags i hvert fald.

Det kan være svært at holde styr på det hele og dertil, så er det letteste nok at finde eller selv lave en kalender for din historie, hvor man kan indtegne forskellige begivenheder mm. Når alt det med tid er på plads, så er det bare om at komme i gang med at skrive.